1. Portland indfører de (måske) mest strikse regler for brugen af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum

Det hører til en sjældenhed, at amerikanerne er langt fremme på beatet, når det handler om regulering af teknologi.

Men ikke desto mindre, så har politikerne i den amerikanske by Portland sat nye (amerikanske) standarder for forbud mod ansigtsgenkendelse.

I en enstemmig beslutning forbyder bystyret fra 1. januar 2021 ikke kun brugen af ansigtsgenkendelse blandt myndigheder og politi, men forbyder samtidig at forretninger og erhvervsdrivende må bruge teknologien i kameraer, der vender væk fra deres ejendom.

Med andre ord, skal man kunne færdes frit i det offentlige rum uden at ens ansigt bliver fotograferet og kørt gennem et computer-system, der forsøger at matche billeder i en database.

Det er dog stadig tilladt at bruge teknologien privat, fx i sin telefon eller i et Nest-sikkerhedskamera uden for hoveddøren.

Portlands borgmester Ted Wheeler siger om begrundelsen for forbuddet:

“Teknologi eksisterer for at gøre vores liv lettere, ikke for at offentlige instanser og private firmaer skal bruge den som et våben mod de borgere, som de tjener og servicerer.”

Borgmesterens bekymring for brugen af ansigtsgenkendelse skal ikke mindst ses i lyset af den seneste tids demonstrationer og protester, hvor Ted Wheeler mener at ansigtsgenkendelses-teknologi kan bruges til at overvåge demonstranterne.

En anden begrundelse for forbuddet er algoritmernes velkendte bias, som betyder, at ikke alle folk bliver vurderet ens.

Ved høringen inden loven blev vedtaget sagde Portlands City Council Commissioner, Chloe Eudaly, at der er alt for mange sager, hvor særligt sorte bliver ramt af computernes forskelsbehandling.

“Det er netop de mennesker, der mest sandsynligt bliver forkert identificeret af denne teknologi. Teknologi bør ikke forstærke eksisterende skævhed og opretholde racisme. Den kan og bør være et redskab til at hjælpe med at løse disse sociale sygdomme,” sagde hun.

Restriktionerne er de hidtil mest vidtrækkende i USA og, ifølge borgmester Wheeler, måske de mest restriktive i verden.

Borgmesteren håber derfor, at andre vil lade sig inspirere af Portland.

2. Facebook-ansat kvitter: Kan ikke forsvare at arbejde for en organisation, som profiterer på had

Regulering er der til gengæld ikke meget af, når det drejer sig om Facebook.

Mark Zuckerberg laver selv de fleste af spillereglerne, og de er ofte så lempelige, at hans platform er blevet en sand magnet for had, konspirationer og misinformation.

Selvom det de seneste måneder er blevet mere og mere tydeligt — og Zuckerberg flere gange har adresseret, at han er klar over, at der er store problemer — så er manglen på handling blevet for meget for flere af firmaets ansatte.

Ashok Chandwaney er den seneste medarbejder, der har forladt Facebook med en offentlig svada mod sin nu tidligere arbejdsgiver.

Softwareingeniøren begrunder sin opsigelse i en offentlig Facebook-post, som indledes lige på og hårdt:

“Jeg har sagt mit job op, fordi jeg ikke længere kan forsvare at bidrage til en organisation, som tjener penge på had i USA og globalt.”

Herefter gennemgår Chandwaney Facebooks fem kerneværdier en for en, og argumenterer blandt andet for, hvordan beslutningen om at lade Donald Trumps opslag med den famøse formulering “when the looting starts, the shooting starts” forblive på platformen, er i direkte modstrid med det sociale medies eget værdisæt.

En talsperson fra Facebook, Liz Bourgeois, afviser i en udtalelse til Washington Post (ikke overraskende) anklagerne fra Chandwaney.

”Vi drager ikke fordel af had. Vi investerer milliarder af dollars hvert år for at holde vores platform sikker, og indgår i dybe partnerskaber med eksterne eksperter for at gennemgå og opdatere vores politikker,” siger hun.

Chandwaney mener slet ikke, at Facebook gør nok, og henviser blandt andet til, hvordan tysk lovgivning på området har pålagt Facebook langt hurtigere og oftere at fjerne indhold, hvilket ifølge den nu tidligere Facebook-ansatte har nedbragt det hadefulde indhold markant.

Software-ingeniøren skriver også, at Facebook tydeligt viser, at det ikke er et område de er villige til fuldt ud at investere i, når de ikke selv ansætter de moderatorer som skal filtrere indholdet.

De typisk lavtlønnede moderatorer er stadig ansat af eksterne firmaer, som Facebook hyrer til at varetage det ekstremt komplicerede og tit grænseoverskridende arbejde med at moderere indholdet på Facebook, ved fx at fjerne ekstrem vold, seksuelle overgreb, racisme og lignende.

Nogle kunne måske have det lille håb, at Facebooks nye oversight board, der blandt andet har Helle Thorning-Schmidt som en af de ledede figurer, ville anbefale mere regulering af Facebook, for at komme problemerne til livs. Men det bliver næppe tilfældet.

Ved en event i sidste uge, advarede den tidligere danske statsminister mod for hård regulering af sociale medier:

”Hvis regulering bliver for tung, vil det faktisk påvirke ytringsfriheden meget kraftigt,” sagde Thorning-Schmidt.

Og således kan vi køre i cirkler i denne uendelige debat om balancen mellem frihed og regulering.

FaceBook får hvad de betaler for...https://t.co/aupwNoZoeG
— Poul-Henning Kamp (@bsdphk) September 7, 2020

3. Skal du give dine kontaktoplysninger, når du går på restaurant?

Der er lov, og så er der anbefalinger. Det sidste har vi godt nok en hel del af i øjeblikket i forbindelse med Corona-situationen, og det kan jo gøre det vældig svært at navigere i.

Nu anbefaler sundhedsmyndighederne som bekendt restauranter og caféer til at registrere gæsterne, for på den måde at kunne kontakte dem efterfølgende, hvis det skulle vise sig, at de har været ude at drikke og/eller spise samtidig med en corona-smittet.

Datatilsynet prøver derfor proaktivt at give seks gode råd til restauratørerne, så de kan indsamle data og samtidig overholde GDPR-reglerne. De lyder således:

Lad det være frivilligt
Oplys om formålet
Registrer kun det nødvendige
Pas på oplysningerne
Brug ikke oplysningerne til andet
Slet oplysningerne løbende

Det er faktisk nogle rigtig fine råd, selvom man ikke kan lade være med at sidde med en fornemmelse af, at særligt de sidste fire anbefalinger næsten er dømt til at gå galt.

Men det er måske også værd for dig selv at huske på, hvis du går ud. Vælger du at give dine oplysninger væk — og det kan der bestemt være fin grund til — så begræns det til et minimum. Nej, de skal ikke både bruge telefonnummer og email-adresse, og du kunne måske med fordel give en email-adresse, du ikke bruger til andet.

Bare et lille tip herfra.

4. Anmeldere: Samsungs foldetelefon er kommet sig over børnesygdommene

Vi slutter helt kort i telefonland, hvor det jo er højsæson for nye devices.

Det nyeste af det nye er som bekendt telefoner, der kan foldes ud til en mini-tablet, enten ved hjælp en bøjelig skærm eller ved at bruge to skærme placeret tæt ved siden af hinanden.

Bliver det så til noget? Ja, det kunne det meget vel. Sådan lyder konklusionen hos flere af de anmeldere, der har testet andenudgaven af Samsungs Galaxy Z Fold 2, som overordnet set får en ret positiv modtagelse.

Anmelderne er dog er ligeså enige om, at ingen bør smide over 15.000 kroner for fornøjelsen, så vi er altså stadig to-tre sæsoner fra, at de er gode og billige nok til at være et reelt alternativ — altså til folk der i forvejen køber alt for dyre telefoner.

I stedet for at skrive en lang smøre om Fold 2s op og nedture, så se i stedet videoen med tidens bedste anmelder, Dieter Bohn, der om nogen har styr på telefoner og på Android.

Lur mig om der ikke kommer flere interessante anmeldelser af Microsofts første foldbare Surface Duo-telefon senere i dag, så den har vi måske med i morgen.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Ups…

Laboratorie-snik-snak eller elbils-gennembrud? Volkswagen-firma siger de har et nyt “pure metallic lithium”-batteri klar i 2025-biler, der kan give den dobbelte rækkevidde på en opladning

...Eller er vi allerede oppe på 800 kilometers rækkevidde i 2021?

Flere problemer for Huawei efter amerikansk boykot: Samsung og LG vil ikke sælge skærme til det kinesiske firma

… men det amerikanske forbud, som også inkluderer Android, får nu Huawei til at gå langt videre med deres eget styresystem, Harmony OS, som (måske) kan ende som en Android-konkurrent?