Episode 25 — Web3: Digital andelsbevægelse eller mere techkontrol?
2021-hypemaskinen er nærmest gået i selvsving over koncepter som krypto, NFT, smart contracts, metaverset og creatorøkonomi. Vi forsøger at samle trådene.
Vi nærmer os med hastige skridt slutningen af 2021, et år hvor hypemaskinen nærmest er gået i selvsving over koncepter som krypto, NFT, smart contracts, metaverset og creatorøkonomi.
Hvor teknologierne hver for sig kan være svære at se meningen med, så er det som om, det hele langsomt men sikkert begynder at samle sig under den paraply, der omtales som web3.
Men gemmer web3 på nogle nærmest andelslignende muligheder, hvor vi nemmere end nogensinde før kan investere i de folk, kunstnere, creators og små virksomheder, vi er fans af eller tror på? Eller bliver den næste version af internettet også opslugt af få kontrollerende giganter?
Det kigger vi på i denne episodes fokus.
Inden vi når dertil, skal vi både have et par opfølgere og korte nyheder, hvor vi kommer godt rundt i technyhedernes kringelkroge. Vi skal blandt andet tale om Bitcoin City, kunstig intelligens i Danmark og nye bil- og brillerygter. Og så skal vi da også sige farvel til Twitters Jack Dorsey.
Bonusposen er blevet skiftet ud med en julepose. Vi afslører de digitale dimser og services, der står på vores ønskesedler.
Og så slutter vi festlighederne af med et tip til, hvordan du udnytter de nye muligheder for fuldskærmsvisning i MacOS Monterey.
Links vi har lovet i podcasten
Fuldskærmsvisning i MacOS Monterey:
Nics ønsker:
Anders' ønsker:
Hvis du har udfordringer med at få dit unikke podcast-link tilføjet til din afspiller, så svar på denne mail — så guider vi dig igennem. Det varierer en del fra podcast-app til podcast-app, hvordan man sætter det op, så oplys gerne, hvilken podcast-app du bruger.
God lyttelyst og god weekend,
Anders og Nicolai