1. Facebook indgår aftale med Australien

Nogen vil nok mene, at det var totalt forudsigeligt…

Facebook har indgået en aftale med den australske regering, der betyder, at der i løbet af få dage igen kan publiceres australske nyhedslinks på det sociale netværk.

Men er det så Facebook, der er faldet til patten, eller den australske regering der har ladet sig diktere af Facebook?

Sandheden skal nok findes et sted midt i mellem, men med slagside til Facebook.

Det står i hvert fald klart, at Facebook har fået ændret — eller lad os sige tydeliggjort — loven, således at de ikke bliver fanget i den prekære situation, vi beskrev i går, hvor de kan blive tvunget til at betale for links.

- Vi er nået frem til en aftale, der giver os mulighed for at støtte de udgivere, vi vælger, inklusive små og lokale medier, siger Campbell Brown, vicepræsident for nyhedspartnerskaber på Facebook, og fortsætter:

- Regeringen har præciseret, at vi vil bevare muligheden for at beslutte, om der vises nyheder på Facebook, så vi ikke automatisk vil blive presset til tvungen forhandling.

Med andre ord kan Facebook fuldstændig selv bestemme, hvilke medier de ønsker at indgå aftaler med, hvilket i den grad sender serveretten tilbage til den amerikanske mastodont.

Hvis Facebooks udlægning af aftalen står til troende, kan Facebook fuldstændig frit vælge at blokere et hvilket som helst medie, hvis de ikke kan blive enige om en økonomisk aftale.

Hermed er truslen om en uvildig myndighed, der kan bestemme, hvad Facebook skal betale til et medie i tilfælde af uenighed, de-facto elimineret.

Voldgiftsmands-klausulen er dog stadigvæk en del af loven, selvom Facebook altså kan undgå den ved blot at sige, at de ikke ønsker at indgå en aftale med det pågældende medie.

Men hvis de gerne vil indgå en aftale, og parterne ikke kan blive enige om prisen, er der nu indført en to-måneders forhandlingsperiode, før den uvildige myndighed kan træde ind.

Skal man anskue aftalen med australske (medie)briller, så har Facebook dog helt overordnet accepteret, at de skal betale til et medie, hvis brugerne (og mediet selv) skal kunne publicere links til nyhedsartikler på Facebook.

Udefra ligner det dog mest en sejr for de store medievirksomheder, som er dem, der er mest værdifulde for Facebook, mens de mindre medier formentlig må lade sig spise af med håndører, hvis ikke de vil risikere, at Facebook blokerer dem.

Er det en sejr for Australien og mediebranchen? For brugerne og demokratiet? Eller for Facebook? Det vil den kommende tid vise.

I hvert fald har Facebook fået elimineret den meget omtalte “tvangs-betaling” — formentlig i håbet om, at det kan danne præcedens for aftaler i andre lande, hvor politikere og medier ellers havde set sig lune på det oprindelige australske forslag.

Sidstnævnte har tydeligvis også været en driver for den australske regering i hele forhandlingsforløbet.

- Facebook og Google har ikke skjult det faktum, at de ved, at verdens øjne er rettet mod Australien, og jeg tror det er derfor de har søgt at lande en aftale her, de kan leve med, siger den australske finansminister, Josh Frydenberg.

Pssst.... hvis du vil være fuldt opdateret på, hvad der sker i techverdenen, og ikke blot nøjes med sporadiske udgaver af Techlivs nyhedsbrev, så få adgang til al vores indhold for 39 kr. per måned — første måned er gratis. Eller benyt vores introtilbud (mens det varer) og få et helt år til kun 229 kr.. Du sparer 50 procent!

Abonnér på Techliv

2. Spotify skruer op for lydkvaliteten — og udvider butikken og dataindsamlingen

Verdens største musikstreamingtjeneste, Spotify, skruer langt om længe op for lydkvaliteten.

Senere på året kan du således vælge at lytte til musik i god gammeldags CD-kvalitet, hvis du opgraderer dit abonnement til Spotify HiFi.

Den svenske musikkæmpe følger dermed i fodsporene på flere andre musiktjenester som Deezer, Tidal og Amazon, der allerede tilbyder at streame musikken i det såkaldte lossless-format, der betyder, at musikken ikke er komprimeret, som den er i mp3-format.

Hvad prisen bliver for at streame i ordentlig lydkvalitet, melder Spotify ikke noget om, men tilpasser de sig markedet, vil det formentlig være 149 kroner om måneden.

Nyheden var én blandt mange andre, der faldt på Spotifys “Stream On” event, som blev afholdt virtuelt i går.

Her havde de blandt andet gæster fra VIP-holdet inklusive (ex?)-Prince Harry og den forhenværende præsident Barack Obama. Sidstnævnte var forbi for at promovere sin nye snakke-podacst med Bruce Springsteen.

Netop podcast er ved at blive en kæmpe satsning for Spotify — ikke kun med investeringen i eksklusive podcasts med kendte navne, men også med udrulningen af en ny reklameplatform, som de vil tilbyde “almindelige” podcastere at bruge som en indtjeningsmodel.

Spotify har tidligere fået patent på “en metode og et system, som skal personalisere brugeroplevelsen baseret på personlighedstræk”.

Om det er personlighedstræk-systemet, de bruger til at ramme dig med relevante reklamer, melder historien intet om.

Spotify havde ved årsskiftet 345 millioner månedligt aktive brugere. Heraf er 155 millioner betalende brugere.

Svenskerne har dog ambitioner om at nå mange flere brugere og lancerer derfor tjenesten i 85 yderligere markeder i den kommende tid.

3. Gmail, Hey eller Mail? Vi sammenligner dataindsamlingen på tre email-apps

Google har igennem længere tid valgt ikke at opdatere deres apps til iPhone og iPad.

Sjovt nok er den manglende opdatering faldet sammen med, at Apple nu kræver at alle app-udviklere skal oplyse, hvilke data de indsamler om brugeren.

Men nu begynder der så småt at ske noget.

Som The Verge noterer, så er Google begyndt at tilføje de ovennævnte oplysninger i App Store — dog lidt overraskende uden at Google har opdateret deres apps.

Det gælder blandt andet Gmail-appen, hvor de mange data, der bliver indsamlet, giver et ret godt billede af, hvad det koster at have sine email-konto “gratis” hos Google.

Vi har samlet Googles egne oplysninger om, hvilke data de indsamler i nedenstående billede, og så kan du jo selv vurdere, om det er en pris, du er villig til at betale.

Samtidig kan du sammenligne Gmails datasult med de data, som email-appen Hey og Apples egen Mail-app indsamler.

4. Mobilopdatering: iPhone storsælger og Huawei snart klar med eget mobilstyresystem

Vi slutter med en lille rundtur i mobiltelefonernes land.

Efter fem års pause har Apple for første gang nået toppen af listen over flest solgte telefoner på et kvartal.

Det viser nye tal fra analysefirmaet Gartner.

80 millioner iPhones langede Apple over disken de sidste tre måneder i 2020. De henviser dermed Samsung til andenpladsen efterfulgt af kinesiske Xiaomi som nummer tre.

Det er dog kun et øjebliksbillede, for set over hele 2020 er det stadigvæk Samsung der sælger mest med 253 millioner solgte telefoner.

Her må Apple tage til takke med andenpladsen (200 millioner), mens Huawei sniger sig ind på en tredjeplads (godt 183 millioner).

Selvom tallene er store, så er det faktisk en nedgang i smartphonesalget på 12,5 procent sammenlignet med 2019.

Netop Huawei er hårdt ramt af, at de ikke længere kan sælge telefoner med nyeste udgave af Googles Android-styresystem, som et resultat af USAs handelsrestriktioner mod Kina.

Det betyder, at man i praksis ikke kan bruge Huaweis telefoner i den vestlige verden, da man ikke kan få adgang til Googles services og Googles Play Store, og dermed ikke (nemt) kan downloade de apps, man har brug for.

Huawei har derfor igennem to års tid udviklet på deres eget styresystem, Harmony OS, i håbet om igen at gøre sine telefoner relevante også uden for Asien. Og nu er de så småt klar.

Harmony OS bliver efter planen rullet ud til de første Huawei-telefoner til april.

Det gælder blandt andet den spritnye foldbare Mate X2, som dog i første omgang bliver lanceret med en gammel version af Android og uden adgang til Googles services.

Selv med det kommende Harmony OS er det dog tvivlsomt, om Huaweis telefoner giver mening i Danmark.

Det er fx stadig ikke muligt at downloade Facebooks eller Googles apps fra Huaweis app-butik.