Data, data, reklamer og data: Spotify kopierer Facebooks forretningsmodel

Spotify har længe kæmpet med at finde en model for at tjene penge.

På trods af et månedlig aktivt brugertal på 320 millioner, hvoraf de 144 millioner er betalende, så bliver musikstreaming aldrig en guldrandet forretning, fordi en markant del af indtægterne skal sendes videre til rettighedshaverne.

Det svenske firma har derfor længe været på udkig efter en ny og mere rentabel model, og noget tyder på, at de har fundet den.

I starten af 2019 foretog Spotify tre markante investeringer i tre forskellige podcastfirmaer — Gimlet, Anchor og Parcast — som tilsammen kostede det svenske firma 2,7 milliarder kroner. Stifter og direktør, Daniel Ek, sagde ved den lejlighed:

“Formatet er i rivende udvikling, og selvom podcasting stadig er en relativ lille forretning i dag, så ser jeg et fantastisk vækstpotentiale for området og i særdeleshed for Spotify”.

Ambitionen var klar: Spotify skulle være “the world’s number one audio platform”.

Her 18 måneder senere står det dog klart, at ambitionen forretningsmæssigt var, at Spotify skulle være verdens førende audio reklame-platform. Med andre ord lyd-verdenens svar på Facebook.

Som Anders skrev i går, så har Spotify netop spenderet 1,5 milliarder kroner på firmaet Megaphone, som ret beset kan tilbyde to ting.

Megaphone kan hoste (opbevare) en podcast på deres servere, hvilket alle der laver en podcast har brug for. Men de kan også tilbyde at indsætte dynamiske reklamer i podcasts i realtid.

Dynamiske reklamer betyder, at hvis du og jeg hører den samme podcast, så hører vi sandsynligvis to forskellige reklamer. Og hører vi den samme podcast to uger senere, så hører vi en ny reklame, fordi de netop bliver sat ind i realtid og ikke er en del af selve lydfilen.

Podcast har i mange år været en åben platform, og der har kun været meget få brugbare data at hente. Groft sagt har podcasterne kunne se, hvor mange der har trykket play på en episode og hvilket device og podcast-app, den blev spillet fra. Men ingen data om brugerne.

Den tid er ved at være slut, og det er netop det marked, Spotify vil tage.

Spotify har allerede selv muligheden for at indsætte dynamiske reklamer, hvis du lytter til en podcast via Spotifys app. Men de har ikke før nu også haft adgang til at tilføje reklamer i podcasts, der bliver afspillet fra andre podcast-apps.

Men med købet af Megaphone får de adgang til at placere reklamer i alle de podcasts, som er hostet hos Megaphone (hvis podcast-producenten vel at mærke ønsker det), og de får samtidig adgang til en masse personlige data.

Som nævnt ovenfor, så er det svært at få brugbare oplysninger ud af traditionel podcast-lytning. Men Megaphone har — som de selv nævner i videoen nedenfor — et samarbejde med datakøbmanden Nielsen. Nielsen kan identificere den enkelte podcastbruger via data indsamlet fra apps, nettet og andre platforme.

Hele 60.000 forskellige segmenter kan Megaphone ifølge eget udsagt levere annoncer til (ved hjælp af de data de køber fra Nielsen), hvilket gør platformen særdeles attraktiv for annoncører.

Spotify har selv den fordel, at de har detaljerede oplysninger om deres egne brugere, fordi man skal oprette en profil for at bruge deres app. De ved hvilken musik folk lytter til, hvor meget de lytter, hvor gamle de er, hvor de bor og hvem deres Spotify-venner er. Nu får de mulighed for at køre de data sammen med data fra Megaphone, som vil gøre reklamer på både Spotifys og Megaphones platforme endnu mere værdifulde.

Spotify har med de seneste 18 måneders investeringer nu en app, en podcast-hosting, de har “originals” som kun kan lyttes i deres egen app, de har en hulens masse brugere og nu også et annonce-værktøj der virker i andre podcast-apps end deres egen.

Med andre ord har Spotify købt sig til at kunne levere en fuldstændig databaseret reklame-forretning.

På samme måde som Facebook reelt set uden konkurrencesælger reklamer på sine platforme, og Google på deres, så vil Spotify søge at tage herredømmet over lyd-reklamer — et marked hvor der ligeledes ikke er nogle konkurrenter.

Læs mere:

1. Udregning: De unge kommer til at bruge ni år af deres liv på at stirre på mobilen

Nogle gange kan det være rigtig fint at pensle det åbenlyse ud.

Et amerikansk mobilsite har puttet et par offentligt tilgængelige tal i regnemaskinen, som så har returneret et (måske) foruroligende resultat.

I gennemsnit får børn en mobil når de er ti år, og i gennemsnit bruger en amerikaner 3,07 timer på mobilen hver dag.

Resultat: Har man fået sin smartphone, da man var ti år gammel, så vil man bruge næsten ni år af sit liv på at stirre ned i mobilskærmen.

Tallene er som nævnt baseret på amerikanernes brug, men der er ikke noget der indikerer, at det ikke rammer plet herhjemme.

I DRs seneste medieudviklings-rapport fremgår det, at hver dansker i gennemsnit bruger syv timer hver dag på medier. Og som rapporten konstaterer:

“Faktisk er tidsforbruget så højt, at det er svært at forestille sig nogen nævneværdig stigning i forbruget, så længe der også skal være tid til at arbejde og sove.”

2. Slut med gratis billeder hos Google

Hvis du er en af de mange, der bruger Google Foto til at gemme dine billeder, så er det snart slut med at køre gratis.

Google har besluttet at lukke for den varme hane, og vil fremover kun tilbyde 15 GB fotoplads, før man skal betale. De nye regler træder i kraft d. 1 juni 2021.

Hvis du allerede har billeder gemt i Google Foto, så vil dine nuværende billeder dog ikke tælle mod de 15 GB — så du starter altså fra en frisk.

Google oplyser ikke, hvad baggrunden er for ændringerne. Noget kunne dog tyde på, at de har fået det de ønskede resultat ud af de mere end 4.000 milliarder private billeder, brugerne har uploadet.

Som techjournalist og manden bag nyhedsbrevet Platformer, Casey Newton, tørt skriver på Twitter:

“Google tjente 11,2 milliarder dollars i ren profit sidste kvartal og bruger alle dine uploadede fotos til at træne sine ML-algoritmer (Machine Learning, red), hvilket giver dem andre enorme konkurrencemæssige fordele”.

Google earned $11.2 billion in profits last quarter and uses all your uploaded photos to train its ML algorithms, which offers it other enormous competitive benefits https://t.co/LsCrZ1gT92
— Casey Newton (@CaseyNewton) November 11, 2020

Uanset hvordan man anskuer det, så er der også positive sider af, at Google begynder at tage penge, for sine services. Ellers betaler vi jo med vores… data.

3. TikToks skæbne skulle afgøres i dag, men Trump har vist glemt det

Det er den 12. november, og dermed dagen hvor der er deadline for et salg af TikToks amerikanske aktiviteter, hvis den populære kinesisk-ejede app skal forblive tilgængelig i USA.

Donald Trump mener som bekendt, at den kinesiske app udgør en sikkerhedsrisiko, fordi amerikanernes data risikerer at ende hos det kinesiske styre. Derfor udstedte han i sensommeren et dekret, der krævede, at appen skulle overgå til et amerikansk ejerskab, ellers ville TikTok blive forbudt.

Dog er det som om, at hele sagen er gået i glemmebogen midt i det store valgkaos.

I hvert fald har TikTok ikke hørt en lyd fra de amerikanske myndigheder, om hvorvidt de vil acceptere den aftale, som kineserne efterfølgende har indgået med Oracle og supermarkedskæmpen Walmart, om et delvist salg af TikTok i USA — en aftale som Trump umiddelbart nikkede ja til.

Men uden nogen afklaring hænger TikTok i et limbo og risikerer altså at blive forbudt. De har derfor (igen) bedt domstolen om at vurdere, om Donald Trumps oprindelige dekret overhovedet er lovligt. TikTok mener, det strider mod den amerikanske forfatning at kræve at et firma skal sælges.

Ifølge en ekspert og tidligere medarbejder hos CFIUS (den amerikanske myndighed for udenlandske investeringer som skal godkende salget), så er det ganske usikkert, hvad der kommer til at ske.

Harry Broadman siger til CNN, at det kan gå tre veje. Enten så accepterer CFIUS aftalen mellem TikTok, Oracle og Walmart senere i dag, eller også skubber de beslutningen i 30 dage.

Sidst men ikke mindst er det muligt, at det blot konstateres, at der ikke er fundet en løsning inden deadline, og at justitsminister William Barr derfor vil tage skridt til at forbyde TikTok.

Vi følger op på sagen — eller farcen som nogen nok efterhånden vil kalde det.