Tag en pause! Internet og sociale medier gør dig både usund og asocial
Hurtig netadgang og storforbrug af sociale medier er hverken godt for helbreddet eller samfundet, siger to nye studier. Så er det godt at der også er flyvende biler og pakkerobotter at begejstres over!
1. Metaversets monstermaskine
Meta mener det alvorligt, når de taler om at virtuelle verdener er fremtiden. De er nu gået igang med at konstruere det såkaldte AI Research SuperCluster (RSC), en supercomputer der skal hjælpe firmaet med at udvikle, bygge og drive metaverset.
Ifølge New Scientist vil der blive tale om verdens kraftigste AI-specifikke supercomputer, en maskine der kan lave mange flere beregninger end Meta/Facebooks eksisterende supercomputer fra 2017.
RSC er stadig i en opbygningsfase, men er allerede tre gange hurtigere end sin forgænger, selvom den endnu kun har under en tredjedel af det antal processorer, som den "gamle" supercomputer har.
Aktuelt har RCS omkring 6000 GPU'er, men skal have cirka 16.000 GPU'er, når den er helt færdig, og vil altså blive tre gange hurtigere igen.
Den nye AI-supercomputer skal – som navnet antyder – primært bruges til at træne og køre store AI-modeller – til talegenkendelse, oversættelse og andre data- og beregningstunge opgaver, der er centrale for visionen om metaverset.
Der er andre supercomputere i verden der er endnu kraftigere, men angiveligt ingen der er specialiseret i AI-modeller.
Det er dog ikke givet, at selv sådan en monstermaskine kan knække alle udfordringer ved udviklingen af AI-værktøjer og -tjenester. Nogle udfordringer vil kræve helt nye typer af algoritmer, og kan ikke nødvendigvis bare løses ved at skrue op for regnkraften.
Uanset hvad er det dog en imponerende computer.
2. Vulkanramt ørige slås med genopbygningen af adgangen til internettet
Det lille ørige Tonga i Stillehavet blev for nylig ramt af et voldsomt vulkanudbrud og den efterfølgende tsunami.
Udover alle de andre katastrofale konsekvenser betød udbruddet også, at befolkningens adgang til internettet blev afbrudt.
Tonga er ellers forbundet til New Zealand af et tusindvis af kilometer langt undersøisk kabel, der altså nu blev er blevet knækket af vulkanudbruddet, formodentlig knap 40 kilometer fra kysten.
BBC skriver, at der er blevet oprettet et nødtørftigt 2G mobilnet via satellit i Tonga, mens man venter på reparationen – men det er langsomt og upålideligt.
Det kan dog tage lang tid at få lappet hullet i det undersøiske kabel. Man skal lokalisere knækket præcist, og man skal have det nærmeste specialiserede kabel-skib sejlet helt fra Papua Ny Guinea, 4700 kilometer derfra.
De fleste andre steder i verden ville et knækket kabel næppe betyde en total afkobling fra internettet, fordi der som regel er flere kabler til at tage trafikken – men Tongas isolerede lokation betyder, at de har forladt sig på det ene datakabel, der altså nu er gået i stykker.
Man håber at de får mulighed for at trække et ekstra kabel, nu de alligevel skal igang med reparationen...
3. Internetadgang og sociale medier ødelægger både helbred og samfund
Med fare for lige at være en smule for kæk efter katastrofen i Tonga, så kunne man sige at de måske også skulle huske at nyde lidt tid uden for meget internet derovre.
To nye forskningsresultater tyder nemlig på, at det hverken er sundt for den enkelte eller for samfundet at have alt for meget smæk på netforbindelsen eller bruge den for meget.
Vi begynder i England, hvor et nyt studie hævder en omvendt proportional sammenhæng mellem hastigheden på bredbåndsopkoblingen og engagementet i politiske partier, fagforeninger og frivilligt arbejde.
Fx er den frivillige socialhjælp i befolkningen 10 procent lavere i områder, der ligger tættere på centrale hubs med høj nethastighed, og det politiske engagement (målt som medlemsskab i partier) falder med 19 procent for hver mile (1,8 km) man kommer tættere på sådan en netcentral.
Personligt vil jeg nok være lidt varsom med at konkludere en direkte årsags-sammenhæng med bredbåndshastigheden, men det er på den anden side måske ikke fuldstændig urimeligt at hævde, at jo højere nethastighed, jo mere tid bruger vi generelt på netbårne tjenester og medier, og jo mindre tid bruger vi så (måske) på frivilligt arbejde, politisk engagement eller lokale fællesskaber.
Men det er ikke det eneste studie, der angiveligt viser en sammenhæng mellem digitiale aktiviteter og uheldige konsekvenser.
Forskere fra universitetet i Buffalo i USA hævder således, at det er direkte sundhedsskadeligt at bruge for meget tid på sociale medier.
De mener at have vist en sammenhæng mellem antallet af timer deres forsøgspersoner bruger på sociale medier og så niveauet af inflammations-markører – særlige proteiner der kan pege på forøget risiko for diabetes, hjertekar-sygdomme og visse former for kræft.
Igen vil jeg nok her være varsom med at drage altfor kategoriske konklusioner fra et relativt lille studie blandt forsøgspersoner der næppe repræsenterer en hel befolkning. Og man kan også sætte spørgsmålstegn ved årsags-virkning-retningen her:
Er det personer med generelt mere stillesiddende og usund adfærd der bruger mere tid på sociale medier, eller er det den megen tid på Snapchat, Instagram og Facebook, der gør dem usunde?
Forskerne erkender da også, at deres studie kun er begyndelsen på forskning i en evt. sammenhæng mellem netadfærd og fysisk sundhed, og at deres resultater indtil videre kun viser en korrelationel sammenhæng, og ikke en kausal.
Ikke desto mindre: hvis du som forsøgspersonerne i studiet bruger mere end seks timer om dagen på nettet og sociale medier, så er det måske en idé også at løbe en tur, løfte nogle vægte, eller i hvert fald sørge for at spise sundt...
4. Ny EU-investering til Starships selvkørende pakkerobotter
I samme ombæring kunne man om ikke andet opfordre til at gå eller cykle ned for at købe ind, i stedet for at tage bilen eller bestille alting på nettet – hvis man har muligheden for at shoppe lokalt og ikke er smittet, selvfølgelig.
Når dét så er sagt, så indrømmer jeg gerne at være voldsomt fascineret af de her små udbringnings-robotter, der efterhånden har været afprøvet i en del år, uden dog (mig bekendt) nogensinde at have været tilgængelige i mit nabolag.
Jeg ville ellers rigtig gerne prøve at bestille en pose med dagligvarer, og så få dem leveret lige til døren af en lille, selvkørende transport-robot.
Og som man kan se, er jeg ikke den eneste der er fascineret:
Derfor er jeg også glad for at se, at muligheden for en dag at få besøg af en robot med købmandsvarer nu rykker nærmere, fordi firmaet Starship Technologies har fået en ny investering på 50 millioner Euro fra den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Pengene skal nemlig både bruges til research og udvikling af Starships teknologi, og til produktionen af tusinder af de små pakke-robotter.
LINKS TIL LÆSEHESTE
Adblockers v. Axel Springer: 1-0. Det er ikke en overtrædelse af copyright, når internetsurferne bruger reklameblokering i deres browser.
r-AI-tatouille? I Pixarfilmen Ratatouille var det rotten Remy, der var en superkok. I fremtiden er det måske en kunstig intelligens?
Ny start eller sidste krampetrækning for scifi-drømmene? AirCar har fået certfikat fra de slovakiske myndigheder og er nu godkendt som flyvende bil.
Klein Vision
Tør du lade op nu? Alt digital kan hackes – også ladestanderne til din elbil...
Ioanna Lykiardopoulou
Nyt job? Malou Aamund fortalte sidste uge, at hun forlader sin post som Googles landechef i Danmark. Nu er stillingen slået op, hvis du er på jobjagt...
