1. Google Workspace på vej til alle

Gmail, Chat, Kalender, Drive, Docs, Sheets, Meet.

Googles liste af services er efterhånden lang, men samarbejdsmulighederne er ikke altid lige smidige.

Det har Google sat alle sejl ind på at fikse, og nu skruer de endnu et nøk op, ved at gøre deres Workspace-service tilgængelig for alle brugere helt "gratis". Workspace er det, der tidligere hed G Suite, og som var forbeholdt betalende brugere.

Et af de nye tiltag er en samling af kommunikationen under navnet Chat (herunder også det der i mange år var Hangouts).

Funktionen slås til i indstillingerne i Gmail, og aktiverer du det, vil du opleve, at Chat og Meet nu er samlet under én paraply.

Det vil sige, at du både kan skrive og videosnakke fra Chat, men endnu vigtigere kan du selv samme sted også samarbejde i det, Google kalder Rooms.

Her kan du oprette fælles to-do-lister, dele dokumenter, chatte, skrive kommentarer til fælles projekter, osv.

Du kan også oprette et nyt sheet eller doc, som skal deles med gruppen, og som kan ses side om side med chatten, så man kan kommunikere om et givent dokument i fællesskab.

I vanlig “Google har meget svært ved navne”-stil, så skifter Rooms senere på året navn til Spaces, bare for lige at gøre forvirringen total.

Når det sker, er tanken altså, at man har ét samlet område, hvor man kan kommunikere og samarbejde om projekter.

Spaces vil fremover ses side om side med blandt andre Docs, Chat og Mail i menuen, så det altså får status af at være en slags service i sig selv.

De mange nye samarbejdsmuligheder bliver ydeligere integreret i det Google kalder Smart Canvas.

Det vil sige at klassiske produkter som fx Google Docs ligeledes kan indeholde (eller bruges til at oprette) den fælles to-do liste, lave @mentions af dem du samarbejder med, eller på anden vis linke til alle de forskellige services der er en del af et room eller space.

Hvis du er forvirret, så er vi to. Jeg har forsøgt at gengive det efter bedste evne, men det er muligt, at jeg har fået en ting eller to galt, for det er virkelig ikke ret godt forklaret af Google.

Af samme grund kan man godt tillade sig at være skeptisk overfor, hvordan det i praksis kommer til at virke for almindelige brugere.

Google is gradually moving from introducing new communication apps every four months to simply renaming existing ones twice a year. But the overall goal remains: to ensure that under no circumstances do you ever know which Google product you are using https://t.co/SnW5B8pF1H pic.twitter.com/hO85CI7So6
— Casey Newton (@CaseyNewton) June 14, 2021

Summa summarum, så er Workspace (og Spaces og Smart Canvas) altså Googles forsøg på at modernisere sin suite af produktivitets- og kommunikations-services.

Udrulningen til potentielt alle 3 milliarder Google-brugere er samtidig et forsøg på at tage andele i et marked, der efterhånden rækker fra Microsoft Office på den ene side (og det nye mere flydende samarbejds-framework Microsoft kalder Fluid) og nyere kommunikations- og samarbejdsværktøjer, som Slack, Notion, Coda, Airtable, Slite, Craft og flere andre.

Hvis du vil vide mere, kan du blandt andet finde Googles eget blogindlæg her, hvor der også er en video, der på helt usædvanlig dårlig maner ikke forklarer, hvad Workspace drejer sig om.

2. Facebook ændrer visningen af artikler fra danske medier

Måske har du allerede noteret, at artikler delt på Facebook ser anderledes ud end de plejer.

Grunden er den simple, at Facebook er begyndt at forberede sig på den forhandling med danske medier, der venter rundt om hjørnet, efter vedtagelsen af den nye copyright-lovgivning.

Tilbage er billede og overskrift. Væk er underrubrik og eventuel intro på artiklen.

Det pisser ikke overraskende brancheorganisationen Danske Medier af, mens Facebook bedyrer, at de blot forholder sig til den nye lov.

- De lukker bare ned for noget af det, de tidligere har gjort for medierne, selv om der er lagt op til, at vi skal finde løsningerne gennem fælles forhandlinger. Vi har overhovedet ikke fået nogen advarsel, og medierne kan jo se, at de taber besøgende på det her fra dag ét, siger Jesper Rosener til fagmediet Journalisten.

Samme medie har indhentet en skriftlig kommentar fra Facebooks Head of Policy i Benelux og Norden, Martin Ruby, der forklarer ændringen således:

- Folketinget har vedtaget en ny lov på baggrund af EU’s nye ophavsretsdirektiv, og den er vi selvfølgelig forpligtet til at overholde (…). Direktivet handler om at give mere kontrol til rettighedshaverne, og det sikres ved, at de selv vælger, hvad de vil lægge ud, og hvordan deres læsere kan dele indhold på vores platform, lyder den officielle udmelding fra Facebook.

Techlivs take:

Sagen har klare paralleller til miseren i Australien tidligere på året, hvor Facebook valgte at fjerne al indhold fra de australske medier; dels for ikke at overtræde den nye lovgivning down under, men jo også for at presse medierne til at indgå en aftale om brugen af deres indhold i Facebooks eget nyhedsprodukt.

Som tidligere nævnt i Techliv, så minder vi igen om, at Facebook suverænt kontrollerer deres egen platform, og at hverken danske eller internationale medier derfor kan gøre krav på særbehandling.

Hvis man som medie kræver betaling for brug af ens copyright (og det er jo 100 procent rimeligt), så kan man jo ikke samtidig beklage sig over, at et firma (Facebook) fravælger at ville vise ens indhold.

Så Facebook ligner — ligesom i Australien — dem der kommer til at diktere en kommende dansk aftale, simpelthen fordi de har mindst at tabe.

3. Bitcoin opdateres: Vil snart understøtte smart contracts

Bitcoin-netværket står foran en markant opdatering, som efter planen bliver rullet ud i november 2021.

Opdateringen, som går under navnet Taproot, har til formål at lede til mere private og effektive transaktioner.

Samtidig vil Taproot gøre bitcoin i stand til at understøtte såkaldte smart contracts, som har været en af de centrale byggesten i bitcoin-alternativet Ethereum.

Smart contracts er en af kryptovaluta og blockchains helt store muligheder, fordi det har potentialet til at fjerne mellemmænd i en lang række (komplekse) pengetransaktioner.

Konceptet er, at den indgåede aftale automatisk bliver udløst ud fra forudbestemte parametre, og at begge parter kan verificere transaktionen.

Et glimrende eksempel (som du også kan se i videoen nedenfor) er, at du støtter en crowdfunding-kampagne. Her indbetaler du penge til den smarte kontrakt, men dine penge bliver først overført til dem der søger crowdfunding, hvis de når deres mål.

Hvis de ikke når deres mål, bliver pengene ført tilbage til dig igen. Med andre ord kan man i betalings-øjemed eliminere behovet for Kickstarter som mellemmand.

Det kan også være, at betalingen for din pakke først bliver aktiveret, når du har åbnet lågen ind til pakkeboksen.

Forventningen er, at de digitale smarte kontrakter kan lede til helt nye services.

Et tænkt eksempel kunne være, at du indgår en kontrakt om, at du vil have strøm fra den billigste udbyder, så du altså teknisk set skifter el-leverandør mange gange i timen, fremfor at skulle være bundet af månedslange kontrakter. Ganske enkelt fordi en handel kan aktiveres ud fra forudbestemte parametre.

Selvom der har været stor opbakning til Taproot-opdateringen, så er det ikke alle, der mener, at det nødvendigvis vil gøre transaktioner mere private. Den nok mest kendte skeptiker er Edward Snowden.

Vil du et spadestik dybere, så tjek denne artikel:

4. Privatlivsorganisation: Sådan skal EU fikse cookieboks-mareridtet

Du kan måske huske historien om privatlivsorganisationen noyb (None of Your Business), der har sat sig for at få 10.000 firmaer til at overholde cookie-reglerne i GDPR, hvis de ikke vil meldes til det lokale datatilsyn?

Nu er noyb så klar med en opfølger i form af et konkret (og glimrende) forslag til, hvordan vi én gang for alle kan slippe af med cookieboks-mareridtet.

Sammen med Sustainable Computing Lab på Wiens Universitet, har de udviklet det de kalder Advanced Data Protection Control (ADPC).

Konceptet går ud på, at hjemmesiden i stedet for at spørge dig direkte, kommunikerer med din browser, hvor du har mulighed for at indstille dine egne cookie-præferencer.

Af den vej får en hjemmeside altså automatisk at vide, hvis du har besluttet, at du på ingen måde vil acceptere cookies.

Der er i vidt omfang tale om en kopi af den feature i browseren, hvor du kan vælge om en hjemmeside må bede om lov til, at bruge dit kamera. Siger du nej, betyder det nej, og der kan så ikke spørges igen.

Samtidig kan du — også i stil med en reklame-blocker — white liste særlige hjemmesider, som altså har særlige tilladelser.

Et tredje element i ADPC-forslaget er, at du kan vælge at indstille dine cookie-præferencer mere granulært. Fx at hjemmesider, du har besøgt over 3 gange på en uge, gerne må spørge dig, om de må sætte yderligere cookies, fordi du af den vej eksempelvis vil støtte kvalitetsjournalistik.

Helt centralt, så er tanken i ADPC, at der skal være en fælles standard-boks, så du altså ikke længere kan snydes af de mange forskellige måder at designe cookiesamtykke-bokse på.

Max Schrems, som er stifter af noyb, håber, at forslaget demonstrerer en vej, som EU ret hurtigt vil ophøje til lov.

Du kan læse mere om forslaget her. De tekniske detaljer om, hvordan løsningen kan udvikles og implementeres, kan du finde her.