1. Nyt lovforslag skal gøre det muligt at vælge techgiganternes personaliserede algoritmer fra

En gruppe af politikere fra hele det politiske spektrum har ifølge Axios netop fremlagt et lovforslag, der kaldes "The Filter Bubble Transparency Act".

Loven skal tvinge techgiganter og andre onlinetjenester til at gøre det muligt for brugerne at vælge de algoritmer fra, der bruger deres personlige data til at målrette indholdet specifikt til dem.

Det kan fx være Amazon, der bruger din personlige søgehistorik til at foreslå dig nye køb, eller Facebook som tilpasser dit feed efter dine likes.

Ideen er ikke at forbyde techfirmaerne at anvende algoritmer, men at lade brugerne selv vælge om de vil have en "ren" udgave, eller om de vil lade tjenesterne bruge algoritmer og personlige data til at tilbyde en individuel oplevelse.

Axios nævner selv, at det nok bliver presset at få Filterboble-loven igennem i 2021, men udfordringen forsvinder næppe af sig selv inden næste år, så der kan politikerne jo følge op på sagen igen...

2. Amerikanske myndigheder slår til i stor ransomware-sag

Som vi tidligere har nævnt her i Techliv har både virksomheder, myndigheder og institutioner i stigende grad været plaget af ransomware-angreb.

Til gengæld har det været småt med modaktionerne fra myndighedernes side – dels fordi det er svært at identificere de kriminelle, dels fordi mange af dem, man kan finde, opererer fra lande som Rusland eller Nordkorea, hvor det kan være svært at forfølge sagen.

Nu er det dog lykkedes myndigheder i et internationalt samarbejde at foretage en anholdelse, og samtidig beslaglægge et større millionbeløb, der angiveligt består af løsepenge fra ransomware-angreb.

Den anholdte er 22-årige Yaroslav Vasinskyui fra Ukraine, der aktuelt opholder sig i Polen, hvor han afventer at blive udleveret til de amerikanske myndigheder.

Vasinskyi er angiveligt del af ransomware-gruppen REvil, der står bag en række af de største aktioner, blandt andet mod IT-virksomheden Kaseya, hvor angrebet spredte sig til langt over 1.000 af Kaseyas kunder.

Derudover har man også beslaglagt 6,1 millioner dollars fra russeren Yevgeniy Palyanin, penge som man altså hævder stammer fra betaling af løsepenge.

Myndighederne håber, at det kan blive første skridt på vejen mod flere anholdelser i kampen mod ransomware.

Om det kommer til at gøre en reel forskel, er dog bestemt ikke sikkert. Eksperter siger til Wired, at der stadig er masser af andre kriminelle og ransomware-grupper, som er ligeså etablerede som REvil, og som givetvis vil fortsætte deres aktiviteter.

3. Søgninger for DIG – endnu en udfordrer til Google

Tirsdag lancerede søgemaskinen YOU endnu en udfordring til giganten Google.

You.com kan nu bruges i en offentlig betatest, og forsøger at klemme sig ind på markedet ved at tilbyde en alternativ måde at vise resultaterne på.

I stedet for den vanlige liste af hits med et par linjers beskrivelse, viser YOU en række felter fordelt efter hvor resultaterne kommer fra – åbne websider, Wikipedia, billeder, sociale medier, nyhedskilder, etc.

Samtidig kan brugerne også tilpasse deres resultater, og fx prioritere Wikipedia-resultater højt, mens resultater fra Reddit eller LinkedIn bliver fravalgt.

Håbet er, at kunne lade brugerne selv stå for den personlige tilpasning, i stedet for at lade firmaer som Google bruge personlige data til at målrette resultater (og annoncer) – jf. det amerikanske lovforslag i forrige nyhed.

Det minder om strategien hos den tyske mobilbrowser og søgemaskine Xayn, og hos betalings-søgetjenesten Neeva, som vi også har nævnt tidligere.

Der er dog ingen tvivl om, at Google stadig sidder tungt på søgemarkedet. Cirka 85% af alle søgninger foregår på Google, mens Bing, Baidu, Yahoo og de andre fortsat slås om resterne.

Alternative søgemaskiner som DuckDuckGo, Brave Search og Ecosia ligger også nede under 1-1.5%, og det er nok tvivlsomt, om YOU kan forvente at få mere end dét, selv på den længere bane.

4. Meta vil begrænse muligheden for at målrette annoncer til særlige brugere

For techgiganter som især Facebook og Google kommer størstedelen af indtjeningen som bekendt fra salg af annoncer.

Men det, de i virkeligheden er blevet styrtende rige på, er deres høje annoncepris, som de kan tillade sig at tage, fordi målretningen på deres platforme er baseret på den enkelte brugers adfærd og personlige data, som giver annoncøren mulighed for ganske detaljeret at ramme sin ønskede målgruppe.

Det er dog en forretningsmodel, som i høj grad har ført til den aktuelle situation, hvor alt hvad vi gør på digitale medier trackes og overvåges i helt ekstrem grad.

Nu siger selveste Meta (Facebooks nye moderselskab) dog, at de vil begrænse mulighederne for annoncørers detaljerede målretning af reklamerne.

Ifølge Meta vil de i 2022 fjerne tusindvis af nøgleord i kategorier som sundhed, race, politisk tilhørsforhold, religion og seksuel orientering.

I en blogpost skriver Graham Mudd, Metas Vice President for Product Marketing, Ads, at "det har været en svær beslutning", men at håbet er, at man kan træde den smalle sti mellem annoncørernes (og Metas) ønsker på den ene side, og kritik fra blandt andet politikere og borgerrettighedsforkæmpere på den anden.

Der er næppe tvivl om, at det er den opblomstrede ballade i kølvandet på de seneste måneders whistleblower-oplysninger og lækkede interne papirer, som nu får konsekvenser – i hvert fald når det handler om Metas PR.

Om og hvordan, de nye udmeldinger så bliver implementeret, er en helt anden sag.

Elektriske motorcykler, en burger-robot og en biocomputer bygget af bakterier

Elektriske motorcykler i Rwanda

Herhjemme taler vi mest om elbiler og elcykler, men andre steder i verden er scootere og motorcykler de mest udbredte transportmidler – og de skal selvfølgelig også elektrificeres.

BBC har en rigtig fin historie fra Rwanda, hvor det lokale firma Ampersand bygger og sælger deres elektriske kværn.

Mange af motorcyklerne bruges til taxa-kørsel, og alene i hovedstaden Kigali anslås det, at der er over 25.000 såkaldte motos.

Foreløbig er kun omkring 60 af dem elektriske modeller fra Ampersand, men ifølge artiklen og de lokale entusiaster giver det både klimamæssigt og økonomisk mening at udskifte en benzin-model med en elektrisk motorcykel.

Udover naturligvis de begrænsede CO2-udledninger kan chaufførerne også spare på vedligeholdelse, og strøm er også billigere end benzin i længden.

Burgerrobotten Flippy

Motorcyklerne er ikke selvkørende (endnu), men andre steder arbejder man jo på at lade robotter overtage vores job. Det gælder også i restaurationsbranchen, hvor det i hvert fald nogle steder er en gammel drøm at lade maskinerne lave mad.

Miso Robotics har således netop lanceret version 2 af deres Flippy-robot, der kan stege burgere i fastfood-restauranter.

Robotten er basalt set en robotarm med tilkoblede kameraer og lidt algoritmer, som gør, at den kan stege og vende burgere på grillen.

Flippy 1 blev testet et pilotprojekt med burgerkæden White Castle i 2020, og det er er resultater herfra, der nu er blevet brugt til at udvikle version 2.

To'eren kan udover burgere nu også håndtere stegning af løgringe og kyllingestrimler, og kan operere flere grillpander samtidig, så den også kan stege grøntsager for sig.

Samtidig fylder den mindre end forgængeren og har ifølge Miso også færre besværlige steder, hvor der kan samle sig fedt og madrester. Det er nemlig stadig arbejdere af kød og blod, der skal stå for rengøringen...

Bakteriecomputere og plantediske

Både Flippy og Ampersand-motorcyklen er jo klassiske gadgets – metalmaskiner med mere eller mindre intelligent indmad. Rundt omkring bliver der dog også arbejdet på computere og maskiner med biologiske materialer.

I Technology Review kan man således læse om et forsøg med at bygge en genetisk computer med E. Coli-bakterier i stedet for elektroniske kredsløb.

Biocomputeren bruger genetisk manipulerede bakterieceller, som i en simpel opstilling faktisk kan løse en særligt formuleret labyrint-udfordring.

Ideen er at skabe et distribueret system med forskellige celler i kemiske opløsninger, der hver især tackler forskellige dele af udfordringen og på den måde kan "navigere" den simple labyrint – dog som et matematisk problem. Det er ikke sådan, at bakterierne kravler omkring i laboratoriet på jagt efter udgangen.

For lige at skære det ud i pap så skal du ikke sætte næsen op efter, at din mobiltelefon i fremtiden kommer med DNA-processorer. Men forskerne håber at kunne lave systemer, som simulerer biologiske systemer (fx vores egen hjerne), og som måske vil være bedre til at løse særlige problemer – ligesom særlige mikrochips kan være designet til fx at køre machine learning-algoritmer.

Bakteriecomputeren er dog ikke dagens eneste bio-gadget. På universitetet i Linköping har forskere nemlig også vist, hvordan planterødder kan bruges til at lagre data – i hvert fald i princippet.

Ideen er, kort fortalt, at bade rødderne i en særlige væske, så de bliver elektrisk ledende.

Igen er der dog også lang vej til at SD-kortet i dit DSLR-kamera bruger blomster i stedet for elektronik.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Sprog og algoritmer 1. Selvlærende algoritmer overkommer tidligere systemers problemer med at forstå tale hos amerikanske sorte

Sprog og algoritmer 2. Asiatisk startup lærer lokale dialekter til chatbots

Sprog og algortimer 3. Google søger betatestere til test af ny app, der skal hjælpe folk med talevanskeligheder til lettere at blive forstået — både af andre og af Google Assistant

Elektriske stød mod tristhed. Implanterede elektroder i hjernen kan måske afhjælpe depression

Discord-universet. Kan chatforum-tjenesten Discord blive en central del af fremtidens metavers?

Apropos metaverset. Seoul vil være den første hovedstad i det virtuelle samfund (det er Second Life om igen...)