Så er vi klar med en lille times podcastlytning til jer gode Techliv-medlemmer.

Denne gang har vi fokus på Facebooks seneste rædselsuger.

Vi gennemgår whistleblowersagen, hvor mere end tusinde interne dokumenter er blevet lækket til medier og myndigheder, og sagens hovedperson, Frances Haugen, har vidnet i Senatet. Vi skal selvfølgelig også kigge på det gigantiske nedbrud, der i seks timer fjernede Facebook og alle firmaets platforme fra internettet.

Facebook er dog ikke de eneste, der har været i problemer de forgangne fjorten dage. Anders fortæller en personlig lidelseshistorie om, hvordan en kikset telefon- og uropdatering er skyld i, at hans 1.400 dage lange, ubrudte motions-stime teknisk set er blevet sat over styr.

I de korte nyheder kigger vi blandt andet på iPad Minis geleskærm, Amazons personlige rullerobot, TikTok der passerer et skarpt hjørne og tvungne kinesiske strømafbrydelser.

I bonusposen dukker Steve Jobs sørme op. Og til sidst tipper vil til en app, der gør det let at dele skærmbilleder og skærmoptagelser.

God lyttelyst og god weekend,

Anders og Nicolai


Hvis du ikke allerede er betalende medlem, så tryk på knappen nedenfor og prøv Techliv gratis i 30 dage  Så får du alle vores nyhedsbreve tilsendt og adgang til den fulde længde af Techlivs podcast.

Prøv Techliv gratis i 30 dage