Ottende episode af Techliv podcast er klar i din podcast-afspiller lige nu.
Der er nyt i sagen om det store Facebook-læk, hvor 500 millioner brugere fik scrapet deres data — uden Facebook vil tage ansvaret for det.
Facebook vil hellere tale om deres nye store satsning på social lyd, audiosamtaler og podcast. Vi kigger på, hvad der er op og ned.
EU er klar med et lovforslag om regulering af kunstig intelligens, hvor forskellige typer AI vurderes på en risikoskala. Vi giver vores umiddelbare vurdering af, om det er en god idé.
Microsoft har købt firmaet Nuance, som netop specialiserer sig i AI, særligt inden for talegenkendelse. Prisen Microsoft måtte betale — 19,7 milliarder dollars — er sjovt nok næsten identisk med, hvad kryptovalutaen Dogecoin tabte i værdi fra mandag til torsdag i denne uge.
Microsoft spiller også en rolle i historien om FBI, der har hacket hundredvis af computere og servere. Og så skal vi en tur til Frankrig, hvor man nu kan få en form for statsstøtte til medvind på cykelstierne.
Her lukker betalingsmuren, og du må altså til lommerne, hvis du vil kunne lytte til den fulde version af podcasten, der er forbeholdt betalende medlemmer.
Abonnér på Techliv
Denne gang er vi gået i regulært gadget-mode og taler om de nye computere, dimser og services Apple præsenterede ved ugens event, som vi har døbt Apple TV Shop +.
For når gadgetpræsentationer ikke længere er live foran et publikum (grundet Corona), så er det jo rent ud sagt blevet en form for moderne TV-shop.
I Bonusposen er Nicolai endnu engang kommet i den varme stol. Denne gang skal han forsøge at forklare en af tidens komplicerede teknologier på omtrent 60 sekunder.
God lyttelyst og god weekend,
Anders og Nicolai