God mandag,

Der er ingen tvivl om, at vi lever i en lettere kaotisk tid, som kan være svær at navigere i — uanset om man er stifter af et elektrisk bilfirma, eller om man skal udvikle en Coronasporings-app til den danske befolkning.

Spørgsmålet er bare, om dem, der burde styre skuden, faktisk skaber mere kaos end klarhed.

DR kunne i fredags afsløre, at den danske smittesporings-app, Smittestop, efter planen skulle have været udgivet torsdag i sidste uge, men at den er blevet forsinket.

Samtidig er Sundhedsministeren nu kommet i tvivl om, hvorvidt det var den rette løsning, man havde fået udviklet, og har nu nedsat et Advisory Board, der “skal være med til at sætte fokus på sikkerhed og privatlivsbeskyttelse ved udvikling og lancering af den kommende danske app smittestop.”

Med andre ord indikeres det på det kraftigste, at man vil skifte retning og bygge en ny app, baseret på Apple/Googles fælles sporingsløsning (der nu går under navnet Exposure Notification), og droppe den man selv havde bygget.

Inden vi korser os og råber “kæft nogle idioter”, så er det på sin plads at rose for at man trækker i bremsen, og ser om vi kan lave en bedre løsning, som flere eksperter kan anbefale, og som flere danskere formentlig derfor vil bruge. Og ikke mindst en løsning som rigeligt står mål med det, som vi ønsker at opnå.

Men når vi så kigger lidt nærmere på forløbet, så er det klart, at det er dybt uhensigtsmæssigt at udvikle en app, som vi måske efterfølgende smider i skraldespanden.

Jeg er langt fra nok inde i det politiske system og de tilhørende forretningsgange til at kunne udpege en sorteper. Særligt fordi vi ikke ved, om der er nogen enten i Digitaliseringsstyrelsen eller hos Netcompany (der udvikler appen), der har prøvet at gøre sundhedsministeren og de andre sundhedsmyndigheder opmærksomme på de udfordringer, der har været.

For man kan sagtens forstå, at sundhedsmyndighederne ønsker sig så mange data som muligt. Hvem ville ikke ønske sig det, hvis man stod i en så kritisk og uoverskuelig situation, som vi gjorde i midten af marts, da vi ikke vidste, hvilket monster vi var oppe imod.

Men der er nu alligevel tre store spørgsmål, der melder sig:

1. Hvis ansvar er det at vurdere privatlivsudfordringerne i forhold til den valgte app-løsning?
2. Hvem har vurderet appens potentielle succesrate — altså estimeret hvor mange danskere der ville installere og bruge en app, der indsamler potentielt personidentificerbare data?
3. Og måske aller vigtigst: Hvem har valgt at designe en løsning, som i udgangspunktet ikke kan lade sig gøre på grund af de begrænsninger, som Apple af sikkerhedsmæssige årsager har sat op for brugen af Bluetooth i iPhone?

(Til myndighederens forsvar er det dog vigtigt at minde om, at app-udviklingen startede et stykke tid inden Apple/Google lancerede deres mere privatlivsorienterede ramme, som sundhedsmyndighederne kan bygge apps ovenpå).

Det ER en super kompleks situation, som jo ikke kun Danmark står overfor, og en diskussion som hurtigt kan nå mere filosofiske højder.

Det ser vi ikke mindst, hvis vi retter blikket mod Frankrig.

Her har landets digitaliseringsminister Cedric O i går skrevet en 3.500 ord lang gennemgang af de udfordringer og muligheder, der er ved sådan en sporings-app. Både hvis man vælger en centraliseret løsning (som er det Frankrig umiddelbart har arbejdet henimod — ligesom Danmark) eller om man vælger en decentraliseret løsning, som er det Apple/Google API’et giver mulighed for, og som Tyskland har valgt at adoptere.

Men når jeg skriver 'filosofisk', så handler Cedric Os indlæg ikke mindst om, hvorvidt Apple og Google skal have lov til at være tovholdere og bagstoppere på de løsninger, vi ønsker at udvikle.

Den franske digitaliseringsminister skriver:

“Det er denne problemstilling, der er kernen i diskussionerne med Apple og Google. Den franske regering afviser ikke det API, som de to virksomheder har foreslået, fordi de er amerikanske virksomheder. Vi afviser det, fordi det i dets nuværende format tvinger det tekniske valg ned over os: kun en "decentral" løsning kan fungere perfekt på telefoner udstyret med iOS, skriver Cedric O og tilføjer: “Politisk suverænitet er ingenting uden teknologisk suverænitet”.

Jeg kan mærke, at min hjerne er ved at brække lidt over på midten her, for i udgangspunktet har manden jo ret.

Lad os forestille os den omvendte situation: altså at Apple og Googles telefoner kun tilbød en centraliseret løsning, men at vi i Danmark eller Europa ønskede en decentraliseret løsning. Så kunne det nok være, at der var mange der ville være på blokaderne for at få de to firmaer til at ændre deres styresystemer.

Kernen i Cedric Os argumentation om, hvorvidt man i Frankrig ultimativt vælger en decentraliseret eller centraliseret løsning, lyder således:

“Det er op til de offentlige myndigheder, med deres kvaliteter og deres mangler, at træffe de valg, de anser for at være de bedste til at beskytte franskmændene”.

Altså; det skal ikke være Apple og Google der bestemmer, men skal derimod være et internt anliggende for den enkelte stat.

Spørgsmålet man som borger med rette kan stille er, om man kan stole på, at staten har tjek på de oplysninger, de ønsker skal ligge på en central server. Samtidig er det også helt legitimt at være bekymret for, at en centraliseret løsning kan blive første skridt på vej ned af en lang glidebane.

Cedric O er ikke blind over for de mange kritikpunkter som grupper af de ypperste IT-sikkerhedseksperter både i Frankrig og internationalt har rejst overfor en centraliseret løsning, hvilket han også adresserer direkte i sit indlæg.

“Man kan nemt forestille sig, at en udemokratisk stat drager fordel af disse ekstraordinære omstændigheder for at øge overvågningsniveauet af sine borgere. Men det er dette, et demokratis kontrolmekanismer er til for, og det er for at styrke disse kontrolmekanismer yderligere, at regeringen har erklæret sig åben overfor alle anmodninger om gennemsigtighed og har foreslået et udvalg for overvågning og gennemsigtighed.”

Man kan mene hvad man vil om Cedric Os tanker og idéer. Men i det mindste har Frankrig en digitaliseringsminister, der tydeligt forstår problematikkerne og adresserer dem offentligt.

Sådan en kunne vi VIRKELIG godt have brug for i Danmark.

Vi har brug for åbenhed, digital forståelse og evnen til at kommunikere, hvorfor vi i Danmark gør som vi gør.

Et Advisory Board er som en fin nok idé, men vi savner en person, der har det overordnede digitale ansvar og tydelig forståelse for kompleksiteten af en app, der grundlæggende ønsker at spore kontakten mellem alle danskere. Med andre ord en kompetent digitaliseringsminister.

➡️ Og nu direkte til dagens fem links ⬇️ ,

Nicolai

LINKS TIL LÆSEHESTE

.org-domæner reddet fra salg til kapitalfond

Nu kan du kramme på Facebook

Smartphonesalget dykker 12-13 %

Kopier virkeligheden og sæt den ind i din computer

Firefox på vej med engangs-emailadresser