“This tweet will self-destruct in 5, 4, 3…”

1. Trump fyrer cybersikkerheds-chef

Cybersecurity and Infrastructure Security Agency (CISA) er en organisation, som hjælper den amerikanske regering med at pege på cybertrusler og andre risici, og arbejder med at udvikle sikkerheden i den nationale it-infrastruktur.

Det lyder måske lidt bag-kulissen-kedeligt, men CISA er ikke desto mindre landet på forsiderne i dag, fordi Donald Trump i nat med en besked på Twitter valgte at fyre CISAs direktør, Chris Krebs.

Det skete som kulminationen på en Twitter-tråd, hvor Trump hævdede at der var blevet begået udbredt valgsvindel - en påstand som Chris Krebs gentagne gange har sagt Trump lodret imod.

Og så blev Trump altså sur:

...votes from Trump to Biden, late voting, and many more. Therefore, effective immediately, Chris Krebs has been terminated as Director of the Cybersecurity and Infrastructure Security Agency.
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) November 18, 2020

Tweetet er i øvrigt blevet markeret som potientiel misinformation, fordi Trumps påstand om valgsvindel er omstridt (for ikke at sige fuldstændig uunderbygget).

PS. Bare fordi du sikkert også er i tvivl: Nej, Chris Krebs fra CISA er ikke i familie med den kendte sikkerheds-blogger Brian Krebs fra Krebs on Security.

2. Twitter efteraber Snapchat og Instagram Stories med “Fleets”, der forsvinder efter et døgn

Apropos Twitter, så har firmaet netop lanceret de såkaldte Fleets, en særlig form for tweets som forsvinder efter 24 timer.

Fleets er naturligvis et ordspil på både tweets og udtrykket ‘fleeting thought’, en forbipasserende tanke.

Funktionen har tidligere været testet blandt andet i Indien og Italien, men rulles nu ud til alle brugere (selvom jeg i skrivende stund ikke kan ‘fleete’ fra mine Twitter-apps endnu).

Fleets føles ikke ligefrem overvældende innovative, i kølvandet på Snapchat, Instagram Stories og endda LinkedIn Stories, der jo også på forskellige måder har udforsket posts, som forsvinder efter kort tid.

Og som CNN påpeger, har modtagelsen også været undervældet, grænsende til det hånlige.

Omvendt kan man måske godt forestille sig tidspunkter, hvor det er rart, at ens underlige ideer eller lidt for kække bemærkninger ikke allesammen skal gemmes til evig tid…

PS. Som Mashable rapporterer, så arbejder Twitter måske også på en ‘dislike’-knap, selvom det absolut ikke er sikkert, at det nogensinde bliver til noget.

3. Ny senatshøring med Facebook og Twitter

Og vi bliver ved Twitter:

Det kan godt være, at hverken Facebook eller Twitter blev ramt så slemt af misinformation, deep fakes og anden manipulation som man havde forventet, da amerikanerne for nylig gik til valgurnerne.

Men de to SoMe-giganter stod alligevel i skudlinjen igen, da senatet havde “inviteret” Mark Zuckerberg og Jack Dorsey til endnu en høring om techgiganternes magt.

Det blev til en fire timer lang seance med i alt 127 spørgsmål fra de forsamlede senatorer. New York Times har en grundig gennemgang af hele forløbet.

Fokus var i høj grad på indholds-moderation på de to platforme, men demokrater og republikanere havde temmelig forskellige kritikpunkter til Dorsey og Zuckerberg.

De republikanske senatorer var især fokuserede på, om Twitter og Facebook havde censureret konservative stemmer og opslag på de to platforme, mens demokraterne ønskede, at der blev gjort en større indsats for at begrænse hadtale, trusler og andre overgreb.

Apropos Trumps kontroversielle brug af sociale medier - vi nævnte lige fyringen af Chris Krebs fra CISA - så var Zuckerberg og Dorsey ikke enige om, hvordan de vil tackle Donald Trump, når han ikke længere er siddende præsident.

Twitter vil ikke længere give ham særlig behandling fra januar, mens Facebook omvendt ikke har tænkt sig at moderere hans opslag anderledes end man gør nu (hvilket vil sige meget hands-off), når han flytter fra Det Hvide Hus.

4. Nye Mac-computere med Apples egen M1-chip: sådan klarer de sig i tests

Nu har vi et par gange allerede fortalt om Apple Silicon, firmaets nye og egenudviklede chips, som fremover skal udgøre indmaden i både iPhones, iPads og Mac-computere.

Først kom annonceringen på WWDC i foråret, så fremviste Apple tre nye Macs med den såkaldte M1-chip i sidste uge, og nu har techjournalister og -anmeldere så haft mulighed for at teste de nye maskiner.

Det vil føre for vidt at gå i dybden med de tekniske tests og de mange indtryk, men har man lyst til at læse mere, så kan man fx tjekke Wireds anmeldelse eller læse The Verges test af den nye MacBook Pro eller MacBook Air.

Generelt lader det dog til, at Apple med fuld kontrol over både processorer, hukommelse, styresystem og — i en vis grad — apps har formået at tage nogle alvorlige spring opad, både når det gælder regnekraft og strømforbrug. Anmelderne er jævnt hen enige om, at Apples vilde løfter om 2-3 gange hurtigere beregninger og en fordobling af batterilevetiden faktisk også holder ude i den virkelige verden — og det er jo langt fra altid tilfældet.

Den eneste to dråber malurt i bægeret er webkameraet (som var eneste grund til at anmelderen Dieter Bohn ikke gav MacBook Air'en et nærmest uhørt rent 10-tal) og implementeringen af iPhone og iPad-apps, som ifølge The Verge rent ud sagt er en sølle brugeroplevelse.

Der er ikke særligt mange vigtige iOS-apps tilgængelige, og endnu færre har tilsyneladende tænkt særlig meget over, hvordan man kan bruge dem uden en touchscreen. Mange udviklere har også — foreløbig — valgt at sige nej tak til, at deres apps overhovedet kan bruges på Macs.

Så det, der i hvert fald for nogle brugere kunne være de nye maskiners største trækplaster, er indvil videre nok mest blevet en maveplasker…

5. AI-projekt skal genskabe lugten af Europas historie

Vi har måske en nogenlunde idé om hvordan der så ud i København i 1880 eller ovre ved vestkysten i 1600-tallet - men vi ved til gengæld ikke så meget om hvordan der lugtede.

Det er der nu et EU-finansieret projekt, der skal gøre noget ved, gennem en anderledes brug af AI og avancerede algoritmer.

“Odoropa”-projektet vil bruge maskinlæring og billedanalyse til at søge gennem gamle dokumenter, malerier og fotos i jagten på referencer til særlige dufte eller ting, der lugter mindre pænt.

Det kan fx være tobak eller skorstensrøg fra de første industrielle fabrikker, som NextWeb skriver — eller, gætter jeg på for egen regning, stanken af affald og afføring…

Samtidig skal algoritmerne kortlægge hvilke beskrivelser, følelser og reaktioner, der i de gamle bøger eller tekster knytter sig til lugtene, for at få en idé om hvordan folk dengang forholdt sig til dem.

Bagefter vil holdet bag så forsøge at genskabe udvalgte lugte, som Odoropa-systemet har fundet frem til, og gøre det muligt for besøgende på en række museer selv at snuse til de “rekreerede olfaktoriske oplevelser.”