1. Tesla: Vi har udviklet verdens femte-hurtigste supercomputer til at træne vores selvkørende AI

For en sjælden gangs skyld, har Tesla kommunikeret en nyhed, uden at Elon Musk er afsender på budskabet — og uden at det foregik på Twitter.

Chefen for AI hos Tesla, Andrej Karpathy, oplyste nemlig i går, at Tesla har udviklet en supercomputer, som ifølge Karpathy er blandt verdens hurtigste.

- Med hensyn til flops er supercomputeren omtrent nummer fem i verden, sagde Teslas AI-boss.

Nyheden var pakket ind i en næsten 40 minutter lang keynote, som Karpathy holdt ved den virtuelle konference CVPR — en årlig tilbagevendende begivenhed med fokus på computer vision.

Og det var faktisk et virkelig spændende oplæg, hvis man interesserer sig for udviklingen af førerløse biler.

Karpathy gik nemlig i dybden med Teslas tilgang til udvikling af autonom bilkørsel, som adskiller sig ret markant fra de fleste konkurrenter.

De fleste firmaer (her i blandt Google-firmaet Waymo) bruger en kombination af LiDAR, radar og kameraer, og deres biler kører efter nogle ganske detaljerede High-Definition kort.

Tesla står derimod ret alene om at insistere på, at en løsning baseret på kameraer alene er den rette vej frem — en model som i princippet gør bilen i stand til at køre hvor som helst, da den beregner sine omgivelser i realtid på stedet.

Faktisk er firmaet nu så overbeviste om, at det er den rette tilgang, at en del af de Teslaer, der er leveret til kunder den seneste måneds tid, er produceret helt uden radar.

Og det er netop her, at supercomputeren kommer ind i billedet, fordi den skal træne de neurale netværk, som skal gøre Teslas biler selvkørende.

I sin keynote forklarede Andrej Karpathys ret detaljeret om, hvorfor og hvordan Tesla udvikler deres AI, som de gør.

Helt grundlæggende, så er tesen, at det komplicerer processen, hvis man skal udvikle et system, der baserer sig på data fra en række forskellige sensorer og kameraer — det der også kaldes sensor fusion.

Karpathy kunne dog ikke lade være med at citere et to måneder gammelt tweet fra sin chef Elon Musk:

- Når radar og (kamera)vision er uenige, hvilken tror du da på? Vision er meget mere præcis, så det er bedre at fordoble sin indsats på vision i stedet for sensor fusion, skrev Musk i april.

Herefter fulgte en del helt konkrete billeder fra videooptagelser og tilhørende data, hvor man så forskellen på, hvordan radar og kamera opfatter situationer i den rigtige verden.

Andrej Karpathy viste (selvfølgelig) eksempler på, at kameraer er bedre til at opfange dybde og hastighed end radar.

Vel at mærke er der tale om den radar, som allerede sidder i de fleste Teslaer, og derfor kan det ikke sammenlignes med LiDAR-baserede systemer, som flere af konkurrenterne bruger.

Karpathy forklarede også, hvorfor han mener at Tesla er unikt positioneret til at udvikle selvkørende bilteknologi, som de gør.

Elon Musks bilfirma indsamler nemlig data og millioner af videobilleder fra Teslaer, der kører rundt i den virkelige verden. Tilsammen udgør det et kæmpe datasæt, som supercomputeren så bruger til at træne de neurale netværk.

Efterfølgende kører de neurale netværk så i et såkaldt ‘shadow mode’ i Teslaer i den virkelige verden, for på den måde at verificere, om den kunstig intelligens også ville vælge den rette beslutning i et ægte kørselsscenarie.

Netop kombinationen af en flåde af biler der bruges til at indsamle og teste, en supercomputer, egenudviklede computere i bilerne og massive netværk, argumenterede Andrej Karpathy for er ganske unik i bilindustrien.

Om det er den rette strategi, at satse så endimensionelt på kameraer (og bruge kundernes biler som dataindsamlings- og testmaskine) er en hel anden side af sagen.

Elon Musk har i øvrigt netop tweetet, at Tesla snart afholder en AI-dag. Den har dog ikke til formål at gøre almindelige forbrugere klogere på teknologien, men derimod at gøre sig lækker over for nye dataloger og ingeniører, i håbet om at de vil være med til yderligere at forædle den kunstige chauffør.

Hele sessionen fra CVPR-konferencen, hvor en række firmaer præsenterede deres tilgang til selvkørende biler, kan ses i denne video. Den varer dog 8,5 timer(!).

Er du interesseret i at se Teslas præsentation, så starter den efter 7 timer og 51 minutter.

2. Danmark vil mangle 22.000 it-professionelle i 2030

Danmark vil i 2030 mangle 22.000 kvalificerede IT-folk, hvis der ikke bliver gjort noget nu, for at få uddannet endnu flere indenfor IT og datalogi.

Det konkluderer en rapport som Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA har fået udarbejdet.

Formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen, kalder derfor på et seriøst politisk fokus, hvis scenariet skal undgås.

- Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og sørger vi ikke for, at vi har den rette arbejdskraft, vil vi sakke bagud på helt afgørende områder, siger Damkjær Petersen i en pressemeddelelse, og kalder det godt købmandsskab, hvis vi kan undgå den store mangel på it-folk i fremtiden.

Et af de steder, man ønsker at sætte ind nu, er i gymnasierne.

Hos Danske Gymnasier siger formand Birgitte Vedersø, at man allerede er opmærksomme på udviklingen, og at man derfor ønsker, at der skal udvikles et helt nyt teknologifag.

- Alle gymnasieelever bør have det nye fag, for vi mener, at en større teknologiforståelse er en del af almendannelsen i 2021, siger Birgitte Vedersø.

De to parter, der altså har bestilt rapporten, håber, at de bekymrende fremtidsudsigter kan få politikerne på banen, så der hurtigt kan blive iværksat nye tiltag på uddannelsesområdet indenfor it- og teknologi.

3. SpaceX's Starlink forventer global internetdækning til efteråret

Hvis du bor i et område, hvor der er dårlig internetdækning, så kan det være at Elon Musks satellit-internetfirma snart kan hjælpe dig.

Starlinks præsident Gwynne Shotwel forventer, at firmaet kan levere en komplet global dækning omkring september.

Inden Starlink kan udbydes som en service verden over, skal firmaet dog først indhente tilladelser i de enkelte lande.

Det Musk-ejede firma oplyser, at de nu har opsendt og fuldt implementeret omkring 1.800 satellitter, som i fællesskab altså forventes at kunne levere en kontinuerlig global internetdækning med hastigheder, som folk i fjerne egne ellers ikke kan opnå.

I de nuværende beta-udgave, som foreløbigt udbydes i 11 lande, vil det sige hastigheder på mellem 50Mb/s og 150Mb/s.

Starlink er dog langt fra færdige med at udbygge netværket, som de forventer vil komme til at bestå af 12.000 satellitter.

De er dog bestemt ikke alene om at forsøge sig med hurtige(re) internetservices via satellit.

Den mest kendte spiller blandt konkurrenterne er Amazon, som er i gang med et fuldstændig lignende projekt under navnet Kuiper.

Både Starlink og Amazon estimerer, at prisen for at rulle deres internet-satellit-projekter ud vil være i omegnen af 10 milliarder dollars.

4. Vestager åbner undersøgelse mod Google for potentiel unfair brug af reklame-værktøjer

Europa-Kommissionen har indledt en formel undersøgelse af, hvorvidt Google har overtrådt EU's konkurrenceregler ved at begunstige sine egne display-annonce teknologiservices til skade for konkurrerende udbydere af reklame-teknologitjenester, samt annoncører og onlineudgivere.

Det oplyser EU-Kommisssionen i en pressemeddelelse.

Her udtaler Margrethe Vestager, der som bekendt har ansvaret for EU’s konkurrencepolitik:

- Vi er bekymrede over, at Google har gjort det sværere for konkurrerende online-annonceringstjenester at konkurrere i den såkaldte ad tech stack.

Vestager siger også, at EU vil se på Googles politik for tracking af brugere for at sikre, at de er i overensstemmelse med fair konkurrence.

Nærmere bestemt henvises til Googles snarlige overgang til den såkaldte FLoC-teknologi — en måde at spore brugerne og indsamle data om dem på, som Google siger er mere privatlivsfokuseret (det kan diskuteres).

Dog vil den nye tracking-teknologi ret sikkert gøre det sværere for Googles konkurrenter at få adgang til data om brugerne.

Det vides endnu ikke, hvor længe det vil tage EU-Kommissionen at undersøge Google.

Kigger man på EU’s seneste konkurrencesag mod Apple, tog det omkring 10-11 måneder fra at Vestager gik ind i sagen, til at det blev konkluderet, at den skulle gå sin gang.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Dagens anbefaling: Tidslinje over Googles ufattelig mange fejlslagne beskedservices

EU’s to “privatlivs-vagthunde”: Ansigtsgenkendelse skal forbydes på alle offentlige steder

Ja, ja. Lad os nu se: Tysk elektrisk helikopter-firma satser på at flyve kommercielt ved de olympiske lege i Paris 2024

Samsung viser Wear frem i næste uge: Ur-styresystemet som er blevet til i samarbejde med Google

Undersøgelse: Næsten 1 ud af 5 vil springe iPhone 13 over, på grund af overtro (du ved nummer 13 )