Facebook mødt med to monopol-sagsanlæg: Kan blive tvunget til at sælge Instagram og WhatsApp

Så gik den ikke længere for Mark Zuckerberg.

Efter et længere tilløb er Facebook blevet mødt med hele to monopol-sagsanlæg på en gang.

Det ene kommer fra de amerikanske konkurrencemyndigheder FTC. Det andet fra 46 stater, der er gået sammen om et fælles søgsmål mod Mark Zuckerbergs imperium.

Fælles for de to sagsanlæg er, at de argumenterer for, at Facebook er blevet et monopol, og at de har misbrugt deres position til at eliminere deres konkurrenter og dermed konkurrencen.

Særligt er opkøbene af Instagram i 2012 og WhatsApp i 2014, der kostede Facebook henholdsvis 1 og 19 milliarder dollars, i fokus.

De 46 stater skriver i sagsanlægget, at Facebook i et årti har haft monopol på markedet for personlig sociale netværk i USA. Men det er særligt måden, de har opnået og udbygget monopolet, som de mener, er sagens kerne.

"Facebook opretholder ulovligt denne monopolmagt ved at anvende en køb-eller-begrav-strategi, der modvirker konkurrencen og skader både brugere og annoncører,” lyder det endvidere.

Ordlyden i sagsanlægget fra FTC er nærmest enslydende:

“Facebook har opretholdt sin monopolposition ved at købe virksomheder, der udgør konkurrencemæssige trusler”, skriver den amerikanske konkurrencemyndighed.

Køb-eller-begrav strategien der henvises til, er blandt andet baseret på interne dokumenter fra Facebook. Blandt disse er en email, hvor Mark Zuckerberg skriver, at han anså Instagram som en trussel, men at det gode ved startups er, at man ofte kan købe dem.

Det har tidligere været fremme, at Instagram på det nærmeste er blevet truet til at sælge, hvis de ikke ville udkonkurreres af Facebook.

Et af kravene i monopolsagerne mod Facebook er benhårdt: De skal ganske enkelt tvinges til at sælge Instagram og WhatsApp. Der er dog ret forskellige vurderinger blandt eksperter om, hvorvidt det er realistisk, at det kommer til at ske.

En anden anklage mod Facebook er, at deres monopol har ført til ringe privatlivsbeskyttelse, simpelthen fordi det ikke er muligt for andre firmaer at konkurrere med Facebook og tilbyde mindre intimiderende vilkår for brugerne.

Facebooks respons på anklagerne er som forventet. I et blogindlæg skriver de, at de blandt andet har konkurrence fra Apple, Google, Twitter, Snap, Amazon, TikTok og Microsoft.

Men mere væsentligt, så fremfører de, at FTC — altså den myndighed der står bag et af de to sagsanlæg — selv har godkendt købene af både Instagram og WhatsApp.

“Nu, mange år senere, tilsyneladende uden hensyntagen til en tidlige afgørelse eller konsekvenserne for innovation og investeringer, siger agenturet, at de begik en fejl og ønsker at gøre det om. Ud over at være revisionistisk historie er det simpelthen ikke sådan, som antitrust-lovene skal fungere,” skriver Facebook.

Uagtet om Facebook er uenige i FTCs fremgangsmåde, så er sagen mod Facebook helt i toppen af skalaen over monopol-sagsanlæg.

Det mener i hvert fald Tim Wu, professor på Columbia University og ophavsmand til konceptet netneutralitet, som kalder FTC-sagsanlægget for “det formentlig mest betydningsfulde i institutionens historie”.

Sagsanlægget og kravet om en opsplitning kommer som alt andet end en overraskelse for Mark Zuckerberg.

Han har længe været klar over, at der er stærke kræfter, der ønsker at bryde Facebook op — noget han tidligere har kaldt for “en trussel mod firmaets eksistens”.

Ikke mindst derfor, har Facebook-bossen sat turbo på at smelte sine platforme mere og mere sammen — noget som kan være med til at komplicere eksekveringen af en eventuel opsplitning af firmaerne.

Tidligere i år blev det fx muligt for Messenger-brugere og Instagram-brugere at kommunikere på tværs af platformene, og på sigt vil WhatsApp-brugerne også komme med.

Det dobbelte monopolsags-anlæg mod Facebook kommer mindre end to måneder efter, at Google fik en lignende sag på halsen. Det forventes at afgørelserne kan trække ud i flere år.

1. SpaceX Starship eksploderer — Elon Musk siger tillykke og dansk astrofysiker får ståpels

SpaceX’s testede i går opsendelsen af en prototype på den Starship-raket, som efter planen skal sendes både til Mars og til Månen om nogle år.

Men selvom landingen var hårdere end forventet, og den genanvendelige raket eksploderede i et kæmpe brag, så var missionen ifølge Elon Musk vellykket.

“Vi fik al den data vi havde brug for. Tillykke SpaceX team hell yeah!!, skrev Musk på yndlingsmediet Twitter.

Men det er ikke bare Musk, der er af den overbevisning.

Også den den danske astrofysiker Michael Linden-Vørnle mener, at missionen var en stor succes.

“Det var en helt forrygende fantastisk testflyvning, som nåede alle de mål, man havde sat sig. Det var superfedt, der var ståpels over hele kroppen, siger han til Go’ Morgen P3 og uddyber:

“At det så endte med et brag bogstavelig talt, er hvad det var. Men nu er man klar til næste testflyvning måske allerede inden for et par uger baseret på de data man fik med herfra, så det var helt fantastisk, siger Michael Linden-Vørnle.

2. Ægte førerløse biler er på gaden i San Francisco

Det kan godt være, at Google-firmaet Waymo har taget teten indenfor udviklingen af førerløse biler.

Men konkurrenterne kommer ræsende med fuld fart på — måske endda klar til at lave en overhaling indenom.

Det førerløse bilfirma Cruise, som har General Motors-penge i ryggen, har gjort deres mangeårige ambition til virkelighed, og tester nu førerløse biler i storbyen San Franciscos gader — vel at mærke uden en sikkerhedschauffør bag rattet.

Ifølge Cruise-direktør Dan Ammann har det krævet mere end fem års test og over 3 millioner kilometers kørsel at nå til at køre ægte førerløst i San Francisco, som han kalder “et af de mest crazy kørselsmiljøer”.

Netop fordi der er tale om kørsel inde i en storby, er det lidt af en milepæl indenfor førerløse biler.

For selvom Waymo allerede er nået til at køre taxa-kørsel uden chauffør i Phoenix-området, så er der tale om et relativt tyndt befolket område, hvilket man på ingen måde kan sige om gaderne i San Francisco.

Foreløbigt bliver bilerne dog overvåget af fjernoperatører, men i en telefonkonference med udvalgte journalister ville Dan Amman ikke svare direkte på, om bilen kan fjernstyres, hvis der skulle blive behov for dette.

En talsperson fra Cruise er dog efterfølgende kommet med et lidt klarere svar:

"Sikkerhedsoperatøren kan standse bilen i tilfælde af en nødsituation, men har ikke adgang til almindelige fører-kontrolmuligheder”.

Men der er nok mere kontrol med tingene, end firmaet ønsker at give udtryk for.

Bilen er udstyret med en nødknap i centerkonsollen og i den video, som Cruise har udgivet i forbindelse med debuten, kan man se, at der sidder en person i passagersædet.

Så vi er stadigvæk et stykke fra, at bilerne for alvor får lov at køre på egen hånd.

Udviklingen af førerløse biler er da heller ikke sket i et tempo, som mange (inklusive undertegnede) havde forventet. Og heller ikke lige så hurtigt som firmaerne selv havde lovet.

I december 2017 sagde netop Cruise, at de ville have en flåde af førerløse taxaer klar i flere amerikanske storbyer i 2019.

Det nåede de så ikke, men på kanten af 2021 er de da i hvert fald klar med de første test uden sikkerhedschauffør.

3. MAX-mærkelig: Apples nye, sygt dyre høretelefoner kommer i en… anderledes taske

Design er en ting, der er virkelig svær at diskutere.

Men jeg tillader mig alligevel at sige, at ellers stilsikre Apple, har skudt rimelig meget ved siden af med deres nye AirPods Max-høretelefoner.

Selve hørebøfferne ser da helt ok ud — hvilket er heldigt, nu når de koster svimlende 4.799 kroner.

Men tasken de skal opbevares i, tvivler jeg altså en del på, falder i størstedelen af købernes smag.

Min umiddelbare tanke var, at det lidt ligner en kombination af en dametaske og en BH.

Man skal da heller ikke bruge mange minutter på Twitter for at finde ud af, at der er andre, der har set det samme (se fx AirBra) — og at der er stærke meninger om pris og design.

Vi snupper to tweets her:

4. Frankrig udskriver store million-bøder til Google og Amazon

Vi slutter dagen med et rap over nallerne.

Frankrig har haft bødeblokken fremme og sendt en opkrævning på 100 millioner euro til Google og 35 millioner euro til Amazon.

Begge firmaer har ifølge det franske datatilsyn, CNIL, overtrådt cookie-lovgivningen, ved ikke at søge samtykke inden de installerer cookies på brugernes devices.

I tillæg har det ikke været klart for brugerne, hvad firmaernes hensigt var med online-trackingen, ligesom man ikke har haft mulighed for at sige nej tak.

De to firmaer har tre måneder til at betale. Hvis ikke det sker, vil de få dagbøder på 100.000 euro, indtil pengene falder.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Ikke fikset: Twitters racistiske billede-algortime lever i bedste velgående

Valget er slut: Google tillader politiske reklamer igen

Apple advarer app-udviklerne inden ny privacy-funktion går live: Vi fjerner jeres apps, hvis I tracker brugerne uden tilladelse

Google-boss forholder sig til AI-forsker sag

En den førerløse Apple-bil stadig i live?

Følg Techliv — og del med dem du kender...

Vi har brug for flere medlemmer, så del gerne dette nyhedsbrev med folk du kender.

Følg os på sociale medier:

Techliv på Twitter og Facebook | Nicolai på Twitter | Anders på Twitter