1. Cashstronauts: Bezos blev månedens anden milliardær i rummet

For anden gang på to uger sendte en rigmand sig selv ud til kanten af rummet.

Tidligere på måneden var det som bekendt Virgins Richard Branson, og i går fulgte Amazon-stifter Jeff Bezos så trop.

Bezos benyttede lejligheden på det efterfølgende pressemøde til at takke alle Amazon-ansatte og alle Amazon-kunder for at have finansieret hans første rumturist-rejse i sin egen Blue Origin-raket.

Jeg sidder dog ikke rigtig tilbage med følelsen af, at jeg bør sige ‘selv tak’. Og jeg er i det hele taget noget usikker på, om milliardærers udlevelse af deres drengedrømme er noget, man skal lette på hatten over.

Bezos mener selv, at hans personlige rumeventyr er starten på noget stort og forklarede, hvordan hele Blue Origin-projektet er bygget, så det kan skalere — helt ligesom han har gjort med Amazon.

Amazon-stifteren sagde, at den teknologi, som i går blev brugt til at sende den relativt lille raket til kanten af rummet, i virkeligheden er total overkill og blot en indledende øvelse til at bygge større raketter med længere rækkevidde. (Det er lidt mere uklart, hvad præcis han gerne vil opnå.)

Men hvor stor en bedrift er det egentlig, hvad Blue Origin har formået efter godt 20 års indledende øvelser?

Techjournalist-legenden Walt Mossberg mindede om, at det i går var 52 år siden, den første bemandede månelanding fandt sted.

While we’re all excited by billionaires grazing the edge of space, it’s worth noting that today is the 52nd anniversary of the first manned moon landing. (h/t @classicURGE for reminding me.) pic.twitter.com/tqKKh9mEq8
— Walt Mossberg (@waltmossberg) July 20, 2021

Professor og big tech-kritiker Scott Galloway kaldte hele Bezos-opsendelsen for “et stort reklameshow for Blue Origin” med det formål at lande flere NASA og Pentagon-kontrakter — i særdeleshed med henblik på at kunne fragte materiale og satellitter.

.@profgalloway and @BradStone explain the business angle of space tourism going forward and what we'll see next from billionaire Jeff Bezos: "What we just saw was an enormous ad for Blue Origin ..."#RuhleReports pic.twitter.com/p80jWYm5MI
— Stephanie Ruhle Reports (@RuhleOnMSNBC) July 20, 2021

Galloway havde også en kommentar til fænomenet rumturisme, som ifølge professoren “makes absolutely no sense”.

Bezos ser dog sit rumprojekt ganske anderledes, med one-liners som:

“Big things start small.”
“The first step of something big”.
“You can tell when things are important.”

Sandheden skal nok findes et sted i midten.

2. Pegasus spyware trækker overskrifter — igen

Vi bliver i de højere luftlag, men skifter spor til en hest med vinger.

De seneste dage har det israelske firma NSOs spyware-software Pegasus (igen) trukket overskrifter.

The Guardian har i samarbejde med en række andre medier og Amnesty International kunne afsløre en liste på godt 50.000 telefonnumre på personer, der potentielt kan få deres telefon totalovervåget via Pegasus-softwaren.

At et telefonnummer er på listen, er ikke det samme som, at ejerens telefon er inficeret med Pegasus. Men det indikerer i hvert fald, at nogen har haft interesse i det og (formentlig) mulighed for at gøre det.

Amnesty Internationals Security Lab har da også efterfølgende fundet spor af Pegasus-softwaren på en række telefoner, der matcher de telefonnumre, der findes på listen.

Nu er det ikke noget nyt, at regeringer og efterretningstjenester inficerer telefoner med software, der blandt andet giver adgang til at læse beskeder og emails og til at aktivere kameraer og mikrofoner.

Det særlige i denne omgang er i særdeleshed, at EU-medlemslandet Ungarn har været ganske aktive og blandt andet brugt Pegasus til at udspionere journalisters telefoner. Desuden har det vakt stor opsigt at telefonnumre på 14 af verdens statsledere — heriblandt Frankrigs præsident Macron — er på listen.

Den israelsk udviklede Pegasus-software har tidligere trukket overskrifter. Blandt andet i forbindelse med sagen om Washington Post-journalisten Jamal Khashoggi, der i 2018 blev myrdet af saudiarabiske agenter.

De nyligt offentliggjorte informationer viser, at flere kvinder tæt på Jamal Khashoggi har haft deres telefoner inficeret med Pegasus-softwaren.

Det var muligvis også Pegasus-software, der var installeret på Jeff Bezos telefon, da han i 2018 fik sin telefon hacket, selvom NSO afviser at det er tilfældet. Bezos ejer Washington Post.

Amazon-stifterens telefon blev angiveligt inficeret via et link i en WhatsApp-besked. Men Pegasus-softwaren kræver ikke nødvendigvis længere, at man klikker på et link for at installere softwaren. Det kan nu gøres, via det der kaldes et zero-click attack.

For lige at forsøge at angribe historien fra en Techliv-vinkel, så er problemet med Pegasus tredelt:

Først og fremmest er det — som Amnesty også fremfører — stærkt problematisk at Israel giver tilladelse til at NSO må sælge Pegasus-softwaren til en række lande, der er kendt for at overtræde menneskerettigheder.

I tillæg er det også stærkt problematisk, at Pegasus sælges til lande, der benytter softwaren til at udspionere forretningsfolk, journalister, politikere, og andre der ikke falder ind under softwarens formål; nemlig at bekæmpe kriminalitet og terrorisme.
Dernæst er det selvfølgelig stærkt problematisk at et EU-land (Ungarn) overtræder europæiske og demokratiske konventioner og benytter løsningen til blandt andet at udspionere lokale journalister og medier.
Sidst men ikke mindst, så bør det naturligvis ikke kunne lade sig gøre så relativt simpelt at installere softwaren på en iPhone eller Android-telefon.

Her peger pilen altså på Apple og Google, selvom det altid vil være et ‘katten og musen spil’ at lukke de sikkerhedshuller, som andre finder og udnytter.

Skulle du have lyst til at undersøge, om din telefon (helt usandsynligt) skulle være inficeret med Pegasus, findes der her et værktøj, der kan teste det.

Hvis du er mere interesseret i sagen, så se eventuelt dette fine indslag fra Deadline på DR2, der gennemgår de nyeste oplysninger om, hvordan Pegasus-softwaren i stigende grad bliver misbrugt.

3. DuckDuckGo vil eliminere trackere fra dine emails

En af de varmeste features i de kommende Apple-styresystemer er muligheden for at blokere sporingsmekanismer indlejret i dine emails.

Men hvis du enten ikke bruger Apple-devices, eller bare ønsker en anden løsning, så er DuckDuckGo måske din redningsmand.

Firmaet, der er mest kendt for deres privatlivsorienterede søgemaskine, vil nemlig give dig en @duck.com email-adresse, som du kan bruge til at tilmelde dig nyhedsbreve og marketingmails med.

Når emailen så rammer din @duck.com indbakke, bliver trackerne fjernet og videresendt til din rigtige email-adresse.

Du kan endda bede DuckDuckGo om at benytte en unik email-adresse til hver eneste internettjeneste, så du er endnu mere sikker på ikke at blive tracket eller på anden vis spammet, hvis din email-adresse skulle blive lækket.

Servicen er gratis, og man kan tilmelde sig ventelisten nu.

Det kræver dog, at du downloader DuckDuckGo-appen til enten iOS eller Android, før du kan tilmelde dig.

DuckDuckGo tjener i øvrigt (helt ligesom Google) sine penge på reklamer og leverer annoncer, der matcher dine søgninger. Men de indsamler bare ikke oplysninger om, hvem der søger på hvad.

4. Intel-ejede Mobileye tester førerløse biler i New York City

Selvom udviklingen af førerløse biler har vist sig langt sværere, end de fleste troede for blot få år siden, så bliver der stadigvæk investeret voldsomt i det potentielt ekstremt lukrative marked.

Senest er det Intel-ejede firma Mobileye begyndt at teste sin førerløse bilteknologi i den måske mest vanskelige trafik overhovedet; New York City.

Foreløbig kører blot to Mobileye-biler på New Yorks gader, men firmaet forventer at udvide til syv biler i løbet af de kommende måneder.

For at vise hvad deres teknologi er i stand til, har Mobileye publiceret en næsten 40 minutter lang uredigeret video, hvor bilen kompetent kører rundt i ‘byen der aldrig sover’.

Hvad der er langt mere interessant, end at se den søvndyssende video, er, at Mobileye træner to forskellige systemer. Et system der alene er baseret på kameraer (ligesom Tesla), og et andet der er baseret på Lidar og Radar.(Mobileyes video ovenfor er dog ene og alene baseret på kørsel via kameraer.)

De to systemer skal hver især kunne klare sig på egen hånd, men Mobileyes mål er at forene de to systemer, så de kan validere hinanden. Det kaldes også for sensor fusion.

(Mobileyes video ovenfor er dog ene og alene baseret på kørsel via kameraer.)

Sensor fusion er i øvrigt den model, som Tesla netop er gået væk fra, og som blandt andet har resulteret i, at de nyeste Teslaer leveres helt uden radar.