Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator website

Techliv podcast episode 9: Coronabaroner

Vi kigger denne gang blandt andet på de store techfirmaers vanvittige kvartalsregnskaber, som har fået os til at give dem prædikatet Coronabaroner.

Techliv podcast episode 9: Coronabaroner

Find gratisversionen af Techliv i din foretrukne podcast-afspiller:


Niende episode af Techliv podcast er klar i din podcast-afspiller.

Vi kigger blandt andet på de store techfirmaers vanvittige kvartalsregnskaber, som har fået os til at give dem prædikatet Coronabaroner.

Vi kommer også forbi Facebooks Tilsynsråds afgørelse i Trump-sagen, Twitters køb af en service, som vil forsøge at få folk til at betale for at slippe for reklamer på nettet, og Spotifys indtog på betalings-podcast markedet.

Helt ekstraordinært har vi denne gang lagt vores segment 'Bonusposen' ud i gratisudgaven. Det er blevet Anders tur til at trække, og han fisker en helt ny brik op, som vi ikke har haft tidligere.

Her slutter gratisversionen af podcasten, men vi stadig tre store sager på programmet til betalende medlemmer: Ugens Drama, Ugens Fokus og Ugens Test.

Vi starter med dramaet: nedsmeltningen hos det delvist danskejede firma Basecamp, hvor en tredjedel af medarbejderne har sagt op i kølvandet på nye regler, der sætter strikse grænser for, hvad medarbejderne må diskutere på arbejdspladsen.


30 dage gratis

Få adgang til Techlivs Premium-podcast og alle nyhedsbreve her 👇

Abonnér på Techliv


I vores fokus zoomer vi ind på EU og Margrethe Vestagers opgør med den såkaldte “Apple Skat” og retssagen mellem Epic og Apple, som startede i denne uge. Begge drejer sig om de 30 procent Apple tager af alle salg i App Store, og andre markante begrænsninger, firmaer og app-udviklere er nødt til at acceptere, for at kunne få deres app ud på iPhones.

Vi slutter episoden med ugens test, hvor vi snakker om Googles Smart Display — Nest Hub 2. Hvorfor giver det rigtig god mening at have en skærm med indbygget radar bygget sammen med en smart-højttaler? Og hvorfor er det tricky med Google-mikrofoner i soveværelset?

God lyttelyst og god weekend,

Anders og Nicolai

You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold på Techliv, skal du vælge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind på din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.