1. Facebook går til modangreb i whistleblower-høring

Det har været et par hårde uger for Facebook.

Oven i mandagens gigantiske nedbrud er Wall Street Journal artikel- og podcastserie The Facebook Files nærmest eksploderet om ørerne på det sociale medie.

Det, der startede som et læk til mediet af nogle interne dokumenter, udviklede sig først til en whistleblowersag og kulminerede i går i en høring i det amerikanske senat.

Stridens kerne er, hvordan Facebook bruger de informationer firmaet har om spredning af misinformation, om politisk polarisering og om hvordan deres platforme negativt påvirker brugerne.

Whistlebloweren Frances Haugen, der er tidligere Facebook Product Manager, vidnede foran de amerikansk folkevalgte, hvor hun gentog sine beskyldninger om at Facebook — uagtet at de har informationer om de negative konsekvenser af deres platforme — vælger brugervækst og indtægter over at gøre noget ved problemerne.

I hendes vidneudsagn tirsdag sagde hun blandt andet af Facebooks produkter “skader børn, skaber splid og svækker demokratiet.” Og så gentog hun sin påstand om, at Facebook vægter profit højere end mennesker”, hvilket de mere end tusind dokumenter, hun har indsamlet understøtter.

Haugen sagde også, at hun mener at problemerne kan løses og at det er muligt at lave et sikrere sociale medie, som stadig respekterer ytringsfriheden, og tilføjede:

- Facebook kan ændre sig, men de kommer tydeligvis ikke til at gøre det på egen hånd.

Haugens udsagn faldt i særdeles god jord hos både demokratiske og republikanske politikere, understreget af demokraten Ed Markeys kommentar til Haugen: “You are a 21st-century American hero”.

Mens det måske var forudsigeligt med politisk support til Haugen, set i lyset af den seneste tids øgende fokus på techgiganternes negative sider, så var Facebooks svar til gengæld anderledes end det plejer.

Som Washington Post noterer, så plejer Facebook og Mark Zuckerberg altid at sige “rundstykke, det var ikke med vanilje”, og vi skal nok gøre det bedre i fremtiden.

Men denne gang valgte de at gå i frontalt modangreb på Haugen og forsøge at underminere hendes person — og dermed hendes beskyldninger.

The Verge har gennemgået en del af Facebooks erklæring, som blev læst op ved høringen — en artikel som har fået titlen "Facebook runs the coward’s playbook to smear the whistleblower."

Her forsøger Facebook at køre Haugen over ved at nedgøre hendes rolle hos firmaet. Blandt andet slår de på, at hun kun arbejdede for Facebook i to år, at hun ikke har været med på beslutningstagende møder på et højt nok niveau, og at hun ikke har arbejdet direkte med flere af de ting, som hun anklager Facebook for.

Heldigvis for Haugen, så fik hun hurtigt en hjælpende hånd fra sin tidligere chefs chef, Samidh Chakrabarti, som på Twitter støttede hendes udsagn.

Well I was there for over 6 years, had numerous direct reports, and led many decision meetings with C-level execs, and I find the perspectives shared on the need for algorithmic regulation, research transparency, and independent oversight to be entirely valid for debate. pic.twitter.com/UT54vcsWzX
— Samidh (@samidh) October 5, 2021

Han skriver, at han har været hos Facebook i over 6 år, har haft ledelsesansvar og styret beslutningsdygtige møder med ledere på et temmelig højt niveau — altså alt det som Facebook beskylder Haugen for ikke at have — og at han er helt enig i hendes betragtninger:

- Behovet for algoritmisk regulering, gennemsigtighed i [Facebooks egne] undersøgelser og uafhængigt tilsyn, er fuldt ud valide at diskutere, skriver han.

Mark Zuckerberg har desuden været stærkt kritiseret for ikke selv at udtale sig i sagen, og måske derfor er han nu endelig kommet ud af busken — altså efter høringen var afsluttet.

I et opslag på sin personlige Facebook-side deler Zuckerberg en længere besked, som han også har sendt ud til alle Facebook-ansatte.

Her skriver han blandt andet:

- Jeg er sikker på, at mange af jer har haft det svært med den seneste tids dækning, fordi den bare ikke afspejler det firma, vi kender. Vi bekymrer os dybt om spørgsmål som sikkerhed, velvære og mental sundhed, skriver Zuckerberg og forstsætter:

- Kernen i disse anklager er idéen om, at vi prioriterer overskud frem for sikkerhed og velvære. Det er simpelthen ikke sandt.

En ting er hvad Frances Haugen siger. En anden hvad Facebook mener om hendes anklager.

Men til syvende og sidst, så er det politikerne, der skal beslutte, hvordan de eventuelt vil regulere Facebook. Og det er domstolene der skal vurdere, om Facebook har gjort noget ulovligt, når de ikke har gjort investorer opmærksomme på, den viden de har om, hvordan deres platforme også påvirker en store del af brugerne negativt.

2. Telegram får 70 millioner nye brugere i kølvandet på Facebook nedbrud

Den enes død er som bekendt den andens brød.

Således stod flere alternative kommunikations-apps klar som en anden flok hyæner og gribbe, da Facebook forsvandt fra internettet under det kolossale nedbrud forleden.

Telegrams CEO Pavel Duvov oplyser at Telegram fik 70 millioner nye brugere i løbet af blot et døgn. Duvov kalder ligefrem de nye brugere for flygtninge (refugees).

Også Signal, som ofte beskrives som den mest sikre og bedst krypterede besked-app, melder om millioner af nye brugere.

Mark Zuckerberg har også selv kort kommenteret på nedbruddet, hvor han forsøger at nedtone brugerflugten. Han skriver:

- Den største bekymring ved et nedbrud som dette er ikke, hvor mange mennesker der skifter til konkurrerende tjenester, eller hvor mange penge vi taber, men hvad det betyder for de mennesker, der er afhængige af vores tjenester, til at kommunikere med deres kære, drive deres forretninger eller støtte deres fællesskaber.

- Dette var også en påmindelse om, hvor meget vores arbejde betyder for andre folk, lyder det fra Facebook-stifteren.

Facebooks chef for infrastruktur, Santosh Janardhan, har i øvrigt i denne blog-post, bekræftet det fulde hændelsesforløb for nedbruddet, som vi beskrev det i går.

3. Google Maps tilføjer grønne ruter

Google giver den i øjeblikket en over nakken med nye features, som både skal gøre deres services bedre og mere relevante for brugerne, og som samtidig skal være med til at finpudse firmaets image.

Seneste skud på stammen er en række opdateringer, som taler til den grønne forbruger.

Den feature, som de fleste nok vil få størst udbytte af, er en opdatering til Google Maps, der fremover vil vise dig, hvilken rute der er den mest klimavenlige.

Hvis du ikke selv aktivt vælger rute, men lader Google vælge for dig, vil appen automatisk vælge den grønneste rejse, hvis to ruter er lige hurtige.

Opdateringen går allerede live i USA i dag, mens vi i Europa må vente til 2022.

Ifølge Googles egne udregninger vil den klimavenlige vejviser spare 1 million ton kulstofemissioner om året, hvilket Google siger svarer til at fjerne 200.000 biler fra vejnettet.

I USA ruller Google også en ny service ud til deres Nest-termostater — Nest Renew — som automatisk skal forsøge at styre varmen, så der bruges mest energi, når andelen af den vedvarende energi i forsyningsnettet er høj og CO2-udledningen er lav.

4. MitID er nu live for de første 70.000 danskere

Det startede med et papkort. Siden blev NemID også til en app. Og nu erstattes NemID så af MitID, mens papkortet skrottes.

De første 70.000 dansker har i dag fået adgang til den digitale to-faktornøgle, der fremover skal gøre det muligt at logge ind på det offentliges tjenester og en lang række andre hjemmesider.

Selvom du næppe vil opleve den store forskel i daglig brug, så er der dog et par ændringer i MitID, der er værd at nævne.

Du kan ikke længere bruge dit CPR-nummer som dit brugernavn, og hvis du ikke vil bruge en app, skal du have en fysisk kodegenerator i stedet for papkortet.

Du kan dog ikke smide dit NemID ud, når du har installeret MitID. Der vil være en overgangsfase, hvor du vil skulle logge ind med denne ene app nogle steder, og den anden andre.

MitID forventes fuldt implementeret senest 30 juni 2022. Du får besked via digital post eller fra din bank, når det er din tur til at få adgang.