1. Den danske Smittestop-app kan downloades nu: Men kan du forstå, hvad de skriver?

Nu er den her. Danmarks mest omtalte app: Smittestop.

Som du garanteret ved, så endte vi jo i Danmark med at skrotte den oprindelige app, og i stedet implementere Apple/Googles mere privatlivsorienterede løsning.

Derfor har jeg selv valgt at downloade appen og bruge den. Jeg synes, det er på sin plads at kvittere for, at man hos myndighederne har lyttet til kritikken.

Alle må naturligvis gøre op med sig selv, hvad der er rigtigt for dem. Helt overordnet, har jeg dog meget svært ved at se begrundelsen for ikke at installere den. Det skulle da lige være, at den potentielt kan være med til at give et falsk billede af virkeligheden.

Du skal nemlig have været sammen med en person — der efterfølgende melder ind i appen, at han/hun er blevet smittet — i mere end 15 minutter og på mindre en én meters afstand, før du vil modtage en notifikation om det.

I Norge, hvor de har trukket deres mere privatlivsindgribende app tilbage, har appen foreløbigt ikke ført til en eneste positiv Coronatest. Det skriver DR (i den iøvrigt fine artikel om, hvordan Smittestop fungerer.

Jeg må dog lige komme med et halvsurt opstød, om den måde brugeren bliver guidet igennem installationsprocessen. Det starter sådan set ok, men...

Det er nærmest tragikomisk, at man ikke kan forklare brugeren i et let forståeligt sprog, om det samtykke de giver. Jeg citerer fra den tekst, jeg blev mødt af, da jeg installerede appen:

“Næste gang du besøger vores app, vil du ikke skulle give samtykke igen, og der vil fortsat blive sat lagringsteknologi. Hvis du ikke ønsker at acceptere behandlingen, kan du afvise lagringsteknologien på din telefon ved IKKE at acceptere samtykke nederst på denne side eller ved at lukke appen”.

Måske er det bare mig der er ekstraordinær tungnem — men det tror jeg nu ikke. Det er tæt på at være sort snak.

Det er den slags volapyk, der kan være med til at få folk til at sige ‘nej tak’ til at bruge appen, og det er rent ud sagt bare elendig kommunikation.

På trods af det, så er mit hurtige bud, at rigtig, rigtig, rigtig mange danskere, vil installere appen. Om den virker? Det må vi bare vente og se.

2. God stil: Logitech printer CO2-aftrykket på indpakningen

Hvor meget klimasviner dine gadgets? Det har Logitech i fremtiden tænkt sig at printe uden på æsken af alle deres produkter.

Firmaet vil vise produkternes fulde CO2-aftryk på deres gaming-gadgets allerede fra i år, og vil efter planen mærke alle produkter senest i 2025.

Antallet af kilo CO2, som produkterne udleder, er udregnet på baggrund af hele produktets levetid. Det vil sige helt fra udvindingen af materialer, fremstillingen, transporten og brugen hos slutbrugeren.

De oplyste CO2-tal vil ifølge Logitech blive verificeret af flere uafhængige tredjeparts-firmaer.

Selvom det ikke er særlig synligt, så har fx Microsoft lignende udregninger på deres Surface-computere og Apple på alle deres produkter. Det er bare noget man skal grave ret dybt efter på firmaernes hjemmesider, og ikke noget der står på selve indpakningen. Desværre.

Forhåbentlig følger alle andre firmaer snart i Logitechs fodspor (eller mere sandsynligt, så vil EU nok kræve det), så vi allesammen både som private og firmaer langt nemmere kan sammenligne forskellige gadgets klimaaftryk — helt på samme måde som vi gør med mærkningsordninger på hårde hvidevarer eller fødevarer.

3. Twitter klar med lyd-tweets

Hvis du har svært ved at fatte dig i korthed, så er Twitter næppe dit foretrukne sociale netværk. Men det kan måske ændre sig nu.

Twitter er nemlig klar med audio-tweets, altså lydbeskeder, du kan vedhæfte dine opslag.

Den maksimale længde er 140 sekunder, men taler du længere end det, starter du blot en ekstra optagelse, som på bedste Twitter-maner bliver til en tråd af lydoptagelser.

Bliver det så skidt eller kanel, når folk i ordets egentlige forstand kan få lov til at sige, hvad de mener? Jeg håber det sidste, men frygter det første.

Funktionen bliver rullet ud til alle iPhone-brugere i løbet af de kommende uger. Hvornår Android-brugere får lov at snakke, melder Twitter ikke noget om.

4. Snapchat: Verdens ledende AR-firma?

Vi kommer til at tale meget mere om Augmented Reality i den kommende tid, for det er virkelig en teknologi, som står og tripper foran sit endelige gennembrud.

Men hvem er det så, vi skal kigge på?

Vi ved, at Facebook er blandt de førende firmaer med deres Oculus-brille. Microsoft har nu haft HoloLens ude i virkeligheden i mere end fem år, og Apple arbejder ligeledes på en brille, og investerer i det hele taget massivt i AR.

Men der er et firma, der måske er gået lidt under radaren; nemlig Snapchat.

Snapchat afholdt sit eget partner summit i sidste uge, og ifølge Doug Thompson (som du skal overveje at følge, hvis du gerne vil blive klogere på AR og VR ) ændrede det firmaets karakter fra et app-firma til en full-blown AR-platform.

Thompson går endda så langt som at kalde Snapchat for verdens førende AR-firma — i hvert fald indtil i næste uge, når Apple har afholdt udviklerkonferencen WWDC.

Begrundelsen er, at Snap nu har de fire ben at stå på, som det kræver: AR-briller, AR-Cloud, udviklerværktøjer og Machine Learning.

På det føromtalte summit fremviste Snapchat en række nye tiltag, som viser, hvordan de har tænkt sig at løfte AR til det næste niveau.

Firmaet er blandt andet gået i gang med at kortlægge hele boligområder, som deres brugere i fællesskab kan dekorere med digitale artefakter (se videoen nedenfor)

Helt kort fortalt, så er det en videreudvikling af de meget velfungerende lenses, der har gjort det muligt at udsmykke monumenter, som fx Eiffeltårnet eller Frihedsgudinden, eller blot at ændre ens eget udseende efter behov.