1. TikTok holdt i live af søgsmål fra tre TikTok-stjerner

De amerikanske myndigheder valgte i går endnu engang at udskyde beslutningen om, hvorvidt TikTok i USA skal forbydes eller sælges, som Donald Trump ellers har krævet.

Grunden til udskydelsen skyldes — måske lidt overraskende — et søgsmål fra tre TikTok-stjerner, der tidligere på efteråret trak den amerikanske stat i retten.

De tre influencers argumenterede for, at et forbud mod TikTok vil begrænse deres ytringsfrihed og have betydelig indflydelse på deres indtjening, hvilket en dommer i Pennsylvania, umiddelbart gav dem medhold i.

Dommer Wendy Beetlestone vurderede, at regeringens forsøg på at forbyde TikTok udgør en trussel mod en “robust udveksling af informationsmateriale” og at det sandsynligvis trumfer den lov, som Trump-administrationen har påberåbt sig til at få skovlen under TikTok.

Det er altså den verserende sag, der stod i vejen for, at myndighederne i går traf en beslutning, på trods af at den 12. november var sat som skæringsdato for en afklaring.

Den amerikanske regering appellerede sent torsdag aften dommen fra Pennsylvania, men siger samtidig, at et eventuelt forbud mod TikTok ikke vil træde i kraft “mens de afventer den yderlige juridiske udvikling i sagen”.

Vi afventer også.

2. Misinformations-update: Twitter havde succes med labels

Der er nu gået ti dage siden præsidentvalget, og det tyder umiddelbart på, at misinformationen på de sociale medier ikke er gået lige så meget over gevind, som mange frygtede.

Twitter har nu gjort foreløbig status og oplyser, at de har sat labels på 300.000 tweets, med advarsler om at opslagene potentielt var misledende. Blot 456 af disse tweets blev også tildelt et mere aggressivt advarsels-label, som samtidig gøre det sværere at dele dem.

74 procent af alle brugere, der så de ovennævnte 300.000 tweets, så dem først efter advarslen var blevet tilføjet.

De mange labels og et benspænd, der gjorde det en smule mere besværligt at retweete de vildledende opslag, havde ifølge Twitters beregninger tillige den positive effekt, at de blev delt mindre, end de ellers ville være blevet.

På Facebook lukkede de tidligere på ugen syv grupper, der spredte misinformation om stemmesnyd, og som alle havde den kontroversielle, tidligere Trump-rådgiver, Steve Bannon, som omdrejningspunkt.

Samtidig fjernede Facebook et af Bannons egne opslag, hvor han i en video ytrede, at han ville halshugge to navngivne embedsmænd, hvis han var præsident. På trods af disse klare overtrædelser af Facebooks retingslinjer, får Bannon lov til at beholde sin private Facebook-side.

Mark Zuckerberg begrundede i går i et internt møde med Facebooks ansatte beslutningen således:

"Vi har specifikke regler for, hvor mange gange man skal overtræde bestemte politikker, før vi deaktiverer en konto fuldstændigt. Jeg mener, at overtrædelserne her var tæt på at krydse denne linje, men de krydsede den tydeligvis ikke”, sagde Zuckerberg.

Twitter lukkede derimod prompte Steve Bannons konto efter han havde publiceret den samme video på deres platform.

YouTube har været i modvind for ikke at fjerne alle de videoer, der indeholder misinformation om, hvorvidt valget blev afgjort på lovlig vis.

Senest har Bloomberg-journalisten Mark Bergen skrevet i et kritisk tweet, at han har gjort det til et morgenritual at finde misinformerende videoer om valget på YouTube, hvor folkene bag tjener penge på de tilhørende reklamer. Herefter melder han dem til Google, som ofte efterfølgende fratager videoerne mulighed for at tjene annoncekroner.

A new morning ritual: open up the latest OAN 'Trump won' YouTube video. See ad. Ask Google about it. Hear from Google later in day that they are removing ads from that video. Rinse, repeat. pic.twitter.com/EtYkNM9TwZ
— Mark Bergen (@mhbergen) November 12, 2020

Men YouTube fjerner ikke selve videoerne, hvilket YouTube begrunder således:

“Som andre virksomheder tillader vi disse videoer, fordi diskussion af valgresultater og processen med optælling af stemmer er tilladt på YouTube. Disse videoer bliver ikke vist eller anbefalet på nogen fremtrædende måde.”

YouTube tilføjer, at de på alle videoerne linker til Googles officielle valgresultatsside — et link de siger er blevet vist milliarder af gange.

Meget kunne altså tyde på, at vi i fremtiden vil få flere og flere advarsler klistret på de værste løgne og konspirationsteorier på de sociale medieplatforme, mens usandhederne i vidt omfang vil få lov at stå.

3. Google i modvind: 135 firmaer klager til Margrethe Vestager over unfair konkurrence

135 techfirmaer har indsendt en ganske voldsom klage til Margrethe Vestager over Googles forretningspraksis.

Som EUs konkurrencekommissær er det som bekendt Vestagers job at sørge for, at der bliver konkurreret på lige vilkår, og det mener de mange underskrivere ikke er tilfældet.

“Mens vi konkurrerer indbyrdes om den bedste brugeroplevelse, er der en fælles konkurrent, som ikke konkurrerer retfærdigt - Google”, lyder klagen fra de mange medunderskriverne. Klagerne inkluderer store navne som fx Expedia, og Booking.com, men også Jobindex og flere andre danske firmaer.

Det er særligt måden, hvorpå Google vægter egne services og egne reklamer, som de 135 firmaer er utilfredse med, og som de kalder monopollignende. Specifikt er de utilfredse med at Google sætter sig på flere og flere specialiserede søgninger, som fx rejser, shopping og jobs via den såkaldte Google OneBox (se eksempel nedenfor)

Firmaerne bag klagen mener ikke, at Googles egen fremtrædende position relaterer sig til, at Google leverer bedre søgeservices, men blot at de prioriterer deres egne services højere.

Derfor har de bedte Vestager om at handle øjeblikkeligt og sætte en stopper for, at Google kan fortsætte sin praksis. Hvis ikke det sker, mener firmaerne, at de både mister trafik, data og muligheden for at videreudvikle deres forretninger.

Google afviser ikke overraskende anklagerne. I en udtalelse til Business Insider, siger en talsperson fra søgefirmaet:

"Folk forventer, at Google giver dem de mest relevante søgeresultater af høj kvalitet, som de kan stole på. De forventer ikke, at vi udvælger specifikke virksomheder eller kommercielle rivaler over andre, eller stopper lanceringen af nyttige tjenester, der skaber flere valgmuligheder og konkurrence for europæerne”, siger Google.

Det lyder som en sag, Margrethe Vestager sagtens kunne finde på at kigge nærmere på, som endnu en i rækken af sager mod techgiganterne.

Tidligere i denne uge åbnede Vestager en sag mod Amazon, for at misbruge data de indsamler fra firmaer, der sælger varer på Amazons platform. Taber Amazon sagen, kan det potentielt koste den amerikanske handelsplatform en bøde på op mod 28 milliarder dollars.

EU og Vestager er også ved at kigge Apples forretningspraksis nærmere i sømmene efter klager fra blandt andre Spotify.