Afghanistan: frygt for Talibans misbrug af borgernes digitale spor

Når de digitale fodspor kan blive et spørgsmål om liv og død

Mange af os har nok prøvet at slette en konto hos en tjeneste eller fjerne billeder fra en profil – fordi vi ikke længere skal bruge den, eller måske bare ikke længere synes at gymnasiefotos af fuldskab og ballade hører sig til, nu hvor vi er blevet voksne og fornuftige.

For hvem har lyst til at en ny date eller en potentiel arbejdsgiver kigger på dengang du kørte ølbong i badebukser på Strøget?

Men i disse dage står der meget mere på spil for de afghanere, som frygter Talibans nye regime. For her handler gamle billeder, profiloplysninger, lokationsdata, mobilapps eller et online-cv ikke "bare" om fejlslagen romantik eller at blive vraget til en jobsamtale.

Her kan det handle om liv og død.

Ifølge rapporter fra de tumultariske begivenheder i Afghanistan er Taleban allerede begyndt at "rense ud" i befolkningen, især blandt de borgere som har samarbejdet med det nu tidligere styre, med de udenlandske militære styrker, eller med internationale virksomheder og organisationer.

I nogle tilfælde går Taleban dør-til-dør og afhenter personer som de allerede har stemplet som mistænkelige, men Talebans digitale kompetencer taget i betragtning kan man også være sikker på, at de vil trawle igennem alle de digitale platforme, for at finde information som kan afsløre afghanske borgere som har overtrådt Talebans love.

Det kan være noget så simpelt som at have en musikapp på sin mobil eller at have deltaget i udenlandske hjælpeorganisationers arbejde, eller det kan være kvinder som måske har benyttet de sidste par årtiers opblødning i de stramme regler til at tage en uddannelse, og har skrevet om deres skole på sociale medier.

Wired UK har skrevet en hjerteskærende artikel om nogle af dem, der står midt i den kaotiske situation især i Kabul og Kandahar lige i disse timer. Her forsøger de at balancere behovet for at have identifikation og andre relevante dokumenter ved hånden – for måske at kunne sikre sig hjælp eller slippe ud af landet – med risikoen for at de samme digital informationer kan lede Taleban til døren.

Jeg vil opfordre til at man selv læser Wireds artikel, der sætter vores egen ofte privilegerede tilværelse i perspektiv.

For selvfølgelig er det også aldeles frygteligt og et helt reelt problem at blive mobbet på Facebook eller blive plaget af en gammel historie, der altid dukker op i søgeresultaterne – men det er dog de færreste af os der risikerer at blive trukket ud af vores seng midt om natten og bortført eller bare skudt på åben gade, fordi man har fundet et billede af os sammen med nogle amerikanske skolelærere på Facebook.

Og husk – det her er ikke en se-hvor-frygteligt-det-er-at-bruge-digitale-tjenester-og-mobil-apps-historie, og det er ikke (denne gang) en af de der påmindelser om at man skal huske at beskytte sine personlige data og tænke over sine digitale fodspor.

Det handler ikke om os, her og i dag. Det handler om et ekstremt regime, der bruger alle tilgængelige midler – digitale eller ej – til at undertrykke en befolkning og gennemtrumfe deres egen vilje.

1. Er Taliban et legitimt regime som skal have plads på sociale platforme?

Vi bliver et øjeblik ved Taliban. De digitale problemer i Afghanistan handler nemlig ikke "kun" om borgere, der frygter at blive afsløret af deres digitale fodspor.

Online-profiler og sociale medier er også en del af den officielle, nationale identitet, og kan blive et omdrejningspunkt for kontrol og politisk legitimitet.

For eksempel havde den tidligere afghanske regering konti på både Facebook og Twitter, og spørgsmålet er nu, om Taliban har ret til at overtage de konti, nu hvor de de facto har taget magten i landet?

Taliban bruger naturligvis i forvejen både Facebook, Twitter, YouTube og en række apps til at kommunikere både internt og til befolkningen, men det sker i et konstant tovtrækkeri med de officielle regler på tjenesterne.

Der er typer af indhold der blandt andet bliver delt af Taliban, som fx ikke bliver tilladt på Facebook, og Taliban er ifølge Facebook bandlyst fra at bruge beskedtjenesten WhatsApp, hvad der dog absolut ikke forhindrer dem i at bruge den.

Senest har firmaet lukket en WhatsApp-konto, der var oprettet af Talibanstyret for at kunne fungere som en hotline, hvor borgerne kunne indrapportere vold, plynding eller andre kriminelle overgreb.

Men hvad nu, hvor Taliban altså faktisk styrer Afghanistan?

Til The Verge siger en talsperson fra Facebook, at "firmaet [ikke] træffer beslutninger om en national regerings officielle status, men forholder sig til det internationale samfunds afgørelser."

Vi kan forvente en række nye sager, afgørelser og diskussioner om alle de sociale medier også i de kommende uger.

2. Teslas autopilot bliver (igen) undersøgt efter ulykker

I USA har National Highway Transportation Safety Administration (NHTSA) netop annonceret, at de har indledt en undersøgelse af sikkerheden i Teslas kørselsassisterende software, Autopilot og Traffic Aware Cruise Control.

Det sker efter en række ulykker hvor Teslaer er kørt ind i udrykningskøretøjer som brandbiler og ambulancer.

Det lader altså til at Teslas system har svært ved at håndtere større køretøjer som er parkeret på uventede steder, på trods af advarselsblink, skilte og de omkringkørende bilers "opførsel."

NHTSA har oplyst, at de vil se nærmere på 11 ulykker i perioden 2018-2021, som resulterede i 17 personskader og ét dødsfald.

Udover autopilotens tilsyneladende udfordring med at identificere udrykningskøretøjer, har NHTSA især fokus på Teslas såkaldte driver engagement-system. Altså hvordan bilernes software forsøger at sikre at chaufføren er opmærksom på kørslen og omgivelserne, også når autopiloten har taget over.

For selvom softwaren bliver stadig mere avanceret, så er det ikke meningen at man bare skal slå Teslas Autopilot til, læne sig tilbage og glemme alt om trafikken. Der er tale om et køretøj med indbygget computerassistance, ikke en selvkørende bil.

I forbindelse med tidligere ulykker har myndighederne udtalt, at ansvaret både ligger på Tesla, som ikke har designet softwaren og sikkerhedsmekanismerne godt nok, og på bilejerne, der har brugt autopiloten på måder som ikke svarer til retningslinjerne og advarslerne i softwaren.

Der er ikke umiddelbart information om hvornår undersøgelsen forventes afsluttet, men man kan nok godt regne med at det vil få en indflydelse på kommende Autopilot-versioner fra Tesla.

BONUS: Bloomberg har kigget nærmere på firmat Waymo, der i en årrække har arbejdet på at udvikle fuldt autonome biler, men som åbenbart har mødt en række udfordringer, der har vist sig noget sværere at tackle end man havde forventet.

3. Microsoft vil tackle digitale pirater med Blockchain

Det smager lidt af 90'erne, når man hører om at Microsoft nu igen vil skrue op for bekæmpelsen af online-pirater og ulovlig digital kopiering af film, musik, spil og software.

Men denne gang skal det ske med nye midler. Udviklere fra Microsoft har nemlig i samarbejde med kolleger i det kinesiske firma Baidu og forskere på Carnegie Mellon-universitetet udviklet et system, de kalder Argus, som baserer sig på en Ethereum blockchain.

Hvis man har gode nerver og en solid dosis baggrundsviden kan man læse den videnskabelige artikel om Argus her, men sagt helt kort er ideen at skabe bedre tracking af digitale produkter, og ikke mindst at gøre det meget nemmere at indrapportere piratkopier til de relevante organisationer eller myndigheder og blive belønnet med en dusør.

Forfatterne påpeger, at udover de rent juridiske og forretningsmæssige aspekter af ulovlig kopiering, så bliver piratkopierede produkter også ofte brugt til at sprede malware, til identitetstyveri og anden relateret kriminalitet.

Hidtil har man primært benyttet sig af Digital Rights Management-software, som ofte hurtigt bliver knækket, eller offentlige kampagner hvor man appellerer til folks moral, men det har ikke været synderligt effektivt.

Derfor har de altså udviklet Argus, som både skal tracke de digitale produkter, og gøre det muligt for en bruger anonymt at anmelde et produkt som ulovligt kopieret – hvorefter produktet så vil blive undersøgt.

Personen som har solgt eller delt det pågældende produkt får så også en mulighed for at appellere anmeldelsen. Bliver det vurderet at der er tale om piratkopiering kan anmelderen så (stadig anonymt) blive belønnet med en dusør.

Microsoft siger at systemet både vil beskytte brugerne og legitime producenter, men samtidig begrænse muligheden for bare at komme med en masse mere eller mindre grundløse anklager mod distributører af digitale varer.

Det er dog vigtigt at understreget, at Argus stadig primært er en slags proof-of-concept, og det er usikkert om det nogensinde vil blive anvendt i praksis i sin nuværende form.

4. Videoforbindelse hele arbejdsdagen – firmahygge eller overvågning?

I det seneste halvandet års tid har vi set en kolossal mængde nye apps, tjenester og features springe frem, som en følge af de omvæltninger mange af os har oplevet på arbejdspladsen.

Et af de nye produkter er Video Window Remote fra firmaet Collaboration Squared, som skal fungere som en slags konstant videoforbindelse mellem kontor og hjemmearbejdsplads, så også remote workers kan få en fornemmelse af hvad der sker inde i hovedkvarteret.

Firmaet har tidligere lavet Window Remote, som "bare" er tænkt til at skabe bedre forbindelse mellem kontorer på forskellige lokationer, og give en fornemmelse af at "vi arbejder jo alle det samme sted" – men nu vil de altså også gerne inkludere dem som hjemmearbejder.

Ideen er at man har en ekstra skærm med indbygget kamera, som både viser hvad der foregår inde på kontoret og lader dem på kontoret følge med i din hverdag ved skrivebordet derhjemme.

Collaboration Squared understreger, at man altid vil kunne se om kameraet er tændt. Systemet er helt enkelt sat op, så forbindelsen altid er tovejs – så hvis man kan se dem inde på kontoret, så kan de også se dig. Og er skærmen omvendt sort, så har hverken kolleger eller chefen mulighed for at overvåge dig.

Firmahygge eller overvågningsmareridt? Det er nok op til den enkelte at vurdere...

LINKS TIL LÆSEHESTE

Rastamoji, man. Hvordan Peter Tosh blev en emoji og andre historier om designet af de små humørgrafikker

Industriel krypto. Wired har været på videobesøg i den største bitcoin-mine i USA.

Skal du betale for dine drikkevarer med data? Det er ikke altid en god idé at lave en profil eller aflevere din emailadresse, hver gang du vil bestille mad og drikke