1. Apple appellerer Epic-dom

Da der i september faldt dom i sagen mellem Epic og Apple, trak Apple det længste strå i 9 ud af de 10 punkter, som dommer Yvonne Gonzalez Rodgers havde fået til opgave at vurdere.

Men det ene punkt, som faldt ud til Epics fordel — og som på mange måder er et opgør med den nuværende App Store model — har Apple nu valgt at anke.

Havde Apple ikke anket, ville det blandt andet have betydet, at Apple fra 9. december skulle tillade, at alle apps kunne bruge en anden betalingsudbyder. En ændring der potentielt ville koste Apple et par milliarder dollars om året.

Samtidig med anken beder Apple om, at implementeringen af et mere åbent App Store system udskydes, indtil der er faldet endelig dom i sagen.

Accepterer dommeren dette, vil Apple altså kunne køre videre med de nuværende betingelser en rum tid endnu, da der let kan gå år, inden sagen finder sin endelige afgørelse.

Apple argumenterer i sin anke særligt for, at en åbning af App Store reglerne vil betyde, at det bliver langt mere usikkert for forbrugerne at købe og abonnere på apps:

Blandt andet skriver Apple:

- Links og knapper til alternative betalingsmekanismer er fyldt med risiko. Brugere, der klikker på et betalingslink der er integreret i en app - især et, der distribueres gennem den kuraterede App Store - forventer at blive ledt til en webside, hvor de uden sikkerhedsrisici kan indtaste deres betalingsoplysninger, email-adresse eller andre personlige oplysninger.

- En udvikler kan således prøve at udnytte den brugertillid, som omhyggeligt er opbygget på Apples sikre platform, og bedrage brugerne til at indtaste deres betalingsoplysninger på en ondsindet platform, argumenterer Apple blandt andet.

Apple forklarer også, at de ikke har mulighed for at afgøre, om en bruger der klikker på et eksternt link, faktisk har modtaget de produkter eller funktioner, som brugeren har betalt for.

Epics direktør, Tim Sweeney, har ikke overraskende kun hån tilovers for Apples fortolkning af, hvordan links til andre end Apple selv gør købsprocessen usikker.

På Twitter kommenterer Sweeney således anken med et stærkt ironisk tweet:

- Seriøst, knapper er virkelig farlige, som Apple forklarer. Nogle knapper er store og røde. Nogle knapper affyrer atomraketter. Hvis software får lov til at indeholde knapper, kan de måske få iPhones til at eksplodere og dermed dræbe dig — eller værre endnu, ugyldiggøre din garanti.

But seriously guys buttons are really dangerous, as Apple explains. Some buttons are big and red. Some buttons launch nuclear missiles. If software is allowed to include buttons, they could maybe cause iPhones to explode and kill you or, worse, void your warranty. pic.twitter.com/ucbdx4vr2q
— Tim Sweeney (@TimSweeneyEpic) October 9, 2021

Den anden del af dommen, der gik imod Apple, handlede om det, der kaldes anti-steering. Konceptet dækker blandt andet over, at Apples regler dikterer, at en app-udvikler ikke må forklare sine brugere, at de eksempelvis kan købe et abonnement udenom Apple — altså køb, der ikke er in-app køb, og som blandt andre Spotify og Netflix tilbyder.

Dette punkt skriver Apple i anken, at de allerede har adresseret i et forlig i en anden sag fra august.

Selvom det ikke fremgik ret klart af den sag, Apple henviser til, så klargør Apple nu, at de helt vil fjerne den pågældende formulering, så app-udviklere fremadrettet godt må skrive til deres brugere, at de kan købe et abonnement udenom Apple. Dog skal brugeren have mulighed for at afmelde den direkte kommunikation.

Selvom Apple skulle få held til at at udskyde ændringerne i App Store i USA, indtil der er faldet en afgørelse, så er der også stigende tryk på firmaets praksis i Europa.

Reuters skriver, at de hollandske konkurrencemyndigheder netop har besluttet, at det er ulovligt at kræve, at iOS-apps kun kan købes gennem Apple selv. Afgørelsen er dog ikke blevet offentliggjort endnu.

Ifølge Reuters fire unavngivne kilder skulle Apple være blevet gjort bekendt med afgørelsen.

De samme kilder oplyser, at Apple ligeledes skulle have fortalt de hollandske myndigheder, at de vil anke beslutningen. Og på samme måde som i USA, skulle Apple havde bedt om at blive friholdt fra at implementere de alternative betalingsmetoder, førend ankesagen er afgjort.

Det ligner i den grad et mønster.

2. Facebook villige til at lade myndighederne inspicere deres algoritmer

Facebook har som bekendt også været i både medierne- og myndighedernes søgelys det seneste stykke tid.

I kølvandet på de seneste ugers whistleblower-sag og den tilhørende høring i Senatet, forsøger firmaet sig med endnu en omgang damage control.

Som vanligt er det firmaets offentlige kamphund, Nick Clegg, — som har den officielle titel af Vice‑President for Global Affairs and Communications — der bliver sendt i byen.

Clegg deltog søndag i tre forskellige nyhedsudsendelser — blandt andet CNNs “State of the Union”.

Her sagde Clegg, at Facebook er åbne overfor — om nødvendigt via regulering — at lade deres algoritmer kigge efter i sømmene af tredjepart “så folk kan se, at vores systemer gør det, som de er designet til at gøre”.

Netop tilsyn med algoritmerne var et af de tre grundlæggende forslag til ændringer, som prægede høringen i Senatet i sidste uge, hvor whistlebloweren Frances Haugen var indkaldt som vidne.

Clegg sagde også i interviewet, at Facebook er åbne overfor en ændring af Section 230 — den lov, som holder Facebook og andre sociale medier fri for ansvar for, hvad brugerens publicerer på deres platforme.

Dog mener Clegg, at ansvaret skal være betinget af, at Facebook ikke lever op til enten lovgivning eller egne regler.

Det kan dog hurtigt blive en gratis omgang, da virkelig meget af det indhold, som omtales som misinformation eller hadtale, sjældent vurderes at være direkte ulovligt.

Clegg fastholdt dog Facebooks overordnede fortælling, nemlig at det sociale medie i overvejende grad er godt, og at de ikke kan gøre ved, at der er folk som fx er depressive eller lider af mindreværdskomplekser, der får deres negative følelser forstærket af Facebooks platforme.

3.Tesla starter produktion i Tyskland inden årets udgang — og flytter væk fra Californien

Efter flere forsinkelser ser det nu ud til, at Tesla er lige ved at kunne dreje nøglen og starte produktionen af firmaets elektriske biler i Europa.

Elon Musk havde i weekenden inviteret til åbnings-Giga-Fest i Gruenheide i udkanten af Berlin, hvor lokale nysgerrige og Tesla-fans fra Europa kunne komme at se giraffen og fabrikken.

Her kunne Elon Musk oplyse, at han forventer at de første udgaver af Model Y ruller af det tyske samlebånd allerede inden årets udgang.

Hvis Musks (altid superoptimistiske) planer holder stik, vil den nye tyske Gigafactory kunne producere mellem 5.000 og 10.000 biler om ugen inden udgangen af 2022.

Den første europæiske Tesla-fabrik mangler dog stadigvæk de sidste godkendelser fra de lokale myndigheder, der i særdeleshed vil have vished for, at fabrikken ikke får for store lokale miljømæssige konsekvenser.

Den tyske Teslafabrik bliver den hidtil mest avancerede Gigafactory til dato. Alligevel vil der være i omegnen af 12.000 ansatte, der skal hjælpe maskinerne med at producere maskiner.

Umiddelbart inden sit besøg i Tyskland, oplyste Elon Musk i øvrigt, at Tesla flytter sit hovedsæde fra Californien til Texas.

Musk er allerede bosiddende i Texas, hvor hans raketprojekt SpaceX ligeledes har hjemme.

A few last minute concerns about this build. Release likely on Sunday or Monday. Sorry for the delay.
— Elon Musk (@elonmusk) October 9, 2021

Som rosinen i Tesla-nyhedsenden, så er lanceringen af den meget omtalte Full Self Driving Beta 10.2 blevet udskudt igen.

Softwaren — der i første omgang vil blive rullet ud til omkring 1.000 Tesla-ejere, og som skal gøre firmaets biler (forholdsvis) selvkørende — er igen blevet forsinket. Denne gang på grund af “et par sidste øjebliks bekymringer”, som lige skal glattes ud først.

💭...Nok en neget god idé.

4. Opgør med Irland som techgiganternes europæiske “skattely”: 136 lande enige om 15% minimumsskat for store multinationale firmaer

Irland har i mange år været det foretrukne sted for amerikanske techfirmaer at placere deres aktiviteter i Europa.

Ikke fordi vejret er dejligt, eller irerne har de bedste pubs, men fordi skattereglerne har været særdeles gunstige.

Det ser dog ud til snart at kunne være en saga blot, efter at Irland er gået sammen med 135 andre lande i en fælles verdensomspændende aftale om en minimum skatteprocent for multinationale firmaer på 15 procent.

Irlands nuværende skatteprocent for firmaer er 12,5 procent.

Den forhøjede skatteprocent vil ramme over 1.500 virksomheder, der hører hjemme i Irland, og som tilsammen har flere end 400.000 ansatte. Heriblandt de fleste af de store techfirmaer.

Tjener et firma under 750 millioner euro om året, vil de dog kunne fortsætte på den lavere irske skat.

Samtidig betyder den nye aftale, at multinationale firmaer skal betale skat i de lande, hvor de rent faktisk tjener deres penge.

Aftalen byder i øvrigt på særlige skatteregler for nogle af de største firmaer, der sælger (digitale) ydelser i lande, hvor de ikke fysisk har et kontor — fx Facebook og Amazon. Hvis firmaerne har en global omsætning på over 20 milliarder euros og profitmarginer på over 10 procent, skal de betale skat lokalt af den andel af profitten, som overstiger de første 10 procent.

De kan således ikke længere kanalisere alle indtægterne tilbage til hovedsædet i Irland.

Det forventes tidligst at de nye regler vil blive implementeret i 2023. Dog er der stadigvæk lande, der skal vedtage nationale ændringer, førend deres indtræden i aftalen vil være fuldt gyldig.