DAtaceNterMARK

I dag handler Techliv om: Danske marker, små VR-briller, en ækel robothund med riffel på ryggen og nye førerløse biler på vej.

DAtaceNterMARK

1. DA(tacenter)NMARK

Techgiganterne har for alvor fået øjnene op for lille Danmark. Men det er hverken vores kompetente arbejdskraft eller livskvalitet, de kommer efter. Det handler derimod om vores marker og adgangen til vedvarende energi — og måske endda et søkabel eller to.

Således har både Google og Facebook netop købt endnu mere jord i det jyske, der formentlig skal bruges til at bygge nye datacentre.

Facebooks nyeste investering er et stykke jord på 212 hektar i nærheden af Esbjerg, svarende til omtrent 300 fodboldbaner.

Firmaet oplyser dog, at de endnu ikke har truffet en endelig beslutning om, hvorvidt de vil opføre et datacenter på grunden.

Nu er det jo næppe fordi Facebook har tænkt sig at opføre et nyt europæisk hovedkvarter eller en oplevelsespark med vandland, så hvis de ikke bare vil eje en braklagt mark, så er der jo nok endnu et datacenter på vej.

Google har ligeledes haft datacenter-muldvarpen fremme. Søgegiganten har købt et noget mindre stykke jord på 120.000 m2 i umiddelbar forlængelse af deres nuværende datacenter i Taulov. I tillæg har Fredericia kommune givet Google forkøbsret på yderligere 375.000 m2.

Det skal dog for en god ordens skyld nævnes, at datacentre — ud over opførslen — ikke genererer ret mange jobs. Det er i virkeligheden ret få mennesker, der skal til at vedligeholde en lagerhal fyldt med computere.


2. HTC klar med VR-briller i menneskestørrelse: Facebook teaser for det samme

I tirsdags skrev vi kort om Magic Leaps kommende AR-briller, som var skrumpet en del i størrelse sammenlignet med forgængeren.

Nu fortsætter trenden også ind i VR-brillernes verden.

HTC har netop præsenteret deres nyeste brille, Vive Flow, som er betydeligt mindre end firmaets tidligere Virtual Reality-briller.

Og konceptet er helt klart. Det er VR-briller designet til at kunne bruges af almindelige mennesker. Vive Flow er således et standalone produkt, der ikke er nødt til at være forbundet til en ekstern computer.

Man må dog gå på kompromis med kvaliteten, når brillerne skal være markant mindre og lettere. Skærmene har et mere snævert synsfelt og en lavere opdateringsfrekvens end HTCs andre briller.

For at skære ned på vægten er batteriet heller ikke integreret i brillerne. I stedet skal der benyttes et eksternt batteri.

Brillerne kommer heller ikke med eksterne controllere. I stedet skal man bruge en mobilapp, der fungerer som en slags trackpad. Appen kører dog foreløbig kun på Android. Derudover gør brillerne til dels brug af tracking af håndbevægelser.

En af udfordringerne med briller, der ikke er spændt fast om hovedet (som traditionelle VR-headset), er, at skærmens placering i forhold til øjnene alt for let kan flytte sig — og dermed ødelægge oplevelsen.

Men det er altså den pris, man må betale, his man vil have lettere og mindre VR-briller.

(PS. Headsettet er med en pris på 4.699 kroner ikke helt billigt, men alligevel lader det til, at HTC sparer på budgettet til PR-fotos. Kvinden ovenover har nemlig slet ikke VR-briller på. Hun spiser popcorn, og har bare været en tur igennem Photoshop 😱).


Inden HTC nåede at præsentere de nye briller, så forsøgte Facebook dog lige at afspore Vive Flows lancering.

Både Mark Zuckerberg og Facebooks kommende CTO, Andrew “boz” Bosworth, nåede (helt tilfældigt🤷🏻) at posere på sociale medier med to nye prototyper fra Facebooks brilleafdeling Oculus.

Mens Zuckerberg bar en klassisk udseende VR-brille (som ifølge manden selv er udstyret med retina-skærme, der gør oplevelsen knivskarp), så var de briller, som “Boz” viste frem, designmæssigt mere i stil med HTCs Vive Flow — altså mindre og langt mere overskuelige at tage af og på.

Facebook afholder i øvrigt deres årlige Connect-event den 28. oktober, hvor de viser de seneste nyheder frem indenfor augmented og virtual reality.

Mon ikke vi får et lidt større smugkig på de kommende briller der?


3. Værste koncept nogensinde? Robotkøter med riffel på ryggen

Vi fortsætter ud af vejen med fremtidens teknologier. Denne gang en langt mere ubehagelig en af slagsen.

For hvis du allerede er en smule skræmt af den hovedløse robothund Spot, så skal du bare se, når den har fået et våben monteret på ryggen.

I februar blev det til virkelighed, som et kunstprojekt, hvor der “blot” var tale om en paintball-pistol. Nu er konceptet så blevet til skræmmende virkelighed.

Firmaet Ghost Robotics har i samarbejde med våbenfirmaet Sword International udviklet en robotkøter med en ægte riffel monteret på ryggen.

Navnet er Special Purpose Unmanned Rifle forkortet SPUR, og Sword International beskriver det således:

“The SWORD Defense Systems SPUR is the future of unmanned weapon systems, and that future is now.”

Jeg tror billedet og beskrivelsen 👆 siger alt, så der er i virkeligheden ikke brug for en kommentar her.

Men det er nok det mest ubehagelige teknologiske gadekryds, jeg kan forestille mig — og det ypperste billede på, at alle teknologier kan bruges i en vammel og negativ kontekst.


4. Selvkørende biler fra Google-konkurrent klar i 2023-24

Så er det utrolig meget bedre at bruge robot-teknologien til at fragte os rundt i verden, selvom det stadig går meget trægt med at gøre biler førerløse.

Men hvis der er et firma, man skal holde øje med på den scene, så er det nok Aurora.

Firmaet, som blev stiftet af af Chris Urmson (manden der startede Googles selvkørende bilprojekt og var chef for projektet til de kunne køre sig selv), har nu sat forventet dato og forretningsmodel på Auroras udgave af den førerløse bil.

Den ene del kalder de Aurora Horizon. Det er en førerløs lastbilservice, som de forventer at kunne lancere i 2023.

Den anden kalder de Aurora Connect, som er tiltænkt persontransport og planlagt til at være klar i 2024.

For begge produkter gælder det, at det er en abonnementsservice, som skal sælges til andre firmaer — ikke privatpersoner.

Aurora har altså ikke tænkt sig selv at være taxa- eller lastbilsoperatør, men at lade andre firmaer abonnere på deres førerløse biler, som firmaerne så selv kan finde ud af, hvordan de vil benytte eller tjene penge på.

Nu når vi snakker om førerløse biler, så viser de sig til stadighed at have klare udfordringer med at færdes på normal vis.

Google-firmaet Waymo testkører nu massivt i San Francisco, men de opfører sig mærkeligt.

Waymo-bilerne kører i øjeblikket nærmest i flok ned af den samme blinde vej, blot for at lave en U-vending for enden af vejen og køre tilbage igen.

Beboerne har undret sig over, hvorfor der kommer en ny Waymo ned af deres lukkede vej cirka hver femte minut. Men efter et TV-indslag 👇, der dokumenterer den mystiske kørsel, er Waymo så kommet med en slags forklaring.

Det skyldes angiveligt et vejarbejde på en nærliggende gade, som gør at Waymo-bilerne — hvis de skal overholde færdselsloven — er nødt til at køre ned af den blinde vej og vende, for at kunne følge deres rute.

Sjovt nok er det ikke noget, andre bilister i området gør. Men hey, hvem siger, det er robotten, der tager fejl her?

Også Apples test af førerløse biler har på det seneste været en smule udfordret, med flere små uheld til følge.

Senest “klippede” en Apple-bil en kantsten, mens den kørte på egen hånd. Heldigvis kørte bilen kun med 20 km/t, og ingen kom til skade — andet end bilen selv.

Bare fordi man selv har svært ved at få biler til at køre på egen hånd, kan man jo godt grine af andre, der kæmper med det samme problem.

Så mens Elon Musk sidder på Twitter og gnægger over Waymos biler, der kører i kortege på en blind vej, så har den amerikanske trafikmyndighed NHTSA bedt Tesla om at uddybe, hvorfor de ikke har oplyst myndighederne om den opdatering, som skulle forbedre Teslaernes evne til at se og undvige parkerede udrykningskøretøjer, i stedet for at køre ind i dem.

Selvom Teslas opdateringer bliver sendt ud “over-the-air”, så er der nemlig i tekniske termer tale om en “tilbagekaldelse” af en tidligere udgave af softwaren. Og det skal myndighederne oplyses om.

Tesla har nu frem til den 1. november til at komme med et fornuftigt svar, hvis de ikke vil risikere en bøde på op mod 750 millioner kroner.

I et andet brev sendt fra NHTSA til Tesla vil myndigheden også gerne vide, hvorfor man skal underskrive en NDA (non-disclosure agreement) for at være med i Teslas betatest-program. Aftalen forbyder angiveligt tespersonerne, at de omtaler beta-udgaven af Teslas Full Self Driving-software negativt eller taler med bestemte mennesker om den.

Svar følger... formentlig.


5. EU uddeler pris til medierne, der afslørede Pegasus-skandalen

Vi slutter med noget så festligt som en prisuddeling.

EU har nemlig tildelt Daphne Caruana Galizia prisen til den sammenslutning af 17 forskellige medier, som afslørede Pegasus spyware-skanadalen tidligere i år. Det rapporter The Guardian.

De 17 medier kan tilsammen dele 20.000 euro – så det er i den grad æren, der tæller her.

Afsløringen af en database med mere end 50.000 telefonnumre viste, hvor mange personer, der potentielt kunne have fået deres telefoner inficeret med den kontroversielle spyware fra det israelske firma NSO.

Listen indeholdt blandt andet telefonnumre på prominente politikere som franske Emmanuel Macron, men også journalister, oppositionspolitikere og systemkritikere i flere lande.

EU-parlamentets begrundelse for tildelingen af prisen lyder blandt andet således:

“Et hidtil uset læk af mere end 50.000 telefonnumre, udvalgt til at blive overvåget af det israelske firma NSO Groups kunder, viser, hvordan denne teknologi systematisk er blevet misbrugt i årevis.”

Vi sender også et tillykke med prisen — og ikke mindst det gode arbejde — herfra.


LINKS TIL LÆSEHESTE

Facebook ser ud til at have fundet en måde at omgås GDPR, og Max Schrems er sur på det irske datatilsyn:

- You can't bypass drug laws by simply writing ‘white powder’ on a receipt when you clearly sell cocaine. Only the Irish DPC seems to fall for this trick.

Looks Like Facebook Found a Way to Bypass Europe’s Privacy Rules
The draft decision, if ratified, could upend the protections provided by GDPR, Europe’s gold-standard privacy protections.

Facebook vil ikke udlevere interne dokumenter om platformens rolle i folkemord i Myanmar

Facebook is fighting to keep records of its own investigation into the genocide of Rohingya Muslims in Myanmar out of court
Facebook said sharing users’ private content with the court would create “grave human rights concerns of its own.”

Doomscrolling: Googles engelske søgeresultater slutter nu aldrig... på mobilen

Google is making it easier to doomscroll through search results
You’ll be able to just keep scrolling.

LinkedIn lukker ned i Kina på grund af “udfordrende driftsmiljø”.

LinkedIn is shutting down its China platform because of a ‘challenging operating environment’
LinkedIn will shut down the local version of its service in China, marking a significant retreat for one of the few large US tech firms still operating in the country.

90-årige William Shatner tilbage på Jorden i god behold: Derfor var der ingen bekymringer for, at han kunne klare en tur i rummet

How space researchers knew that 90-year-old William Shatner didn’t have to worry about his age
William Shatner, the 90-year-old actor of “Star Trek” fame, endured a 10-minute, rocket-powered ride to the edge of space, which put his body through crushing g-forces that his fellow passengers described as face-bending — only to step out of the vehicle and immediately begin waxing poetic about the…

Fremtidige AirPods skal (måske) tage din kropstemperatur

Apple exploring AirPods that take your temperature and monitor posture: report
Another addition to Apple’s health tech wishlist.

Tænk dig om, inden du publicerer: Nyt socialt netværk giver dig mulighed for at publicere 100 opslag — for altid

This new social network allows you 100 posts—for life
Facebook is designed to consume your time and attention. Minus is designed to do the exact opposite.

Efter kinesisk forbud: USA nu største bitcoin-miner

U.S. becomes largest bitcoin mining centre after China crackdown
The United States has overtaken China to account for the largest share of the world’s bitcoin mining, data published on Wednesday by Britain’s Cambridge Centre for Alternative Finance showed.

Sådan endte Nick Clegg, som Facebooks kamphund — og syndebuk

‘Insufficient and very defensive’: how Nick Clegg became the fall guy for Facebook’s failures
After election humiliation and Brexit, the former UK deputy prime minister swapped Westminster for a £2.7m job in Silicon Valley. The catch? Serving as the public face of the crisis-hit company

Følg Techliv — og del med dem du kender...

Vi har brug for flere medlemmer, så del gerne dette nyhedsbrev med folk du kender.

Følg os på sociale medier:

Techliv på Twitter og Facebook | Nicolai på Twitter | Anders på Twitter

You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold på Techliv, skal du vælge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind på din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.