1. Twitter-CEO Jack Dorsey forlader, det firma han selv startede

Twitters mangeårige CEO og medstifter, Jack Dorsey, trådte i går tilbage som direktør for det sociale medie.

Det skete kun få timer efter, at flere medier mandag begyndte at rapportere, at hans exit var nært forestående.

Jack Dorsey, der var CEO fra 2006-2008 og igen fra 2015 - 2021, overlader direktørposten til Parag Agrawal, der indtil nu har haft rollen som Twitters CTO.

Umiddelbart følger der ikke nogen direkte forklaring på Dorseys afgang, men Twitter har igennem efterhånden mange år kæmpet voldsomt med at vækste antallet af brugere, ligesom det også har haltet med for alvor at løfte indtægterne.

Dog har der netop det seneste år været bedring i netop økonomien, ligesom det sociale medie har trykket alvorligt på udviklings-speederen. Blandt andet har de på ganske kort tid formået at lancere Spaces — Twitters klon af Clubhouse — hvor brugerne kan føre livesamtaler i lukkede grupper, som offentligheden kan lytte med på.

Den seneste tids bedring ændrer dog ikke ved, at Twittters aktie er på nogenlunde samme niveau, som den var, da firmaet blev børsnoteret i 2013.

Men hvorfor stopper Jack Dorsey så netop nu?

Det har blandt andre Casey Newton et par plausible bud på.

Newton nævner muligheden for, at Dorsey regulært er blevet fyret, men at man har givet ham muligheden for frivilligt tage sit gode tøj og gå.

Det begrunder han blandt andet med at investeringsfirmaet Elliott Management, der sidste år købte omkring fire procent af Twitters aktier, har været ret åbenmundede om, at de mente, at Dorsey skulle skiftes ud.

Alternativt har Dorsey måske set, at et nyt slagsmål om hvorvidt han var den rigtige CEO, var under opsejling, og at han derfor har valgt selv at tage beslutningen, inden han potentielt ville blive tvunget til det.

Dorsey har dog selv skrevet ud til firmaets ansatte — og publiceret teksten på Twitter — at beslutningen fuldt ud var hans egen.

“I want you all to know that this was my decision and I own it.”

not sure anyone has heard but,

I resigned from Twitter pic.twitter.com/G5tUkSSxkl
— jack⚡️ (@jack) November 29, 2021

Blandt andet skriver Dorsey, at tiden var rigtig, fordi en samlet bestyrelse bakkede op om Parag Agrawal som ny CEO, hvilket også var Dorseys eget ønske som hans efterfølger.

Dorsey bliver i bestyrelsen frem til omkring maj 2022. Herefter vil han ikke længere have noget med Twitters forretning eller daglige drift at gøre, oplyser han.

Jack Dorsey har på mange måder været en meget særlig CEO — ikke mindst fordi han samtidig har været CEO for sin anden virksomhed, betalingsfirmaet Square, der dags dato er næsten tre gange så meget værd som Twitter.

Mange har været af den opfattelse, at Dorsey har været mere interesseret i Square end i Twitter, men det afhænger nok af øjet der ser.

Som Newton også pointerer, har det været en stående joke, at alle der arbejdede for Twitter har haft følelsen af, at Dorsey brugte det meste af sin tid på Square, mens dem, der arbejder hos Square, har haft følelsen af, at han brugte mest tid på Twitter.

Uanset, så er Jack Dorsey altså snart fortid hos det det sociale medie, og kan nu hellige sig Square og sin store interesse i bitcoin og kryptovaluta.

Arvtageren Parag Agrawal kommer som nævnt fra rollen som CTO.

Han har arbejdet for Twitter i ti ud af firmaets omtrent femten års levetid, hvor han startede som udvikler med fokus på Twitters reklame-produkt, som jo er det firmaet — i stil med Facebook, men bare langt mindre succesfuldt — lever af.

Agrawal er ganske ukendt i offentligheden, men beskrives som højt respekteret af de tekniske Twitter-medarbejdere. Samtidig skulle han have et (for Twitter usædvanligt) langsigtet fokus, og ligeledes skulle han være særlig stærk på driften.

Ligesom Dorsey, som han er nær ven med, ser den nye CEO både kryptovaluta og en decentraliseret infrastruktur som en del af Twitters fremtid.

Så på den måde er Parag Agrawal nok mere af det samme som Dorsey, men trods alt vil rollen som Twitters CEO være hans eneste job.

The Verge har en længere introduktion til Parag Agrawal her.

Og CNBC har en ditto her.

2. Danskerne er skeptiske over for kunstig intelligens

YouGov har netop udgivet deres International Technology Report 2021, hvor de spørger almindelige mennesker til deres opfattelse af kunstig intelligens og automatisering.

Undersøgelsen foretages i 17 lande, og de danske tal viser, at danskerne har en sund skepsis overfor AI.

Af alle de følelser, de adspurgte kunne vælge imellem, når de skulle beskrive deres opfattelse af AI på, var ordet “skeptisk” det mest udbredte. 35 procent af danskerne valgte netop det svar.

Der er dog også en gruppe på omtrent 20 procent af danskerne, der vælger positive følelser som accept, optimisme og begejstring.

Det er dog ikke kun i Danmark, at skepsissen slog ud. Både tyskerne (40%) og amerikanerne og briterne (39%) var mere skeptiske end os.

Der er dog en meget markant forskel mellem de vestlige og asiatiske markeder. Fx svarede kun 9 procent i Indonesien, at de var skeptiske overfor AI og automatisering.

På trods af den overvejende skepsis, så mener 34 procent af danskerne at kunstig intelligens er et “naturligt skridt i den teknologiske udvikling”, og 36 procent mener, at AI’s indflydelse på samfundet vil blive lige dele godt og skidt.

45% af danskerne svarer dog, “at vi skal være opmærksomme på udviklingen, så den ikke løber løbsk”.

En hurtigt konklusion her fra redaktionen er, at danskerne har fat i den lange ende. Det er sundt at være skeptisk (det kan man jo godt være selvom man også er begejstret) overfor computersystemer, der agerer på egen hånd.

Men det er uomtvisteligt en udvikling, vi ikke kan holde tilbage, og derfor kan man blot håbe på, at de 45 procent, der svarer, at “vi skal være opmærksomme på, at udviklingen ikke løber løbsk”, også bliver hørt af ansvarlige politikere.

For det er jo kun lovgivning, der kan sætte grænser for, hvordan vi som samfund vil acceptere udviklingen af computerintelligente systemer.

3. Australien vil tvinge sociale medier til at sparke internet trolls ud — eller udlevere deres data

Australien fortsætter sit forsøg på at tæmme techgiganterne med endnu et lovforslag, der er mere vidtrækkende, end hvad man ser de fleste andre steder.

Således foreslås det nu, at det skal være muligt for brugere at kræve at indhold bliver taget ned, hvis de føler, at de bliver bagtalt, cihikaneret eller mobbet.

Mens det nok i Danmark ville få en ytringsfrihedsdebat til at gå helt i selvsving, så stopper australierne ikke der.

Makker platformen ikke ret og fjerner det ønskede opslag, skal en domstol kunne kræve, at det sociale medie udleverer personlige oplysninger på den person, der står bag.

Budskabet kommer fra allerøverste politiske hylde, da det har premierminister Scott Morrison som afsender.I et tv-transmitteret pressemøde sagde Morrison således:

- Online-verdenen bør ikke være et vildt vesten, hvor bots og fanatikere og trolde og andre anonymt kan færdes og skade folk. Det er ikke noget, vi tillader i den virkelige verden, og der er ingen grund til, at det skal kunne ske i den digitale verden, lød det fra premierministeren, inden han fortsatte sin kontante svada:

- Digitale platforme skal have ordentlige processer for fjernelse af dette indhold. De har skabt disse rum, og de skal gøre dem sikre at færdes i. Og hvis de ikke vil, vil vi gøre det (gennem) love som denne, lyder det altså fra øverste politiske hold down under.

4. Nyt dansk studie: En lille skare skaber den aggressive tone på sociale medier

Hvis Australien skulle få succes med deres stramning af reglerne, så vil det formentlig kun ramme en mindre skare af særlige aggressive personer, som er dem, der står for at sprede den dårlige stemning.

Det kunne man i hvert fald godt udlede, når man kigger på konklusionen i et nyt dansk studie fra Aarhus Universitet, som har fået titlen The Psychology of Online Political Hostility — der som navnet antyder i særdeleshed har undersøgt de politiske diskussioner.

En af studiets ophavsmænd, Michael Bang Petersen, som er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, forklarer til mediet Journalisten, at der ikke er tale om, at vi allesammen bliver mere vrede, fordi vi sidder bag en skærm.

I stedet viser studiet, at der ofte er tale om folk, der også er meget højtråbende offline, men hvis stemmer blot bliver forstærket af de sociale platformes natur.

Michael Bang Petersen opfordrer derfor til, at fx medier modererer deres kommentartråde i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

- Hvis ikke man vil moderere hårdt – det vil sige sætte meget klare regler op for debatterne på sin side, håndhæve reglerne ved hjælp af moderatorer og i sidste ende blokere personer, der gentagne gange overtræder dem – så vil personer med aggressive tilbøjeligheder komme til at dominere debatten på de sociale medier, fordi de, der har et mere mildt sindelag, vil trække sig fra debatterne, siger han til Journalisten.

Netop udfordringerne på sociale medier, er noget der har fanget den danske kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens store interesse.

I forlængelse af Facebook-afsløringerne fra Frances Haugen, sagde hun, at hun “totalt har sovet i timen” og at det er den vigtigste opgave, der ligger på hendes bord netop nu, at få mere kontrol med techgiganterne.