Foto-nostalgi eller moralsk forkert? AI vækker de døde til live

En ny teknologi kan lave et foto af din gamle bedstemor eller oldefar om til en video, hvor de smiler og blinker til dig. Men er det OK?

Foto-nostalgi eller moralsk forkert? AI vækker de døde til live

1. Dyb foto-nostalgi eller moralsk forkert? AI vækker de døde til live

Det har de seneste par år været en del snak om deep fake-videoer, som kan få (kendte) personer til at sige ting, de aldrig har sagt.

Nogen er stærkt bekymrede for, hvordan teknologien udvisker linjerne mellem, hvad der er sandt og falsk, mens andre ikke vurderer det som ret anderledes end Photoshop.

Men den samme deep learning-teknologi — altså computerens evne til at animere et ansigt — kan du nu bruge til at vække døde familiemedlemmer til live.

I weekenden har en ny feature, "Deep Nostalgia", udviklet af det israelske firma D-ID men licenseret til "slægtsforsknings-firmaet" MyHeritage, taget de sociale medier med storm.

Her er brugerne begyndt at dele videoer, hvor gamle fotos er blevet bragt til live med hjælp fra teknologien.

Kort fortalt bruges algoritmer — i stil med dem man bruger når man laver deep fakes — til at animere fotografierne, så ansigtet på et still-billede pludselig både smiler, blinker og drejer hovedet.

Videoerne, der konstrueres, varer cirka 12-14 sekunder.

Israelske MyHeritage skriver på sin hjemmeside, at “funktionen er beregnet til nostalgisk brug, hvilket vil sige at bringe de kære gamle familiemedlemmer til live”.

Spørgsmålet er så, om det er etisk forsvarligt?

Det adresserer firmaet faktisk også på deres FAQ-side, hvor de skriver:

“Denne teknologi er fascinerende, men lidt uhyggelig, synes du ikke?”

Og nu når MyHeritage spørger så pænt, så vil jeg da gerne svare: jo, det har I helt ret i.

MyHeritage har dog også selv et svar, der lyder således:

“Nogle mennesker elsker Deep Nostalgia™ og synes det er helt magisk, mens andre finder det uhyggeligt og kan ikke lide det.” (Deres hjemmeside er på dansk, hvor den altså tydeligvis er automatisk oversat, red.)

“Resultaterne kan rigtignok være kontroversielle, og det er svært at være ligeglad med teknologien.“

Det sidste har de i hvert fald helt ret i.

Men hvad skal man så gøre, hvis man er i tvivl om, hvordan man har det med det? Det har det israelske firma naturligvis også et bud på:

“Vi opfordrer dig til at oprette videoer ved hjælp af funktionen og dele dem på de sociale medier for at se hvad dine venner og familie synes.”

Det opfordrer vi dig så til IKKE at gøre, her fra Techliv-redaktionen. Men vi synes helt sikkert, du skal bruge et par minutter på at tjekke nogle af resultaterne ud — og gerne tage debatten med andre om det.

For det ER på den ene side virkelig fantastisk, at det kan lade sig gøre. På den anden side er det helt ved siden af, at genskabe de døde på en måde der ikke nødvendigvis repræsenterer, hvordan de i virkeligheden smilede, blinkede og så ud.

Et spørgsmål, du måske kan stille dig selv, er, om du ville have det fint med, at dine slægtninge/efterladte brugte teknologien på billeder af dig?

MyHeritage har — foreløbigt — fravalgt at tilføje lyd og tale på videoerne, så det altså netop ikke bliver til ægte deepfakes. Spørgsmålet er så bare, om det næste firma, der licenserer D-ID eller andre firmaers lignende teknologi, vil afholde sig fra dette?


2. Bliver du også udbrændt af videosamtaler? Forskere identificerer fire grunde til hvorfor

Føler du dig udmattet efter (for) mange og lange videosamtaler? Så er du bestemt ikke alene.

Forskere fra Stanford University i Californien har undersøgt fænomenet, der på engelsk kaldes for “Zoom fatigue”, også selvom udfordringerne med videosamtaler naturligvis ikke er isoleret til Zoom-tjenesten.

Professor Jeremy Bailenson, som har stiftet Stanford Virtual Human Interaction Lab, har stået i spidsen for undersøgelsen, der har identificeret fire gode og logiske grunde til, hvorfor videosamtalerne er så opslidende.

1) Overdreven mængde af tæt øjenkontakt er meget intens.

2) At se på sig selv konstant og i realtid under videochats er trættende.

3) Videochats reducerer vores sædvanlige mobilitet dramatisk.

4) Den kognitive belastning er meget højere i videomøder.

Mens de tre første grunde er ret selvforklarende, så forklarer Jeremy Bailenson, at problemet med den høje kognitive belastning er, at vi normalt er rigtig gode til at aflæse hinandens kropssprog — fx om folk er enige eller uenige med os.

Men når vi kun kan se de andre mødedeltageres ansigt, bruger vi ekstra meget energi på at afkode dem, sammenlignet med hvad vi ville gøre i et fysisk mødelokale.

Forskerne har — heldigvis — også en række relativt nemme løsningsforslag til, hvordan man kan nedbringe belastningen fra de mange virtuelle samtaler.

Jeremy Bailenson foreslår, at man at reducerer størrelsen på videobilledet, så man ikke ser de andre mødedeltageres ansigter så store, og så tæt på — og at man skjuler billedet af sig selv.

Han foreslår også, at man bruger et eksternt kamera eller tastatur, så man kan komme på længere afstand af skærmen. Det kan også give mere bevægelsesfrihed, så man ikke bliver så stillesiddende.

Sidst men ikke mindst foreslår han, at man slår videoen fra i perioder, hvor man kun beholder lyden, så man får en pause fra at stirre på andre og blive stirret på gennem lange mødeforløb.

Du kan læse hele rapporten her og en mere uddybende (men let forståelig) forklaring af de forskellige problematikker på Stanfords hjemmeside.


3. GameStop-maniaen blev pustet kunstigt op af bots på sociale medier

Grænserne for hvad der er menneskeskabt, og hvad der drives frem af algoritmer og maskiner, er mange måder ved at blive udvisket.

Således viser en undersøgelse fra firmaet PiiQ, at bots og falske, automatiserede sociale medie-konti, var med til at blæse hele GameStop-aktiens vilde vækst voldsomt i vejret.

Væksten har ellers stort set alene været tilskrevet et forum med millioner af medlemmer på det sociale medie Reddit.

Men PiiQ har fundet klare mønstre i delingen af budskaber på sociale medier, som alle havde til formål at presse prisen på GameStop-aktien yderligere i vejret. Det forklarer Aaron Barr, CTO og medstifter af PiiQ:

- Vi så klare mønstre af kunstig adfærd på tværs af de andre fire sociale medieplatforme (Twitter, Facebook, Instagram og YouTube, red).

- Når du tænker på organisk indhold, er det variabelt i løbet af dagen, og variabelt fra dag-til-dag. Det har ikke nøjagtigt det samme mønster hver eneste dag i en måned, uddyber Aaron Barr.

PiiQs vurdering er, at der er tale om titusinder af botkonti, som var været med til at hype GameStop — men også andre investeringsobjekter som fx kryptovalutaen Dogecoin, der ligeledes har fået meget omtale på sociale medier.

Reddits direktør, Steve Huffman, har for nyligt fortalt til Kongressen, at han ikke mente at bots, kunstigt oprettede konti og automatiserede opslag havde spillet nogen nævneværdig rolle på trafikken på Reddit.

PiiQ har ikke undersøgt indholdet på Reddit, men analysefirmaet siger, at de har en formodning om, at det har været det samme mønster der, som på de andre sociale medier.

Falske konti kan let købes på nettet — og for ganske små beløb.


4. Twitter pønser på betalingsmodel: Super-følgere skal betale for adgang til deres idoler

Twitter har gennem en lang årrække haft meget svært ved for alvor at vokse — både økonomisk og i brugerantal.

Derfor har det sociale medie nu sat en ny plan i søen for, hvordan de skal fordoble indtægterne frem mod slutningen af 2023.

Et af de nye tiltag er, at folk med mange følgere på Twitter skal kunne sælge adgang til ekstra indhold til deres fans — en indtægt som Twitter så vil tage en andel af.

Twitter kalder konceptet for Super Follows, og skal fx gøre det muligt at give sine følgere adgang til eksklusivt indhold, nyhedsbreve, deals, rabatter eller adgang til et lukket community.

Man kan sågar sælge et virtuelt badge, som følgerne så betaler for, for at kunne udmærke sig som fan eller superfølger.

Twitter vil altså, ved siden af det normale feed, forsøge at opbygge en mere community-baseret forretningsmodel, som man blandt andet kender fra platformen Patreon, der er skabt til at give fans mulighed for at betale individer eller små firmaer for deres arbejde.

I januar købte Twitter den hollandske nyhedsbrevs-platform Revue, som gør det muligt at udbyde betalte nyhedsbreve, men som altså også skal indgå som en del af Super Follows-konceptet.

Det sociale medie forsøger også at kopiere tidens varmeste snik-snakke-platform, Clubhouse, med et lignende lyd-chatroom-koncept, som de kalder for Spaces.

Ligeledes har Twitter en ny community-feature i støbeskeen, som måske bedst kan beskrives som en kopi af Facebook-grupper — men som altså også kan bruges i et lukket betalingsunivers.

Spaces er stadigvæk i en tidlig beta-udgave, mens der endnu ikke er sat lanceringsdato på hverken gruppe-funktionen eller Super Follows.


LINKS TIL LÆSEHESTE

Giver foldbare telefoner i virkeligheden mening?

I wanted to love foldable phones, but the novelty got old fast
Phones have gotten boring, but foldables offered a glimmer of excitement. It didn’t last.

Dansk skatte-app storhitter

Giver smugkig i årsopgørelsen: Ny skatteapp virker trods »enormt« pres
Skatteguiden skal gøre det nemmere for borgerne at forstå deres fradrag. Onsdag blev appen væltet omkuld af nye brugere, og derfor er ventetiden længere end normalt.

Nej tak. Bare nej tak… 🤬

Facebook is ‘looking at’ facial recognition technology for upcoming smart glasses, executive confirms
Facebook’s head of hardware on Thursday confirmed a report that the company is considering facial recognition technology for its upcoming smart glasses devices.

5 industrier der kan blive voldsomt påvirket af computerens evne til at aflæse billeder

A Wave Of Billion-Dollar Computer Vision Startups Is Coming
It is an exciting and pivotal time in the technology’s journey from research to market.

Hvordan opbevarer man kryptovaluta? Se de forskellige muligheder her 👇

Crypto wallets: What you need to know
From Coinbase to PayPal, crypto owners have more options than ever for safely securing their digital currency.

Clubhouse kæmper (stadigvæk) med sikkerhed og privatliv

Clubhouse’s security and privacy lag behind its explosive growth
The platform has promised to do better after a string of incidents.

Password-manageren LastPass i nye problemer: Tracker Android-brugere

Password management app LastPass is tracking you on Android
A security researcher found that password management app LastPass is tracking Android users with seven distinct trackers, including a service that can help track people across the web. The researcher explained that including trackers in apps that protect sensitive information like password managemen…

Følg Techliv — og del med dem du kender...

Del gerne dette nyhedsbrev med folk du kender, der interesserer sig for tech.

Følg os på sociale medier:

Techliv på Twitter og Facebook | Nicolai på Twitter | Anders på Twitter

You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold på Techliv, skal du vælge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind på din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.