God mandag,

Dagens kodeord er troværdighed. For hvem stoler danskerne i virkeligheden på i nyhedsdækningen? Og kan du stole på de nye digitale værktøjer, der tages i brug på hjemmearbejds-pladsen?

Men inden vi starter har vi en lille appel:

Hvis du er glad for at modtage Techlivs nyhedsbrev, men endnu ikke er blevet betalende medlem, så vil det være en kæmpe hjælp og støtte, hvis du ville blive det.

Vi kører vores stærkt reducerede intropris lidt endnu, hvilket vil sige, at du for 229 kroner kan købe adgang til et helt år. Hvis du hellere vil støtte på månedsbasis er prisen 39 kroner.

Timingen er måske ikke den bedste, nu hvor mange er blevet sendt hjem eller ligefrem har mistet jobbet, og vi alle generelt er ramt af stor usikkerhed. Og det gør det ikke bedre, at technyhederne i disse dage er få og kan virke ganske overflødige i det store billede.

Men hvis du kan overskue det økonomisk at abonnere, vil det blive højt værdsat.

Hvis du kender en, du tror ville blive glad for at modtage nyhedsbrevet, må du meget gerne tippe dem om Techliv.

Og nu til dagens opdatering.

God læsning,

Nicolai

1. Troværdige nyhedskilder: Sociale medier scorer klart lavere end traditionelle medier

Vi har i sidste uge været en del omkring den udbredte misinformation på sociale medier, og deres generelle rolle som kilde til information om Covid-19.

Men vi danskere sluger ikke bare alting råt - i hvert fald ikke når det kommer fra sociale medier.

I en undersøgelse foretaget af Trygfonden og Megafon scorer både de traditionelle danske nyhedsmedier og information fra myndighederne klart højere på troværdighedsskalaen.

Således giver de adspurgte danskere de klassiske danske nyhedsmedier 8,27 ud af 10, mens myndighedernes informationer scorer hele 9,2 på samme skala. Sociale medier scorer en del lavere med 5,48 ud af 10.

Der er dog stadig 9 procent af de adspurgte, der vurderer sociale mediers troværdighed til enten 9 eller 10.

Nu er det i sagens natur svært at vide, hvorfor folk svarer som de gør, og der kan være helt legitime grunde til, at man synes man finder troværdig information på sociale medier.

Men ikke desto mindre, er der altså en klar overvægt af folk, der mener at medier der står til ansvar for det de skriver, er en bedre kilde til information i en spektakulær situation, som den vi står i nu.

Det er da en smule opløftende.

2. Hjemmearbejde: Populær videosamtale-tjeneste udfordrer privatlivet

Til gengæld kan den kristiske sans måske hurtigt smutte, når man fra den ene dag til den anden skal til at tage nye digitale værktøjer i brug.

Mange danskere har formentlig for første gang stiftet bekendtskab med videosamtale-servicen Zoom, men Zoom kommer altså med nogle ret store privatlivsudfordringer.

Blandt andet er det værd at vide, at den person der starter samtalen kan bruge en såkaldt attendee attention-tracking, hvilket vil sige, at personen kan se, hvis du ikke har Zoom-appen som den aktive app. Med andre ord sladrer Zoom med navns nævnelse, hvis du i mere end 30 sekunder er skiftet til et andet program, mens du er deltager i en videokonference.

En af de organisationer, der er kritisk overfor brugen af Zoom, er den digitale privatlivs-NGO Electronic Frontier Foundation (EFF).

Blandt andet er EFF bekymrede over, at administratorer har adgang til dashboards, der i detaljer viser hvor mange minutter hver enkelt bruger er aktiv, og at administratoren desuden kan tilgå indholdet af optagede samtaler inklusive udskrifter af chatsamtaler.

Desuden kan administratorer, ifølge EFF, se informationer om lokationsdata, hvilket device, kamera og højttalere du bruger — og sågar det navn du har givet dine høretelefoner (fx Henriks AirPods Pro).

Heller ikke den populære business-chat-tjeneste Slack går ram forbi EFFs kritik.

Bruger du den gratis udgave, kan Slack tilgå alle de beskeder du har sendt — herunder også de gamle beskeder du ikke selv har adgang til, fordi de ligger over grænsen på 10.000 beskeder i gratisudgaven.

Men hvad skal man så bruge?

Det har EFF også nogle bud på, som du finder lige her — blandt andet foreslås videotjenesten Jitsi, der er gratis og open source.

3. Hvilken browser er mest privat, når du bruger den ud af boksen?

Nu når vi er gået i privatlivs-mode i dag, så er det måske også værd at overveje, hvilken browser du bruger.

En forskningsrapport fra Trinity College i Dublin har ranglistet en række af tidens mest populære browsere ud fra et privatlivsperspektiv.

Mere præcist har forskerne målt på browsernes forbindelser til back-end servere — og hvilke data der transmitteres, som potentielt kan identificere brugeren.

Af de seks testede browsere (Chrome, Firefox, Safari, Brave, Microsoft Edge og den russiske Yandex) ligger Brave alene i toppen.

I den mellemste gruppe finder vi Safari, Chrome og Firefox, mens Microsft Edge og Yandex ligger i bunden.

Problemet med de to sidstnævnte browsere er ifølge rapporten, at de sender data der identificerer hardwaren — altså information om computeren som er unik for det enkelte device.

Microsoft er dog bestemt ikke tilfredse med den ranglistning.

Firmaet forsvarer sig med, at de blot bruger data til “produktforbedringer”, og at brugeren selv har mulighed for at slette de data, der relaterer sig til enhedens ID.

Men det ændrer altså ikke ved rapportens konklusion:

"Brugt 'ud af boksen' med dens standardindstillinger er Brave langt den mest private af de browsere vi har undersøgt."

4. Facebook skruer nu også ned for hastigheden i EU — men ingen større netproblemer i Danmark

Det er næppe gået din opmærksomhed forbi, at en række af de store mediegiganter har sat hastigheden på streaming video ned i Europa, efter en anmodning fra EUs kommisær for det indre marked Thierry Breton.

Grunden er jo den simple, at dataforbruget er skudt alvorligt i vejret, som et resultat af hjemmeskoling, hjemmearbejde og tilhørende stigning i antallet af videomøder — og naturligvis også som et resultat af den lockdown flere europæiske lande opererer med.

Netflix var første ude af starthullerne skarpt efterfulgt af YouTube. Herefter er kommet både Amazon Prime og Apple TV+ og senest har Facebook og Instagram også droslet ned.

Men problemet med kapacitet er tilsyneladende ikke et problem vi kæmper med i Danmark.

Talsmand for teleindustrien i Danmark, Jacob Willer, sagde til DR i fredags:

“Vi har en rigtig, solid digital infrastruktur. Teleselskaberne kan se, at den trafikbelastning, som man normaltvis har set i aftentimerne og peak hour, begynder at komme i løbet af dagtimerne. Men man vurderer, at der er kapacitet nok til at håndtere de voksende trafikmængder”.

Og det er jo gode nyheder i en tid, hvor der er rigeligt med udfordringer.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Google har nu også aflyst den virtuelle udgave af Google I/O — firmaets største årlige event.

Digitale assistenter bliver udfordret på spørgsmål om Coronavirus — men bliver løbende opdateret.

Apple dropper begrænsing på, hvor mange iPhones, iPads og Macs du må købe. Det sker få dage efter, der blev indført en begræsning på 2 enheder af samme slags.