Hej,

Vi kommer ikke uden om det. Elon Musk præsenterede i sidste uge en vision for en humanoid Tesla-robot. Vi giver vores bud på, om det er (endnu) et luftkastel, eller om Musk virkelig mener det seriøst.

Derudover har vi tre andre ting på dagens program:

Kina har vedtaget en GDPR-lignende lov.
NOYB-projektet, der skal få europæiske hjemmesider til at overholde GDPR, begynder at vise resultater.
Og så har Facebook nødtvungent offentliggjort en rapport, der viser, at tvivlsom information lever i bedste velgående på deres platform.

God læselyst,

Nicolai

1. Musk og den humanoide Tesla-robot

Da Tesla sent torsdag afholdt firmaets såkaldte AI-dag, havde Elon Musk — som den showmand han er — et lille es i ærmet.

Tesla-stifteren sendte nemlig en Tesla Bot på scenen, som i virkeligheden var en danser i en spandex-dragt, der var… lad os kalde det… forklædt som en robot 👇.

Lmao this is how he made his announcement? pic.twitter.com/6Ktybjyeav
— Ryan Mac🙃 (@RMac18) August 20, 2021

Men ifølge Elon, så arbejder Tesla altså på en ægte humanoid, altså en menneskelignende robot, som han i vanlig Musk-stil lovede at vise en prototype af næste år.

Elon Musk sagde på scenen, at han mente, man på sigt ville kunne sende den ned i supermarkedet og købe ind. Ja, det sagde han!

Af Teslas hjemmeside fremgår det ligeledes, at Tesla Bot skal kunne udføre opgaver, der er farlige, repetitive og kedelige.

Dem, der har fulgt med i Elon Musks karriere, ved alt for godt, at et af hans klareste træk er, at love nye produkter og features, som ikke nødvendigvis materialiserer sig – eller som bliver stærkt forsinkede.

Flere spår, at den samme skæbne vil ramme Musks menneskerobot.

Carl Berry, som underviser i robotics engineering på University of Central Lancashire, kalder overfor The Verge direkte Musks projekt for “horse shit“.

Han mener ganske enkelt, at det er direkte misledende, at give folk indtrykket af at man lige smækker sådan en prototype sammen til næste år, og at det giver en vrangforestilling om, hvor vi er henne med robotteknologien.

Raj Rajkumar, professor i computer engineering på Carnegie Mellon University, deler den opfattelse:

- Jeg kan med sikkerhed sige, at der vil gå meget længere end 10 år, før en humanoid robot fra noget firma på planeten kan gå ned i en butik og købe dagligvarer til dig, siger han til Reuters.

Foreløbigt er Boston Dynamics Atlas-robot, som vi viste en ny video med i sidste uge, den nok mest avancerede humanoid. Men firmaet ved jo stadigvæk ikke rigtig, hvad de skal bruge teknologien til.

Samtidig med offentliggørelsen af den seneste Atlas-video gjorde Boston Dynamics det også klart, at de efter mange års dedikeret research stadig har svært ved at få robotten til ikke at vælte, selvom de ved at udvælge de rigtige klip godt kan strikke en imponerende video sammen.

Men den slags får altså ikke Musk til at ryste på hånden. Udover at menneske-robotten skal købe ind, skal den også være fabriksarbejder, må man forstå.

Musk stillede sågar det klassiske Silicon Valley-spørgsmål: Hvad sker der, når der ikke længere er mangel på arbejdskraft (altså som et resultat af at robotterne overtager al arbejdet)?

Og han besvarede spørgsmålet med et lige så klassisk Silicon Valley-svar: Borgerløn.

Den visionære iværksætter kaldte i øvrigt Tesla for verdens største robotfirma, med henvisning til den teknologi, som sidder i firmaets biler... helt uagtet at bilernes selvkørende evner har nogle klare udfordringer, som netop nu undersøges af de amerikanske trafikmyndigheder.

Det er netop teknologien fra bilerne — som Musk kaldte semi-sansende robotter på hjul — han vil kopiere og sætte ind i en menneskeformet plastikskal.

Techlivs take:

Så hvor efterlader de vilde visoner og professorernes skepsis os nu? Mit bedste bud er, at man skal tage Elons menneskerobot-ambitioner med et enormt gran salt.

Teslas AI Day er sat i verden for at tiltrække de bedste hoveder indenfor forskellige computerdiscipliner. Her er visionerne og projekterne, man kan komme til at lege med, naturligvis noget, der kan få de kloge hoveder til at søge job i Tesla i stedet for et andet firma.

Det tror jeg muligvis Musk kan lykkes med, fordi det lyder som et sjovt og visionært sted at arbejde.

Men at forestille sig, at vi kommer til at sende vores personlige humanoid i supermarkedet, eller for den sags skyld at industrirobotter (delvist) skal afløses af humanoider, det er godt nok meget svært at forestille sig ske indenfor en meget, meget, meget lang årrække.

2. NOYB klager formelt over 422 firmaer: Danske firmaer er i blandt

Vi snupper lige en opfølger på en historie, vi tidligere har skrevet om nogle gange.

Nemlig privatlivsorganisationen NOYB (None Of Your Business), der har gang i et særdeles sympatisk projekt, hvor de forsøger at få hjemmesider, der bevidst ikke overholder GDPR-reglerne, til at rette ind.

NOYB, som har privatlivsforkæmperen Max Schrems i spidsen, har tidligere i år kontaktet 500 firmaer, som overtræder GDPR.

I skrivelsen til virksomhederne fremgår det, hvordan det pågældende firmas hjemmeside overtræder GDPR, og hvordan de skal rette ulovlighederne.

Det kan fx være cookiebokse, hvor det ikke er lige så nemt at sige ‘nej’, som at sige ‘ja’ til cookies. Det kan også være, at hjemmesiden gør brug af såkaldte dark patterns, hvor man forvirrer brugerne med formuleringer, der gør det svært at vælge den indstilling, man i virkeligheden ønsker.

Samtidig med henvendelsen fra NOYB har firmaerne modtaget et udkast til en formel klage, som privatlivsorganisationen vil sende til det lokale datatilsyn, hvis firmaerne ikke retter ind.

NOYB har nu offentliggjort de første tal fra kampagnen, som delvist har vist sit værd.

Organisationen skriver, at 42 procent af alle overtrædelserne blev rettet indenfor 30 dage, hvilket jo er ret imponerende.

Men alt er bestemt ikke rosenrødt. 82 procent af de 500 firmaer overtræder nemlig stadig GDPR i et eller andet omfang, og NOYB har derfor nu gjort alvor af sin trussel og indberettet 422 firmaer til 10 forskellige europæiske datatilsyn.

Mediet Version 2 har fået tilsendt en oversigt over, hvilke firmaer der er tale om. De kan berette, at der er flere danske hjemmesider i mellem. Det drejer sig om hestegalleri.dk, baadgalleri.dk, bilgalleri.dk, feltet.dk og amtsavisen.dk.

Flere af disse sites ejere siger dog til Version2, at de aldrig har fået en henvendelse fra NOYB.

Det kan også undre, hvorfor netop de ovennnævnte danske sider skulle være omfattet, da NOYB ret klart havde meldt ud, at de ville gå efter nogle af Europas største sider.

Og på den liste finder man næppe hestegalleri.dk — eller også ved jeg bare alt for lidt om hestes popularitet.

3. Facebook droppede rapport om mest delte indhold: Var bange for offentlighedens reaktion

I hvor høj grad er sociale medier en spreder af misinformation og andet potentielt samfundssplittende indhold?

Det er et af de spørgsmål, som bliver ved med at dukke op igen og igen.

Et af de måske klareste svar finder man i en netop offentliggjort rapport fra Facebook.

Det sociale medie har nemlig i weekenden — nødtvungent — publiceret en liste over de mest delte opslag på deres platform i årets første tre måneder.

Heraf fremgår det, at den mest delte artikel omhandler en læges dødsfald, som i overskriften bliver kædet kraftigt sammen med, at lægen var blevet Corona-vaccineret nogle uger forinden.

Blandt dem der især forstærkede artiklens spredning var seks anti-vaxxer Facebook-sider — altså sider der generelt er vaccinemodstandere.

Efterfølgende har det vist sig, at der ikke var nogen dokumentation for, at dødsfaldet skulle have noget med vaccinen at gøre.

Rapporten viser også, at Facebook-siden “Trending World” var blandt de 20 mest populære Facebook-sider i første kvartal 2021. Siden udgives af The Epoch Times, der ifølge New York Times er et “anti-kinesisk medie, som spreder højreorienterede konspirationsteorier”.

Selvom historien om lægens død næppe kan kategoriseres som direkte misinformation (der har jo været flere dødsfald, som har været direkte relateret til vacciner), så er det i hvert fald kontroversielt nok til, at Facebook i første omgang valgte at lade være med at offentliggøre rapporten.

I stedet publicerede man i midten af sidste uge en tilsvarende rapport med oplysninger om det mest delte indhold på Facebook fra april-juni 2021. Her var det mere klassiske kattevideoer og andet uskyldigt indhold, som dominerede listen.

I forbindelse med offentliggørelsen af denne nye Community Standards Enforcement Report, som Facebook kaldte “den første i en række af rapporter, der vil give et overblik over det mest sete indhold i Facebooks nyhedsfeed”, skrev Facebooks Vice President of integrity, Guy Rosen, blandt andet følgende:

- Vi har forpligtet os til at dele meningsfulde data, så vi kan holdes ansvarlige for vores fremskridt, selvom dataene viser områder, hvor vi skal gøre det bedre.

Men det er altså en sandhed med modifikationer.

Interne emails om, at Facebook havde valgt at droppe udgivelsen af den første planlagte rapport med data fra januar-marts — netop på grund af dens knap så rosenrøde resultater — blev lækket til New York Times.

Herefter rullede historien, og Facebook valgte så alligevel at offentliggøre de mindre flatterende oplysninger.

Andy Stone, som er Policy Communications Manager hos Facebook, har efterfølgende været ude at forsøge at (bort-)forklare miseren i en længere tråd på Twitter.

Han skriver, at Facebook overvejede at offentliggøre rapporten tidligere. Men da de vidste, at den ville resultere i stærke reaktioner, var der “nogle centrale tilrettelser af systemet”, som Facebook først ønskede at foretage.

- Vi er skyldige i at rydde lidt op i vores hus, inden vi inviterede til selskab. Det er vi blevet kritiseret for, og det er ikke uretfærdigt, lyder det fra Andy Rosen.

Det kan man kun give Andy Rosen ret i.

We’re guilty of cleaning up our house a bit before we invited company. We’ve been criticized for that; and again, that’s not unfair.
— Andy Stone (@andymstone) August 21, 2021

Vi slutter dagens nyhedsbrev i Kina.

Her har styret netop vedtaget en ny privatlivslovgivning, der i engelske termer hedder Personal Information Protection law, og som i grove træk minder om GDPR.

Loven, som er en del af styrets kampagne for at få bedre styr på landets techgiganter, blev vedtaget i fredags og træder i kraft 1. november. Det skriver Reuters.

Som nævnt er der klare paralleller til GDPR.

Blandt andet fremgår det, at indsamling og opbevaring af brugernes private data skal have et klart og rimeligt formål, og at indsamlingen skal begrænses til et minimum af, hvad der er nødvendigt for at kunne levere den pågældende tjeneste.

Loven er den anden nye omfattende datalovgivning, som efter planen bliver implementeret i Kina i år.

Styret har allerede vedtaget en Data Security-lovgivning, som ifølge Reuters kræver, at alle virksomheder klassificerer deres data “baseret på dens økonomiske værdi og relevans for Kinas nationale sikkerhed”. Denne lov træder i kraft 1. september.

Nogen kunne måske finde på at betvivle styrets egentlige interesse i at beskytte befolkningens private data.

Men lederne i landet er i hvert fald med sikkerhed i gang med at sætte en dæmper for, hvor meget værdi og økonomisk magt der må tilfalde landets største techfirmaer. De kinesiske techgiganters markedsværdier er da også raslet ned de seneste par måneder i forlængelse af de nye tiltag.