Politikeres techforståelse — og techfirmaernes indflydelse på politikerne

Det kan være svært at lovgive, når politikere ikke helt forstår sig på tech — eller endda modtager økonomiske bidrag fra de firmaer, de skal regulere.

Politikeres techforståelse — og techfirmaernes indflydelse på politikerne

1. Kulturminister klar med lovforslag: Techgiganter skal betale for brug af nyhedsindhold

Skal Facebook og Google betale for at linke til danske nyhedsartikler? Måske.

Kulturminister Joy Mogensen har fremsat et lovforslag, som hun kalder “første skridt i regeringens intention om at regulere tech-giganterne.“ Det skal endeligt vedtages den 7. juni.

Her lægger hun op til, at danske medier skal have mulighed for kollektivt at forhandle en aftale med de store dominerende sociale medier og søgeplatforme, om brugen af uddrag af nyhedsartikler.

Det betyder ikke — ligesom det oprindeligt var planen i Australien — at der skal betales for blot at linke til indhold. Det kommer ene og alene an på, hvor meget af en nyhedsartikel, der bliver trukket ud.

Hvor grænsen går er stadig uklar og ikke noget kulturministeren har et konkret bud på. Men det kunne fx være når der bliver brugt et billede, overskrift, og den indledende del af artiklen, som i et vist omfang fortæller historien.

Direktør i Danske Medier, Louise Brincker, er positiv over for lovforslaget:

- Det er et demokratisk gode, at man via mediernes journalistik kan forholde sig til vigtige samfundsspørgsmål direkte på en platform som Facebook, og at man på Google kan danne sig et overblik over troværdig information om et givent emne.

- Så diskussionen har aldrig handlet om links, men derimod om, at medierne, hvis de økonomisk set skal blive ved med at kunne producere journalistik, skal have mulighed for at indgå aftaler med techgiganterne om den værdi, som uddrag af deres indhold skaber på techgiganternes platforme, siger hun.

Techlivs take:

Det er nok lidt et temperamentsspørgsmål om “diskussionen aldrig har handlet om betaling for links”. Og i det hele taget blander både ministeren og Danske Medier flere ting sammen.

Kulturministeren skriver i den tilhørende pressemeddelelse følgende:

- Facebooks udelukkelse af nyhedsmedier i Australien viser, at der er behov for at styrke mediernes rettigheder og forhandlingsposition, så de kan forhandle kollektivt i stedet for at stå alene over for tech-giganterne.

Men det er nødvendigt at huske på, at da Facebook lukkede for deling af nyhedsartikler i Australien, var det australske lovforslag formuleret på en måde, hvor Facebook risikerede at udstede en regulær blankocheck til medierne.

Hvordan muligheden for at forhandle kollektivt skulle have ændret dét forløb, er derfor meget svær at få øje på.

Dernæst skal det noteres, at selvom det næppe er i Facebooks interesse ikke at have nyhedsindhold på deres platforme, så står det jo firmaet fuldstændigt frit for at vælge, hvilket indhold de ønsker — og i særdeleshed hvad de er villige til at betale for.

Det sidste relaterer sig også til Danske Mediers kommentar om at nyhedsmediernes tilstedeværelse på sociale medier er “et demokratisk gode”.

For selvom man kunne ønske, at de store techfirmaer i højere grad vil bidrage til samfundskagen, så er det ikke deres forpligtelse at skabe demokratiske goder. Det er jo i væsentligt omfang politikernes job at sørge for at styrke demokratiet.

Her fra Techlivs side synes vi, at det er helt fint, hvis de store firmaer begynder at dele deres gigantiske overskud med folk og firmaer, der bidrager til godt og væsentligt indhold på deres platforme.

Det er dog stadigvæk svært at få øje på, hvorfor nyhedsmedierne skal have særstatus her.

Hvis der bliver forhandlet en frivillig aftale på plads mellem medierne (kollektivt) og de store platforme, er det helt fint.

Ellers må man jo tage den gode gamle skattemodel i brug, hvor samfundet beskatter de store firmaer (fx for den misinformation som nyhedsmedier efterfølgende må forsøge at tilbagevise), og fordeler pengene til dem man mener skaber det demokratiske gode.


2. Amerikansk høringscirkus gik igen i tomgang

Vi fortsætter i krydsfeltet mellem tech og politik. For giver det overhovedet mening, at holde politiske høringer med de store techfirmaers chefer?

Det spørgsmål kan man med rette stille efter sidste uges udgave af den fortsatte serie af “politikerne stiller spørgsmål til tech-cheferne, der glider af med vaskeægte politikersvar”.

I slutningen af sidste uge skulle direktørerne fra Facebook, Google og Twitter igen stå (virtuelt) skoleret foran den amerikansk kongres, og det kom der så godt som intet ud af.

Høringen havde fået titlen Disinformation Nation: Social media’s role in promoting extremism and misinformation, og direktørerne blev blandt andet blev bedt om at svare på deres sociale medies rolle i stormen på Kongressen i januar.

Mark Zuckerberg mente, det var brugerne, heriblandt Donald Trump, der var skyld i at opildne til urolighederne, og Google-chef Sundar Pichai mente heller ikke at YouTube bar skylden.

Twitters CEO, Jack Dorsey, svarede ‘ja’ til at Twitter havde spillet en rolle. Men han mente ikke det var teknologiens eller Twitters skyld, men derimod et resultat af et bredere økosystem af misinformation.

Dorsey løb også med den største medieomtale, fordi han tweetede under høringen.

Blandt andet lagde han en sarkastisk afstemning på Twitter, hvor spørgsmålet var et ? og svarmulighederne var ja eller nej. Det gjorde han som en kommentar til at han blev spurgt, om han “overhovedet kendte forskellen på ja og nej” af en af de spørgende politikere.

Diskussionen omkring Section 230 — den lov der friholder sociale medier for ansvar for, hvad brugerne publicerer på deres platforme — førte ingen vegne. Så blev det lidt mere interessant, da snakken faldt på, hvad sociale medier gør ved børn.

Republikaneren Bill Johnson mente, at kernen i Big Tech er at “give vores børn en tændt cigaret og håbe, at de forbliver afhængige resten af livet”

Mens Cathy McMorris Rodgers, der ligeledes er republikaner, sagde at “jeres platforme er min største frygt som forælder”.

Selvom begge udsagn er ganske valide, så er det ikke noget, der nødvendigvis fordrer en sund dialog, som skal lede til ny lovgivning.

Så intet nyt under solen her.

Hvis du vil have en lidt længere udgave af 'sure politikere der råber af direktører', og andre ligegyldigheder der blev udvekslet, så tjek Ars Technica-artiklen nedenfor.

Bias, subtweets, and kids: Key takeaways from Big Tech’s latest outing on the Hill
Won’t somebody please think of the children and/or censorship?

3. Techgiganterne er de største lobbyister

Det bliver måske også nogle gange lidt kompliceret, når de politikere, der skal tage beslutninger om de store techfirmaer, samtidig modtager penge fra dem.

Således viser en ny rapport fra non-profit forbrugerorganisationen Public Citizen, at techfirmaerne nu er dem, der bruger flest penge på lobbyarbejde.

Facebook og Amazon er de to firmaer, der spenderer allerflest penge på at massere politikerne, og techfirmaerne har nu passeret både olie- og tobaksindustrien, lyder det i rapporten.

Måske mere bekymrende så har 94 procent af alle de amerikanske politikere, som sidder i udvalg der behandler privatliv og monopolsager, modtaget penge til deres valgkampagner, enten direkte fra en af Big Techs lobbyister eller en såkaldt PAC (political action committee).

Og det gør angiveligt en stor forskel.

I rapporten er der blandt andet et citat fra en tidligere folkevalgt politiker, der siger, at hans kontor ikke snakkede med firmaer, der ikke havde betalt til ham.

Der er også et citat fra Microsofts President, Brad Smith, der forklarer, hvordan han hurtigt kan få adgang til lovgivere, som Microsoft i en eller anden grad har støttet.

I konklusionen i rapporten skriver Public Citizen:

- Big Tech omdanner sin enorme økonomiske og sociale magt til politisk indflydelse, [og derfor] er vores politiske system forhindret i at tackle disse stadig mere alvorlige spørgsmål. Dette problem afspejler både Big Techs ekstraordinære rigdom og magt, og et ødelagt politisk system der arbejder for gigantiske virksomheder, men ikke for resten af os.

Organisationen ved dog godt, at der ikke er nogle nemme løsninger på problemet. Men de opfordrer på det kraftigste techvirksomhederne til at stoppe med at bidrage til politiske kampagner.

Samtidig håber de på, at det bliver pålagt virksomheder at offentliggøre deres politiske støtteaktiviteter.


4. Mobil-krig på hjul: Xiaomi vi producere biler

Så laver vi lige et skarpt sving til en helt anden og langt mere ukompliceret sag ⮐

Elektriske biler bliver ofte kaldt for mobiltelefoner på hjul. Og selvom det mest bare er en måde at forklare, at biler i stigende grad er ved at blive til computere, så er der måske mere om snakken end som så.

Således fortæller kilder til Reuters, at en af verdens førende smartphoneproducenter, kinesiske Xiaomi, nu også vil producere biler.

Angiveligt skulle Xiamis plan være at sende den første elbil på gaden i 2023. Nyheden fik Xiaomi-aktien til at stige mere end seks procent.

Tidligere har det både været beskrevet, at både Apple og Huawei også er langt fremme med lignende planer.

Så mangler vi bare Samsung, før bil-mobil-pladen er helt fuld.


LINKS TIL LÆSEHESTE

Ny rapport: TikToks algoritme er med til at radikalisere folk

TikTok’s algorithm is sending users down a far-right extremist rabbit hole
Far-right content is still thriving on TikTok.

Apple på shoppetur: Prøver at fikse Siri

Apple goes on AI shopping spree to make Siri smarter
Apple acquired more companies developing artificial intelligence in the past five years than anyone. Making Siri smarter with AI is the goal.

Snak, snak, snak: Slack vil “kopiere” Clubhouse

Boldly Following Every Other Tech Company, Slack Is Cloning Clubhouse
Slack—following in the grand old tradition of companies like Facebook, TikTok, and Twitter—is planning on cloning buzzy app Clubhouse’s voice chatroom functionality.

Volkswagen afslutter Dieselgate-undersøgelse: Vil have erstatning fra tidligere top-chefer

Volkswagen wraps multiyear investigation into Dieselgate
The German automaker says an outside law firm has concluded an investigation into the Dieselgate scandal, one that encompassed 65 petabytes of data, 480 million documents, and well over 1,000 interviews. Volkswagen wants damages from a number of former executives and board members, but it isn’t taki…

Parler: Vi fortalte FBI om voldelige opslag inden stormen på Kongressen

Parler Says It Informed FBI of Violent Content Before Capitol Riot
Social-media platform tells House committee it has been unfairly targeted by Big Tech

Amazon afviser, at medarbejderne tisser i flasker, fordi de ikke har tid til at gå på toilettet: Men beviserne hober sig op

Amazon denies stories of workers peeing in bottles, receives a flood of evidence in return
Amazon has tried to refute widespread stories of workers being forced to pee in bottles because of poor working conditions, but it has been met with a flood of evidence from journalists and reporters. The company is trying to deny reality, with expected results.

You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold på Techliv, skal du vælge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind på din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.