Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator website

Selvkørende babyer og julelæsning til højtiden

Vi har først og fremmest samlet en r*vfuld gode artikler til hyggelæsning i højtiden – men der bliver også plads til et par korte nyheder, blandt andet om en baby, der blev født i en Tesla på autopilot 🚗

Selvkørende babyer og julelæsning til højtiden
Streger prikker - 1 ny lav - 620.png

1. Og det skete i de dage...i en Tesla i Philadelphia 🚗

Det er ganske vist et par dage siden, men vi bliver simpelthen lige nødt til at fortælle den lille julehistorie om Yiran Sherry, der forleden så vidt vides blev den første kvinde, der har født i en Tesla på autopilot.

Sammen med sin mand Keating og parrets 3-årige søn var Yiran fanget i trafikken, da hendes vand gik, og fødslen begyndte.

Det blev hurtigt klart, at de næppe ville kunne nå frem til det nærmeste hospital i forstaden Paoli, så i stedet satte de Teslaen på autopilot, mens Keating efter bedste evne hjalp Yiran under fødslen.

Han holdt naturligvis en hånd på rettet og var opmærksom på kørslen under hele forløbet...

Fødslen gik heldigvis godt, og personalet på hospitalet kunne klippe navlestrengen over da familien Keating – inklusive det nyeste medlem – ankom til hospitalet. Her blev den nyfødte straks kendt som "Tesla-babyen."

Der er dog ingen forlydender om hverken ledestjerner, vise mænd eller gaver med guld, røgelse eller myrra skær.


Streger prikker - 2 ny lav - 620.png

2. På vej: privatlivsfokuseret desktop-browser fra DuckDuckGo 🔐

Det er ingen hemmelighed, at vi her på redaktionen er ret begejstrede for den privatlivsfokuserede søgemaskine DuckDuckGo – også selvom det er sværere at sige end Google, og selvom "at ducke" næppe bliver lige så udbredt i hverdagssproget som "at google."

Derfor er det også spændende for os at høre, at firmaet bag søgemaskinen planlægger at lave en desktop-browser i 2022, som supplement til de mobilapps, firmaet allerede laver.

Målet er ifølge folkene bag at lave en browser, der ikke kræver en masse plugins og indstillinger for at beskytte brugernes data, men "bare virker."

Om det så kommer til "bare at virke" må vi vente med at se, men det er i hvert fald positivt at DuckDuckGo sammen med både Brave, Xayn, Neeva og et par håndfulde andre nu for alvor er ved at bide skeer med de store, når det handler om at lave apps og tjenester med fokus på privatliv.


Streger prikker - 3 ny lav - 620.png

3. Politidroner skal hjælpe med at overvåge skudepisoder 🚁

Det lader til, at politistyrker – især i USA – har svært ved at holde nallerne fra tvivlsomme anvendelser af ny teknologi.

Flere steder i landet har man fx forsøgt sig med ansigtsgenkendelse fra det kontroversielle firma Clearview AI, og for nylig kom det også frem at politiet i Boston havde brugt penge fra et hemmeligt budget til at købe såkaldte "stingrays" – falske mobilmaster, der kan bruges til at tracke de personer, hvis mobiler kobler sig på den politikontrollerede antenne.

Derfor kommer det som en overraskelse for absolut ingen, at der nu også skal droner i spil.

Det er firmaet ShotSpotter, der vil udvide deres eksisterende tjeneste med flyvende robotter, i samarbejde med med det israelske firma Airobotics.

ShotSpotter har i årevis solgt en tjeneste, hvor de med mikrofoner strategisk placeret i bymiljøet kan lytte efter skud, og – hævdes det – hjælpe med at alarmere politiet og sende dem til den rigtige lokation hurtigst muligt.

Og nu vil de altså sammen med Airobotics kunne sende styrker afsted endnu hurtigere, i form af de autonome droner, der i nogle situationer vil kunne nå frem til det potentielle gerningssted og hjælpe med videoovervågning, mens politifolkene stadig er undervejs.

ShotSpotter leverer i første omgang deres dronetjeneste til israelske politistyrker, men mon ikke deres amerikanske kolleger står parat til også at købe et sæt droner eller to?


Streger prikker - 4 ny lav - 620.png

4. Klimavenlige NFT-løsninger? 🌩️

Der er blevet sagt og skrevet meget om det blomstrende – og hypede – kunstmarked for NFT'er, en slags digitalt certifikat, der typisk bruges til at bevise at ejeren har den "originale" kopi af et digitalt objekt eller kunstværk.

Et af problemerne er dog, at NFT – Non-Fungible Tokens – bruger Blockchain-teknologi, og dermed har et stor energi- og klimaaftryk, hvilket mildest talt ikke er ideelt.

Nogle arbejder på at lave langt mere strømbesparende Blockchain-systemer, som fx NFT-platformen Voice, mens andre forsøger sig med samarbejder, der skal "offsette" CO2.

Springwise skriver således om et nyt initiativ fra netværket SEVA.LOVE, der sammen med carbon-markedet DOCU vil arbejde for at neutralisere SEVAs NFT-værker ved at købe CO2-lagring for hvert værk.

Samarbejdets første NFT'er er blevet solgt af Game of Throne-skuespilleren Emilia Clarke som bortauktionerede en række værker for at rejse penge til sin velgørende forening, SameYou.

Der er dog ingen oplysninger om hvor og hvordan den resulterende CO2 er blevet lagret.


Streger prikker - Links - 620.png

Og SÅ kaster vi os over den udvidede langlæser-kollektion, der forhåbentlig kan hjælpe med at få ventetiden inden julemaden, konfekten og gaverne til at glide noget hurtigere.

Vi lægger ud med en lille håndfuld tilbagekig på året der gik – for den slags skal man jo altid have!

Cloudflare, et af nettets store infrastruktur-firmaer, har lavet en liste over årets mest populære webdomæner, når det handler om rå mængder af nettrafik. Og det er blevet til lidt af en overraskelse i 2021!

Top 10-domænerne er stort set dem, man kunne forvente – Amazon, Facebook, Google, Netflix, etc – men her ved årsskiftet er det ikke ellers dominerende Google, der har førstepladsen.

Den sidder nemlig opkomlingen TikTok på, efter et hardcore comeback fra en 8.-plads i begyndelsen af året 🏆

Et andet tilbageblik finder man hos sitet Tech.eu, der – som navnet antyder – primært beskæftiger sig med tech i EU – og særlig skriver om startups, politik og den slags.

Deres 2021-opsamling fokuserer på blandt andet fintech-tjenester, budbringning og store bøder til techgiganterne.

2021 in European tech: A look back - Tech.eu
New industries coming to prominence, European regulators showing their teeth in a number of fights with Big (Bad) Tech, and more — in our end-of-year reflection.

Det glimrende site Rest of World, der – igen er navnet et hint – især skriver om teknologi i lande, der ikke ligger i Europa eller Nordamerika, har også lavet en fornem opsamling af nogle af deres største historier fra året.

De har fx set på svindel med webspil, overvågning i Singapore, startups i Zimbabwe, og meget mere.

Rest of World’s 21 most engaging and popular stories of 2021
Social-distancing robot dogs in Singapore. Chinese factory worker TikTok. The Indian fact-checkers battling a post-truth dystopia. We reported 450 stories from 75 countries this year; these are the ones that resonated most with our readers.

I den lidt lettere afdeling har Quartz lavet en underholdende oversigt over de mest populære Wikipedia-artikler for hver eneste dag i det forgangne år.

The most popular Wikipedia article for every day in 2021
Readers in June, July, and August sought information on the big sporting events. In September and October, top pages were overwhelmingly related to Netflix’s hit show Squid Game. In December it’s Spiderman.

I skrivende stund har den aktuelle hit-film Spider-Man: No Way Home i øvrigt siddet på topposten i en hel uge 🕷️


Men det skal jo ikke altsammen være sjov og ballade.

Hvis vi lige bliver ved Wikipedia har Fast Company skrevet om kinesiske bidragydernes slåskamp om at få herredømmet på online-leksikonnets sider, og dermed være med til at farve den "officielle" udlægning af landets politik. Wikipedia er ganske vist blokeret i Kina, men er ikke desto mindre et af de mest besøgte sites.

The war over Chinese Wikipedia is a warning for the open internet
An investigation finds Wikipedia volunteers are battling not only censorship, but threats, arrest, and violence—and exposing growing threats to the movement’s free-knowledge mission.

Overvågning og tracking er også fortsat et udbredt problem – og en måske overset gruppe af borgere er de yngste, der ikke "bare" bliver fulgt og profileret af de sædvanlige nettjenester, men også af deres forældre og deres venner – i hvert fald i USA 📸

The Kid Surveillance Complex Locks Parents in a Trap
Minute-by-minute, footstep-by-footstep tracking of children is all too easy and enticing. But everyone’s a prisoner in the parental panopticon.

Et af årets mest hypede "nye" fænomener har uden tvivl været metaverset og forestillingen om en fælles netfremtid i fuldfed 3D.

Det er dog langt fra rigtig nyt, og som The Atlantic skriver, så har der fx i årevis været holdt julegudstjenester i den virtuelle verden.

Why Evangelicals Are Early Adopters of New Tech
They’ve been celebrating Christmas in the metaverse for years.

Metaverset er dog langt fra altid et sted med næstekærlighed og digitale krammere. Racisme og anden diskrimination er – naturligvis, fristes man til at sige – lige så udbredt i Virtual Reality som i den fysiske virkelighed...

Racism is already real in the metaverse — here’s how we can fix that
Ensuring that this next iteration of the internet is inclusive will require people from marginalized communities take the lead in shaping it.

Måske er der dog et glimt af håb at finde i MIT Technology Reviews idé om at betragte sociale medier mere som byer, med de fordele som et fysisk fællesskab, trafiklove og andre regulationer kan give?

How to save our social media by treating it like a city
We need to make our online spaces more similar to our offline ones to limit the reach of bad actors and keep people safe.

Der skal også være plads til lidt gear, her i en julegave-materialistisk tid. Jeg må dog indrømme, at jeg har det ret ambivalent med historien om at GM nu er parat til at rulle deres elektriske udgave af SUV-monstret Hummer ud til de første kunder 🛻

Det er jo positivt af det kolossale køretøj nu kan fås i en elektrisk udgave, men det hører med til historien at det stadig er en totalt overgearet og alt, alt for stor bil – og alle de ressourcer der går til at producere sådan et køretøj kunne nok være brugt mere hensigtsmæssigt...

GM starts delivering electric Hummer pickup trucks to customers
The Hummer EV Edition 1 lasts up to 329 miles on a full charge

I kategorien for samme blandede følelser finder vi også portrættet af Jenson Button (hvilket jo først og fremmest og er et fantastisk navn), som kører Extreme E-ræs for elbiler i offroad-klassen.

Alle løbene bliver i øvrigt afviklet uden tilskuere fysisk tilstede, for også dér at begrænse ræsenes klimaaftryk.

Jenson Button: ‘Extreme E is great racing without combustion engines’
Extreme E, an off-road racing series that started this year, aims to prove that internal combustion engines are no longer required in motor sport. New Scientist spoke to Jenson Button about the burgeoning sport

Og lad os så slutte med noget, der næsten kunne være en julehistorie. Det er nemlig i år 25 år siden grundlæggelsen af Internet Archive, en non-profit der siden 1996 har kæmpet for at gemme milliarder af websider, og dermed bevare bare et lille udsnit af vores fælles internet-historie for eftertiden.

Internet Archive står ganske vist også aktuelt overfor en række aktuelle udfordringer, men kampen fortsætter, og stifteren Brewster Kahle arbejder ufortrødent videre for at samle stadig mere digitalt materiale i et arkiv, der efterhånden fylder 70 Petabyte, og blandt andet omfatter 635 milliarder websider, 34 millioner bøger, 14 millioner lydoptagelser og meget mere 🗄️

The story of the fight to archive the internet
Meet Brewster Kahle, the internet’s chief librarian

You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold på Techliv, skal du vælge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind på din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.