Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator website

Slut med at vise 👎 pĂ„ YouTube

Vi har i dag fem korte nyheder pÄ programmet, som kan opdeles i to kategorier: 1. Domstole der fastholder domsafsigelser mod Google og Apple. 2. Sociale medier der forsÞger at eliminere selvskabte problemer.

Slut med at vise 👎 pĂ„ YouTube

1. YouTube skjuler dislikes — men knappen forsvinder ikke

Det er som om, de store sociale platforme for alvor begynder at mÊrke lovgivernes Ände i nakken og derfor sÄ smÄt begynder at eliminere nogle af deres mere problematiske features.

Seneste nye tiltag fra YouTube (Google) er, at videoplatformen med Ăžjeblikkelig virkning har fjernet den offentlige visning af dislikes — altsĂ„ den nedadvendte tommelfinger, som i Ă„revis har vĂŠret brugt af hatere til at vise deres utilfredshed med hvad som helst og hvem som helst.

Dislike-knappen er stadig synlig under alle YouTube-videoer, og du kan ogsĂ„ stadigvĂŠk trykke pĂ„ den. Men det vil kun vĂŠre personen, der har publiceret videoen, der kan se, hvor mange 👎 en video har fĂ„et.

Det nye tiltag sker i kÞlvandet pÄ et forsÞg, YouTube har kÞrt tidligere pÄ Äret. Det viste, at nÄr de fjernede den offentlige visning af antal dislikes, sÄ fik det simpelthen brugerne til at bruge knappen mindre.

YouTube begrunder Êndringen med, at mange af platformens creators har vÊret udsat for regulÊre dislike-angreb, og at folk, der netop er begyndt at publicere videoer pÄ platformen, sÊrligt ofte bliver udsat for dette.

Du kan som nĂŠvnt stadig bruge dislike-knappen, til at vise din foragt overfor en bestemt video, selvom andre ikke kan se din reaktion.

IfÞlge YouTube er der dog en anden god grund til, at de beholder knappen. Nemlig at brugerne kan pÄvirke deres individuelle YouTube-algoritme ved at gÞre opmÊrksom pÄ indhold, de Þnsker at se mindre af.

Her pĂ„ Techliv giver vi det nye YouTube-tiltag 👍. Der er had nok pĂ„ nettet i forvejen, og den negative adfĂŠrd er simpelthen ikke en man bĂžr understĂžtte ved at stille en “du er en idiot”-knap til rĂ„dighed for milliarder af brugere.


2. Twitter dropper algoritme-beskĂŠring af billeder

Vi bliver i kategorien “sociale medier forsþger at lþse nogle af deres selvskabte problemer”.

Twitter er nemlig ogsÄ klar med en lÞsning pÄ en af de udfordringer, firmaet har bakset med et stykke tid.

Platformens billedbeskÊrings-algoritme har vÊret voldsomt kritiseret for dens valg, nÄr den har tilpasset et billede, som er publiceret i et format, der ikke passede ind i Twitters skabelon.

Algoritmens sÄkaldte bias blev i sÊrdeleshed kendt for at foretrÊkke hvide mennesker over sorte, hvis der ikke var plads til at vise begge personer.

Det fik Twitter til tidligere i Är at droppe den hÄrde beskÊring af billeder pÄ det sociale medies mobile apps. Og nu dropper de sÄ ogsÄ billedbeskÊringen i web-versionen.

Twitter har tidligere erkendt problemet, og firmaet lancerede derfor pÄ Defcon-konferencen i Är en Algorhitmic Bias Bounty Challenge for at fÄ hacker-hjÊlp til at forstÄ, hvilke prÊferencer deres algoritme har.

Deltagerne i konkurrencen fandt blandt andet ud af, at Twitters algoritme rigtig godt kan lide skÞnhedsfiltre pÄ ansigter. Til gengÊld skÊrer den gerne bÄde handicappede og Êldre personer fra, hvis der ikke er plads til at vise alle personer i et billede.

Vi har sagt det fÞr, og siger det gerne igen
 Algoritmerne er (ofte) ude af kontrol. Men sÄ er det jo godt, at der findes sÄ simpel en lÞsning, at platformen nu blot viser billedet, sÄ det matcher, det afsenderen af tweetet ser, inden fotoet publiceres. Halleluja.


3. Instagram tester “tag en pause” funktion

Vi snupper lige et tredje bud pÄ, hvordan sociale medier forsÞger at Êndre deres apps, sÄ de bliver end smule mindre problematiske.

Instagram er nemlig gĂ„et i gang med at teste en “tag en pause”-funktion i deres app.

Det fungerer helt lavpraktisk ved, at brugerne selv kan vÊlge, om de efter fx 10, 20 eller 30 minutters doom-scrolling vil have en pÄmindelse om, at de mÄske skal tage en lille pause fra det sociale foto-medie.

Instagrams chef Adam Mosseri siger i en video, han har publiceret pÄ  Twitter, at hvis test-brugerne kan lide det, sĂ„ vil Instagram inden lĂŠnge rulle funktion ud til alle.

Med al respekt for en fin, lille feature, sÄ er det nÊppe et tiltag, der kommer til at rykke ved noget som helst.

BÄde iOS og Android har allerede indbyggede funktioner, hvor man kan sÊtte grÊnser for, hvor lÊnge man mÄ bruge en app, og hvor appen altsÄ stopper, hvis man ikke aktivt tildeler sig selv mere tid.

Det er bestemt fint at blive gjort opmÊrksom pÄ sine surf-mÞnstre. Men som en der rent faktisk bruger tidsgrÊnser pÄ udvalgte hjemmesider, mÄ jeg bare konstatere, at det er ALT for nemt, at tilsidesÊtte sin egen grÊnse.


4. Vestager fÄr medhold: Google skal betale stor milliard-bÞde

Vi skifter spor, fra firmaer der forsÞger at regulere sig selv, til firmaer der er nÞdt til at fÄ domstolens hjÊlp til det. Og vi starter i EU.

Margrethe Vestager har nemlig fÄet EU-Domstolens ord for, at den bÞde pÄ 2,42 milliarder euro, hun tildelte Google i 2017, var ret og rimelig.

Google fik bĂžden for at have overtrĂ„dt EU’s konkurrencelovgivning ved at bruge sin egen prissammenlignings-service i sĂžgeresultater, uagtet at det ikke nĂždvendigvis var det mest relevante sĂžgeresultat for brugeren.

SĂžgefirmaet fik dermed ifĂžlge Vestager en unfair fordel sammenlignet med sine konkurrenter.

Google ankede naturligvis dommen, men i gÄr gav EU-Domstolen sÄ Vestager medhold i, at hendes vurdering som davÊrende konkurrencekommissÊr var korrekt.

Google har dog mulighed for igen at anke beslutningen.

BĂžden var i Ăžvrigt den fĂžrste i en rĂŠkke af tre store bĂžder, som Google har mĂ„tte indkassere i EU de seneste par Ă„r. Tilsammen udgĂžr de tre bĂžder et belĂžb pĂ„ 8,25 milliarder euro — lidt over 61 milliarder kroner.


Da der i september i Ă„r blev afsagt dom i retssagen mellem Epic og Apple, faldt 9 af sagens 10 punkter ud til Apples fordel.

Dog var der et punkt, hvor Apple blev tvunget til at ĂŠndre sin praksis.

Dommer Yvonne Gonzalez Rogers beordrede nemlig Apple til, at firmaet fremover skal tillade, at apps mÄ linke til andre betalingslÞsninger, sÄledes at betaling for fx abonnementer i en app, ikke lÊngere kun kan foregÄ via App Store.

Apple fik derfor frem til 9. december i Är til at Êndre sine vilkÄr og sin App Store, sÄ app-udviklerne selv kan vÊlge en anden betalingsudbyder, hvis de vil.

Apple mente dog, at det kun ville vÊre ret og rimeligt, at implementeringen af disse temmelig omfangsrige Êndringer skulle udskydes, indtil der falder endelig dom i sagen, som bÄde Epic og Apple har anket.

Men det Ăžnske har Yvonne Gonzalez Rogers afvist.

Dommeren siger, at der let kan gĂ„ 3-4-5 Ă„r, fĂžr sagen finder sin endelige afslutning, og at Apples Ăžnske om en udsĂŠttelse er baseret pĂ„ “en selektiv lĂŠsning af domstolens vurdering” og at Apple ”ignorerer alle de resultater, der understĂžttede pĂ„buddet”.

Hun fastholder dermed, at Apple skal foretage de fornĂždne ĂŠndringer inden 9. december.

Denne nye vurdering har Apple dog meddelt, at de har tĂŠnkt sig at anke.

Fortséttelse fþlger



LINKS TIL LÆSEHESTE

Hun eksisterer ikke: Men Angelina er blevet kaldt til samtale hos flere store techfirmaer

Meet Angelina. She got interviews at top tech companies. She’s also fake.
Turns out, “Phi Beta Phi — fraternity record for most vodka shots in one night” can get you callbacks at top tech companies if you’ve got the right resume.

Er muligheden for at sende lydbeskeder i en dating-app en god ting? Dþm selv 👇

Woman shares the bonkers things men are saying on Hinge’s new audio feature
Men have been revealing how many pet rats they have and how to pronounce their name on Hinge’s new audio feature.

Wolt er solgt: DoorDash betaler 7 milliarder euro for madudbringnings-firmaet

DoorDash to acquire food delivery company Wolt – TechCrunch
Wolt represents DoorDash’s sixth acquisition and its second in 2021.

Bileksperter designer 3D-model af Apple-bil
 baseret pÄ firmaets patenter

Auto experts use Apple patents to create interactive 3D model of what the Apple Car might look like
The car experts over at Vanarama have created an impressive interactive 3D model of what they think the Apple Car could look like based on official Apple patents. The concept shows both the external design as well as the interior of the car. The model explains design decisions using helpful notes th


Elbil-firmaet Rivian banker ind pÄ bÞrsen: Det delvist Amazon-ejede firma har nu en markedsvÊrdi pÄ 100 milliarder dollar

Rivian valued at over $100 bln in debut, after world’s biggest IPO of 2021
Shares of Rivian Automotive Inc surged as much as 53% in its Nasdaq debut on Wednesday, giving the Amazon-backed electric vehicle maker a market valuation of more than $100 billion after the world’s biggest initial public offering this year.

Hvilket kamera er bedst: iPhone 13 Pro eller Pixel 6 Pro?

iPhone 13 Pro vs. Pixel 6 Pro: what 2,000 photos tell us
That’s a lot of photos.

Windows 11 SE i skolen? Microsoft forsĂžger sig med nyt styresystem og ny computer, der skal konkurrere med Chromebooks

Microsoft announces Windows 11 SE, a new Chrome OS competitor
Microsoft takes on Chromebooks again.
You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold pÄ Techliv, skal du vÊlge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind pÄ din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.