Små og store rystelser i techland
Vi ser blandt andet på det amerikanske præsidentvalg og på mobil-seismografer, og linker til fire fede langlæsere om alt fra Mozillas fremtid til internet i Afrika.
Techgiganterne og det amerikanske præsidentvalg
Før vi kaster os over de korte nyheder, så dog lige en hurtig kommentar her fra Techlivs afdeling for international politik.
Nu er amerikanske valg ganske vist ikke det vi primært beskæftiger os med, men præsidenten og det øvrige politiske establishment i USA har jo en kæmpe indflydelse på techbranchen derovre - og derigennem også på vores hverdag.
Derfor giver det mening at vi følger med i både antimonopol-høringer, nye love om privatliv og så videre. Og derfor noterer vi os også her på kanalen, at senator Kamala Harris nu er udpeget som Joe Bidens vicepræsidentkandidat til det kommende valg.
Det er superspændende af mange årsager, men det betyder — som Vox gennemgår — også en del for hvordan de store techfirmaers fremtid kommer til at se ud.
Vox påpeger, at senator Harris i hjemstaten Californien har haft et temmelig...venskabeligt forhold til tech-verdenens ultrarige, der også har doneret mange penge til hendes kampagner.
Hun har heller ikke som tidligere præsidentkandidat Elizabeth Warren været ude efter at splitte giganterne op og bryde deres monopol.
Derfor er det rimeligt at spørge sig selv, hvordan Biden og Harris vil tackle udfordringerne med Amazon, Google, Apple og de andre tunge spillere, hvis de overtager det Hvide Hus?
Desværre er der næppe meget andet at sige lige nu end “vi må vente og se...”.
1. Google vil bruge Android-mobiler til at advare om jordskælv
Google har netop annonceret at de vil udsende en opdatering til over 2 milliarder Android-mobiler, der skal gøre telefonerne til en slags mobile seismografer.
Alle moderne smartphones kommer jo med indbyggede accelerometre, der kan registrere selv bittesmå bevægelser og rystelser — som for eksempel ved et jordskælv.
Ved at inddrage millioner af mobiler i et distribueret detektor-netværk, håber Google og deres samarbejdspartnere at kunne opfange skælvene op til et minut tidligere. Og selvom det ikke er lang tid, så kan det gøre en stor forskel for personer i risikozonen.
Nu er jordskælv nok ikke øverst på listen over katastrofer, vi danskere behøver bekymre os om i hverdagen, men i Californien går de jo nærmest bare og venter på the big one.
Derfor bliver det også i Googles hjemstat, at de nye jordskælvsdata bliver brugt til at udsende advarsler til brugerne, skriver Ars Technica. I resten af verden skal systemet i første omgang bare indsamle data.
2. Grænser for politiets ansigtsgenkendelse i Wales
Ansigtsgenkendelse har nok været en af de mest kontroversielle teknologier det sidste års tid, og balladen fortsætter.
I Cardiff brugte politiet i 2017 ansigtsgenkendelse på det lokale fodboldstadion, i forsøget på at identificere personer der på grund af tidligere sager var forbudt adgang.
Privatlivsforkæmpere mente dog, at systemet overskred flere love og menneskerettigheder, og sagen har kørt ved domstolene siden 2019.
Den første sag blev tabt, men ved appeldomstolen i denne uge traf dommerne en ny beslutning, og vurderede at South Wales-politiets brug af ansigtsgenkendelse var ulovlig, blandt andet fordi teknologien ikke var tilstrækkelig undersøgt for indbygget bias, og fordi det var alt for usikkert, hvem der havnede på eftersøgningslisten i systemet.
3. Nu kan du bestemme, hvem der skal kunne svare på dine tweets
Sociale medier kan være sjove — men det er langt fra altid man har lyst til at hele verden skal kunne svare på det man skriver.
I bedste fald kan det være tidskrævende at skulle læse og måske selv svare på, i værste fald kan svarene være hadefulde og truende.
Det er årsagen til, at Twitter nu gør det muligt for alle brugerne selv at vælge, hvem der må svare på ens tweets.
Man kan vælge mellem tre niveauer, når man skriver: 1) alle må svare, 2) kun de personer man følger må svare, eller 3) kun de personer man nævner i tweetet må svare.
Funktionen har været testet hos udvalgte brugere siden maj, og i en blogpost hos Twitter hævdes det, at det allerede har ført til mere åbne og følsomme dialoger om politik og andre potentielt kritiske emner.
4. Virtuelt visitkort hos Google
Når du søger på Google har du sikkert mange gange set de små bokse med udvalgte oplysninger, som dukker op øverst på siden.
Typisk er de såkaldte knowledge panels links til Wikipedia med den vigtigste information, fx om de berømtheder du har søgt efter.
Men nu kan du også lave dit eget virtuelle visitkort som sådan en lille infoboks i søgningerne på Google — dog foreløbig kun i Indien.
De små people cards kan indeholde en kort biografi, link til ens private side eller et firma, og et udvalgt foto — og kan måske hjælpe de nysgerrige netsøgere med hurtigere at finde den nemmeste måde at komme i kontakt med dig.
Der er dog ingen oplysninger om, hvornår de digitale visitkort kan bruges i resten af verden.
5. Overnat i verdens sidste Blockbuster-butik
Det skorter ikke på vilde, mærkelige (og dyre) boliger til leje på Airbnb, men det lyder alligevel som noget helt særligt at kunne overnatte i planetens sidste Blockbuster-butik.
Butikken bliver til lejligheden indrettet med sofa og seng og et stort tv, så man kan se alle de film man har lyst til, altsammen for kun 4 dollars!
Til gengæld kan overnatningen så kun bookes den 18., 19. eller 20. september. Derefter forstætter butikken som almindelig Blockbuster (så længe det varer...).
Butikken befinder sig i byen Bend i Oregon, USA, som måske ikke umiddelbart er verdens mest dragende turistattraktion - men nu er der dog en undskyldning for at tage på besøg.
LINKS TIL LÆSEHESTE
Hårde tider. Mozilla fyrer 250 og lægger ny, kommerciel strategi
Smittestop. Status for tracking-apps rundt om på kloden
Uden strøm, intet internet. Der er stadig mange steder i Afrika uden adgang til nettet
Bits og atomer. Om nogle hundrede år er Jorden måske én, stor computer?