1. Zuckerberg om AR: Smarte briller vil kunne teleportere dig på arbejde og til dine venners sofa i 2030

Augmented Reality er en af tidens mest hypede teknologier.

Men selvom potentialet utvivlsomt er stort, så er det stadig mere end uklart, hvordan og hvornår teknologien kommer til at influere på vores liv.

Det har Mark Zuckerberg til gengæld et par meget klare bud på — og han er bestemt i en position, hvor det giver mening at lytte på, hvad han forestiller sig.

Facebook producerer ikke blot det mest avancerede VR-headset til almindelige forbrugere, Oculus Quest. De har også tusindvis af folk der arbejder på både VR og AR-teknologi.

Og Zuckerberg er ikke i tvivl om, at særligt AR vil være med til at ændre fremtiden ganske markant.

I et interview med The Information-podcasten 411 kalder han AR “den næste store computerplatform”, og går i det hele taget meget detaljeret i dybden med, hvordan Facebook investerer heftigt i teknologien.

Facebook-stifteren tror, at vi i 2030 med et fingerknips kan teleportere os selv til en anden persons sofa og have følelsen af, at vi sidder der sammen.

- Når du har et normalt udseende par briller, hvor din ven kan teleportere sig til at sidde på din fysiske sofa virtuelt — det er visionen for den næste computerplatform, siger Zuckerberg, der mener at den type briller vil blive adopteret af hundrede millioner hvis ikke milliarder af mennesker, når produktet kan gøres billigt nok.

- Den hellige gral for sociale oplevelser er evnen til at føle, at du er sammen med et andet menneske. Ingen af de teknologier vi har i dag kommer tæt på det.

- Det er det som VR og AR kan levere, når det fungerer godt. Og det er derfor jeg er så passioneret omkring det her, siger Mark Zuckerberg .

Men Zuckerbergs forudsigelser for AR og VR stopper ikke der. Han tror samtidig, at teknologien vil få positiv indvirkning på klimaforandringerne.

- Det er klart, at der bliver ved med at være biler og fly og alt det der. Men jo mere vi kan teleportere rundt, kan vi ikke blot eliminere pendling, og den slags ting, som er trælse for os, men jeg tror også, det vil være bedre for samfundet og for planeten generelt.

Samtidig forestiller Facebook-stifteren sig en fremtid, hvor man i højere grad kan bosætte sig, hvor man vil, fordi man kan teleportere sig på arbejde.

Det, der ifølge Zuckerberg holder udviklingen tilbage, er at de komponenter som skal til for at kunne projicere digitalt indhold ind foran vores øjne, ganske ikke findes endnu.

Vi har ganske enkelt ikke gennemsigtige skærme i høj nok kvalitet, eller små nok processorer der ikke overopheder.

Men det er den fremtid, som Mark Zuckerberg i interviewet meget begejstret fortæller, at Facebook er ved at bygge, og som han altså forventer vil være klar omkring 2030.

Zuckerberg siger, at Facebook arbejder på at bygge produktet fra grunden op, hvilket vil sige at udvikle deres eget styresystem og egne processorer — altså den tilgang til produktudvikling som Apple er bannerfører for.

Resultatet skal ultimativt ende med et par briller, der ligner dem vi kender i dag, men som kan så uendeligt meget mere.

Interviewet med Zuckerberg kommer kort tid inden Facebooks første smart-briller kommer på markedet, selvom de altså er meget langt fra ægte AR. Men de er altså et af de første skridt på vejen mod Mark Zuckerberg store drøm:

- Hvis du kan skabe en computerplatform der fundamentalt er mere menneskelig og som skaber naturlige interaktioner mellem mennesker — det er drømmen som vi har jagtet igennem lang tid, lyder det fra Facebook-stifteren.

Du kan lytte til det 45 minutter lange interview her, der med al tydelighed viser, at Mark Zuckerberg personligt er meget dybt involveret i projektet.

2. Apple og Googles “app-skat” er under voldsomt pres

Er det rimeligt at Apple og Googles kan tage op til 30 procent i kommission, når app-udviklere sælger deres apps gennem deres butikker? Og skal udviklerne have mulighed for at vælge en alternativ betalingsløsning?

De to spørgsmål bliver der netop nu kigget meget nøje på i en række lande og stater, som led i det opgør med de store techfirmaer, der efter nogens mening har udviklet sig til monopoler.

Senest er staten Arizona tæt på at vedtage en lov, der vil give udviklere lov til at vælge en anden betalingsløsning, så de ikke er tvunget til at gå igennem Apple og Googles løsningerd.

Det var netop det, der var kernen i Epics søgsmål mod de to dominerende mobilplatforme, efter Epic-spillet Fortnite sidste sommer blev sparket ud af app-butikkerne, fordi de implementerede deres egen betalingsløsning i spillet.

Lovforslaget, som altså vil tillade at man kan benytte en anden betalingsløsning, er allerede vedtaget i Arizonas underhus og mangler nu blot vedtagelse i senatet for at blive til lov.

Og det kan få vidtrækkende konsekvenser for de to firmaer, hvis det sker.

En juridisk ekspert siger til The Guardian, at hvis loven bliver vedtaget i Arizona, er det meget sandsynligt at man kort tid efter vil se tilsvarende lovgivning blive indført i andre stater.

Stater som Georgia, Hawaii, Illinois, New York, Massachusetts og Minnesota overvejer allerede et lignende tiltag.

Også på vores side af Atlanten er der pres på de to firmaers regler for salg af apps — særligt på Apple.

I sidste uge besluttede de britiske konkurrencemyndigheder at åbne en sag mod Apple om præcis samme spørgsmål. Også Holland er lige på trapperne med en afgørelse i deres vurdering af sagen.

Men måske endnu mere relevant, så skulle EU ifølge Reuters kilder (de vanligt unavngivne kilder med kendskab til sagen), meget snart være klar med et formelt søgsmål mod Apple på baggrund af den klage fra Spotify, som Margrethe Vestagers kontor aktivt gik ind i sidste år.

Meget tyder altså på, at app-butikkerne snart er nødt til at åbne en smule for deres ellers hermetisk lukkede økosystem.

3. EU vil være (mere) digitalt uafhængige

“Vi er nødt til at blive mindre afhængige af andre, når det kommer til centrale teknologier.”

Sådan lød budskabet fra Margrethe Vestager i går ved EUs præsentation af et såkaldt digitalt kompas — en strategi for den digitale udvikling i Europa for de næste 10 år.

Helt konkret betyder det, at man i 2030 sigter efter at 20 procent af verdens chip-produktion skal foregå i Europa, og at Europa skal have sin første kvantecomputer i 2025.

Andre af de fire bærende elementer i strategien inkluderer, at indbyggerne skal have bedre digital færdigheder, at alle skal have adgang til gigabit-internet i 2030, og at der skal uddannes langt flere it-specialister.

Desuden skal flere virksomheder digitaliseres, og det offentlige skal ligeledes i langt højere grad bruge digitale løsninger.

Selvom det kan lyde som tomme floskler, så følger der en ordentlig pose penge med til projektet.

Nærmere bestemt vil man investere op mod 1.000 milliarder kroner i den digitale transformation af Europa de næste 10 år.