Facebooks perfekte nedbrud

Medmindre du lever under en sten, så er du allerede klar over, at Facebook og firmaets andre apps, som Instagram og WhatsApp, forsvandt fra nettet i går.

I en uhørt lang periode på omtrent 6 timer boede vi i en verden uden Facebook 🇩🇰.

Personligt bruger jeg hverken Facebook eller de føromtalte Facebook-ejede apps ret ofte, så den eneste grund til, at jeg lagde mærke til nedbruddet, var den nærmest maniske livedækning af begivenhederne, som foregik på “traditionelle” medier og Twitter.

I stedet for at gengive (alt for meget af), hvad du sikkert allerede har læst eller hørt andetsteds, har jeg lavet en Techlivs top 5 over Facebooks nedbrud:

1. Vi overlevede

Først og fremmest må vi konstatere, at verden overlevede seks timer uden Facebook.

Ingen er så vidt vides kommet til skade, og er man afhængig af Messenger, har man sikkert fundet gode gamle sms frem eller brugt et andet socialt medie til at kommunikere.

Måske har man ligefrem måtte støve sin emailklient af. Men det gik.

2. Dagens taber: Mark Zuckerberg

Hvis der er en, der for alvor har betalt prisen for nedbruddet, så er det manden ham selv: Mark Zuckerberg.

Facebook-aktien faldt, i takt med Facebooks nedetid, fra omkring 343 dollars til i skrivende stund 326 dollars — altså et dyk i omegnen af fem procent.

Zuckerberg blev derfor i størrelsesordenen 6-7 milliarder dollars fattigere på en dag. Facebook-aktien er samlet set gået 15 procent ned siden Wall Street Journals afsløringer i ‘Facebook Files’ de sidste par ugers tid, så timingen for nedbruddet er alt andet end perfekt for Zuck.

Anyways, hvis et nedbrud af denne karat rammer cirka en gang hver femtende år, så er aktien formentlig tilbage på gårsdagens niveau inden for ganske kort tid.

💭 Kunne man dog blot få lov til at være fluen på væggen, når Mark Zuckerberg kalder de ansvarlige op til en hyggesnak om, hvordan de kostede ham 7 milliarder dollars på en eftermiddag. Jeg gætter på, at deres svar vil være: “move fast and break things” 💭.

3. Det perfekte digitale nedbrud

Der er noget særligt smukt over gårsdagens nedbrud. For det viste på bedste vis, hvordan hele skidtet kan ramle på en gang, når alle ens systemer er bundet sammen, og alt er digitaliseret.

Således bliver der fra flere sider rapporteret, at Facebooks interne systemer også forsvandt — og at det i virkeligheden er grunden til, at det tog dem så lang tid at komme op at køre igen.

The Guardians techjournalist Alex Hern har i en tweet-tråd på ganske kompetent og simpel vis beskrevet scenariet 👇.

a bunch of friends have texted me asking for a basic explanation as to what the hell happened to knock off all of Facebook so:
— alex hern (@alexhern) October 4, 2021

Jeg opsummerer ganske kort:

Facebook foretager en opdatering af deres systemer, der går galt.

Men fordi de nu ikke bare har fjernet Facebooks eksterne tjenester fra nettet, men også alle deres interne systemer, har de ingen let mulighed for at sende en ny opdatering ud, der fikser problemet.

Samtidig er deres interne kommunikation — som er en miniudgave af Facebook selv — sat ud af drift. Så de kan ikke kommunikere med hinanden om, hvad der er sket, eller hvem der skal gøre hvad.

Men så kan man da mødes på kontoret og koordinere. Nej, for man kan ikke komme ind i bygningen, da adgangskortene også er sat ud af spillet.

I sidste ende lykkes det at sende et fysisk hold til et nærliggende datacenter, hvor de manuelt foretog den opdatering, der fik Facebook genoplivet igen.

Facebook bekræfter med sine egne ord, at det er nogenlunde sådan, det hele er foregået:

De skriver i deres blog post:

The underlying cause of this outage also impacted many of the internal tools and systems we use in our day-to-day operations, complicating our attempts to quickly diagnose and resolve the problem.

Så en skarp reminder om, at man nok på et eller andet niveau skal adskille sit setup, så en fejl-opdatering ikke også fjerner alle ens interne systemer — særligt når man er et firma med over 3 milliarder daglige brugere.

4. Hvad skete der egentlig?

Historien er faktisk lidt nuser. For der er umiddelbart ikke tale om et sikkerhedsbrud af nogen som helst art, men blot en regulær menneskelig fejl.

Alt indikerer — og det er også det Facebook officielt fortæller — at der er tale om en opdatering, som er gået galt.

Cloudflare, som er et af nettets største infrastrukturfirmaer, forklarer i en detaljeret blogpost med den fantastiske titel Understanding How Facebook Disappeared from the Internet, hvordan nedbruddet så ud gennem deres systemer.

De kan se, at Facebook udsender en kaskade af opdateringer af deres BGP (Border Gateway Protocol), som i grove træk er beskeder om at fjerne Facebook fra internettet.

Og hvad er så BGP? Vi låner fra Cloudflare igen:

“Roughly speaking, if DNS is the Internet's address book, then BGP is the Internet's road map.”

Meget firkantet sagt, har trafikken ikke længere kunne finde den rette vej.

I Facebook-termer lyder forklaringen således:

Our engineering teams have learned that configuration changes on the backbone routers that coordinate network traffic between our data centers caused issues that interrupted this communication. This disruption to network traffic had a cascading effect on the way our data centers communicate, bringing our services to a halt.

Og så i hele seks stive timer.

5. Epilog: Vores digitale infrastruktur er bomstærk

Hvis man kigger på mediedækningen af gårsdagens nedbrud, så vil det stå ganske klart, at det er en sjælden begivenhed, at et af verdens største firmaer går ned i så lang en periode.

Skærmbillede fra Downdetector.com, som visualiserer Facebook-nedbruddet.

Selv et strømsvigt i en større dansk by ville næppe få så meget medieomtale.

Gårsdagens “event” er derfor på mange måder et perfekt billede på, hvor stærk den digitale infrastruktur i virkeligheden er, hvor totaldigitaliseret vores del af verden er blevet, og hvor forvænte vi er med, at alting bare kører.

Links til nedbruds-læseheste:

Cloudflare: Sådan gik Facebook ned (teknisk kompetent forklaring)

https://blog.cloudflare.com/october-2021-facebook-outage/

The Verge: Hvad er BGP (forklaret til almindelige mennesker)

Facebooks egen blog post

Apple 10 år efter Steve Jobs død: Computere for alle — ikke kun dem der tænker anderledes

Det er i dag 10 år siden Steve Jobs døde.

Som nævnt havde jeg egentlig tænkt mig, at “Apple 10 år efter” skulle være omdrejningspunktet i dagens nyhedsbrev.

Men Facebooks nedbrud var lidt svært at tilsidesætte, så vi tager den i en lidt kortere udgave.

Jeg har fundet en ting, som på fineste vis opsummerer den voldsomme transition Apple har været igennem.

I dagens hyldestvideo på Apples hjemmeside siger Steve Jobs, i et klip fra 1997 da Apple lancerede Think Different kampagnen:

I think you always had to be a little different to buy an Apple Computer. And I think you still have to think differently to buy an Apple computer. And I think the people that do buy them, they are the people that are not just out to get a job done, they’re out to change the world.

Citatet er klassisk Steve Jobs. Men det passer ikke på det Apple, vi kender i dag, som verdens mest værdifulde firma.

Apple-produkter er blevet mainstream, og hundredvis af millioner af mennesker har en Apple-computer i lommen, uden at de på nogen måde tænker særligt anderledes.

Tiden hvor Macs var for den kreative klasse er for længst forbi, og det er ikke mindst Tim Cooks værk at have rykket Apple fra udfordrerens rolle, til at være førerhunden — også selvom Steve Jobs allerede havde sat den bevægelse i gang.

På trods af at firmaets computere er blevet allemandseje, så har Apples og Jobs' strømlinede design-filosofi hængt ved. Det nærmest maniske fokus på detaljen, er blevet kørt stringent videre via Steve Jobs' vigtigste partner og Apples mangeårige designchef, Jony Ive, som dog forlod firmaet i 2019.

Man kan diskutere, om Apple er lige så innovativ nu, som under Steve Jobs - der jo nåede at stå bag både iPod, iPhone og iPad inden sin død.

Men man må også bare konstatere, at det er notorisk svært at opfinde helt nye computerprodukter, der appellerer til den brede befolkning, som nu er blevet Apples kundegrundlag.

Apple Watch og AirPods syner måske ikke af meget, hvis man sammenligner med at putte en kraftfuld computer i lommen på folk. Men ikke desto mindre er der mange, der hver dag er udstyret med op til tre Apple-computere på kroppen: En i lommen, en på håndleddet og en i ørerne.

Den nok største skuffelse er, at Apple på ti år ikke har formået at gøre Siri til andet end en halvgod digital hjælper, som stadig tager fejl af en god portion af det, man siger. Ofte går det faktisk den forkerte vej, hvor nye opdateringer gør Siri dårligere, end assistenten var før.

Kigger vi mod fremtiden, så er det en offentlig hemmelighed, at Apple i længere tid har arbejdet på to markante produkter: En (måske selvkørende) bil og AR-briller.

Netop AR og kunstig intelligens (og en førerløs bil er jo i virkeligheden kunstig intelligens på hjul), er de to områder, Tim Cook for nylig nævnte som fremtidens vigtigste teknologier — og dermed Apples vigtigste fokusområder i den kommende tid.

Men på samme måde som at man måtte vente på en iPhone, til at chips var blevet små og energivenlige nok til, at de kunne være inde i en telefon, så må man også pænt vente på, at de kommende teknologier bliver modne nok til at kunne præsenteres som nye produkter.

Apples transition til egne processorer er helt sikkert en del af det AR- og AI-puslespil, og mit bedste bud er, at vi måske allerede indenfor et (måske to) års tid, vil se det første bud på, hvordan et par Apple-briller vil se ud. Det bliver formentlig også det sidste nye produkt, Tim Cook når at sætte i søen, inden han selv giver stafetten videre.

Skal vi gøre status over de 10 år, der er gået siden Jobs død, så jeg føler mig ret sikker på, at Steve Jobs ville have lettet på hatten over, hvad Tim Cook og Jony Ive har formået at skabe. Jobs kunne næppe have gjort det (meget) bedre selv.

Links til Steve Jobs læseheste:

Der er afgjort mange opfattelser af Steve Jobs som leder, og det er også ret veldokumenteret, at han ikke altid har behandlet alle omkring sig lige godt.

Men lige netop i dag, synes jeg det er på sin plads, at lade de folk, der kendte ham, sige et par ord.

Apple: Video med en række legendariske Steve Jobs klip