1. El Salvador: Bitcoin er nu trådt i kraft som officiel valuta

El Salvador er i dag blevet det første land i verden, der officielt har introduceret bitcoin som en officiel valuta. Bitcoin skal fungere sidestillet med den amerikanske dollar, som har været landets (eneste) officielle valuta hidtil.

Det vil sige, at indbyggerne i El Salvador fra i dag kan betale skat i bitcoin eller købe en kop kaffe eller andre varer med den digitale valuta. Alle forretningsdrivende skal nu tilbyde køb i bitcoin.

En af de væsentlige grunde til at indføre bitcoin er at nedbringe udgifter til pengeoverførsler, som ofte bruges til at sende penge tilbage til familien, fra El Salvadorianere, der bor udenfor landet.

Ifølge Reuters koster det hvert år omkring 400 millioner dollars i gebyrer at overføre penge tilbage til El Salvador fra andre lande — hovedsageligt USA.

Næsten 6 milliarder dollars, svarende til 23 procent af det mellemamerikanske lands bruttonationalprodukt, stammer fra overførsler udefra.

Mandag købte El Salvador i øvrigt 400 bitcoin, hvilket fik prisen til at stige yderligere. Kursen på en bitcoin har efter et længere dyk nu igen passeret 50.000 dollars.

Det er dog stadigvæk et stort eksperiment, El Salvador har gang i, og det er ganske usikkert, hvad udfaldet bliver.

New York Times rapporterer, at landets befolkning i overvejende grad er modstandere af bitcoin-forsøget. Kun omkring en tredjedel bruger internettet og 25 procent lever under fattigdomsgrænsen.

For at forsøge at få befolkningen til at adoptere kryptovaluta, har regeringen lanceret en digital wallet, de kalder “Chivo”.

Downloader borgerne Chivo, får de automatisk et beløb i bitcoin svarende til 30 dollars.

Desuden får indbyggerne mulighed for at hæve kontanter i dollars, som så bliver trukket i bitcoin fra deres wallet. Foreløbigt kan det lade sig gøre i 200 hæveautomater og 50 centre rundt om i landet.

Adoptionen af bitcoin som officiel valuta bliver mødt med stor skepsis fra blandt andre Verdensbanken og den Internationale Valutafond.

Sidstnævnte er blandt andet bekymrede for den digitale valutas notoriske ustabilitet, og at El Salvador kan blive centrum for hvidvaskning af penge.

2. ProtonMail i modvind efter udlevering af fransk aktivists IP-adresse

ProtonMail er af mange anset som en af de sikreste email-services, med deres fokus på end-to-end krypterede beskeder, total anonymitet og firmaets placering i Schweiz.

Derfor bruges tjenesten ofte af aktivister og journalister, der vil sikre, at deres kommunikation ikke kan opsnappes.

Men ProtonMail er nu kommet i lettere modvind, efter at de har logget og udleveret IP-adressen på en fransk klimaaktivist, på ordre fra de schweiziske myndigheder.

Måske endnu mere bekymrende kom anmodningen til de schweiziske myndigheder fra Frankrig via Europol, og fransk politi har efterfølgende sporet IP-adressen til aktivisten, som er blevet anholdt.

ProtonMails stifter og CEO, Andy Yen, skriver i et tweet, at firmaet ikke har haft noget valg:

- Proton skal overholde schweizisk lovgivning. Så snart en forbrydelse er begået, kan privatlivsbeskyttelsen suspenderes, og vi er under schweizisk lov pålagt at besvare anmodninger fra schweiziske myndigheder, skriver han.

Proton must comply with Swiss law. As soon as a crime is committed, privacy protections can be suspended and we're required by Swiss law to answer requests from Swiss authorities.
— Andy Yen (@andyyen) September 5, 2021

I et blogindlæg siger Andy Yen desuden, at han mener, det er beklageligt, at en lov der i udgangspunkt er implementeret for at komme alvorlig kriminalitet til livs, er blevet brugt til at anholde en aktivist.

Han understreger dog, at firmaet ikke har nogen mulighed for at give myndighederne adgang til de emails, der er blevet sendt fra kontoen, da de ganske enkelt ikke har en nøgle, der kan låse krypteringen op.

IP-adressen var dog nok til at lede politiet på sporet af, hvem der sendte emails fra den pågældende konto.

ProtonMail vil nu klargøre overfor brugerne, at de i lignende sager er tvunget til at udlevere de få oplysninger, de har om deres brugere.

Selvom det nok kommer som en overraskelse for mange af firmaets kunder, så kan man se i ProtonMails såkaldte Transparency Report, at det er noget, firmaet er vant til.

Alene i 2020 har ProtonMail imødekommet over 3.000 ordre fra de schweiziske myndigheder.

Det fremgår også, at lidt under 200 anmodninger fra andre lande er blevet godkendt af Schweiz og bragt videre til ProtonMail.

3. Scooter- og motorcykelfirmaer går sammen i nyt konsortium for batteri-ombytning

Vi har ofte fokus på elbiler, måske fordi vi bor i et land, hvor vejret ofte er temmelig dårligt.

Men i andre lande er der ligeledes kæmpe-potentiale i elektriske scootere — i særdeleshed hvis man kan udskifte batteriet, på en “batteri-ombytnings-station” i stedet for at skulle holde pause, mens man oplader.

Sådan ser en af Gogoros batteri-ombytnings-stationer ud.

Den teknologi har særligt firmaet Gogoro været pionerer indenfor.

Men nu får firmaet konkurrence — eller man kunne kalde det assistance — fra en række andre scooter- og motorcykelfirmaer.

Det italienske firma Piaggio har oprettet et konsortium sammen med Honda, Yamaha og KTM, som skal udarbejde fælles internationale standarder indenfor ombyttelige batterier.

The Swappable Batteries Motorcycle Consortium, som er konsortiets officielle navn, skal også arbejde på, hvordan man udbygger infrastrukturen, så man nemt og bekvemt og på få sekunder kan skifte sit batteri, når man er ved at løbe tør for strøm.

4. Rapport: Computerudvælgelse af jobansøgere sorterer mange talenter fra

Software bruges i stigende grad til at luge ud i mængden af kandidater, når et nyt job skal besættes.

Men i processen eliminerer computeren ofte kompetente kandidater.

Det fremgår af en ny rapport fra Harvard Business School, som blandt andet har spurgt mere end 8.000 jobansøgere og 2.250 chefer i USA, Storbritannien og Tyskland om deres erfaringer.

Det er særligt specifikke og rigide formuleringer om den kommende medarbejders uddannelse og tidligere arbejde, der automatisk eliminerer ansøgere.

Et eksempel kan være, hvor lang en uddannelse man har, selvom det ikke nødvendigvis betyder noget, hvis en ansøger ellers har relevant erfaring og andre stærke kompetencer.

Det kan også være upræcise formuleringer som, at man ønsker en person, der har erfaring med kodning, selvom jobbet i virkeligheden handler om at indtaste data.

Ifølge rapporten siger 88 procent af de adspurgte arbejdsgivere, at kvalificerede ansøgere bliver sorteret fra, fordi de ikke matcher et specifikt kriterie.

Og det er ikke bare surt for de folk, der aldrig får deres ansøgning læst. Det er også en dårlig forretning for arbejdsgiveren at eliminere det, rapporten kalder for “hidden workers”.

De firmaer, der hyrer folk selvom de ikke nødvendigvis matcher alle kriterier fra jobopslaget, men som har nogle andre ting, de kan tilbyde, siger, at disse nyansatte ofte præsterer bedre, end andre medarbejdere i tilsvarende jobs.

Det er målt på centrale parametre som “attitude og arbejdsmoral, produktivitet, kvaliteten af det udførte arbejde, engagement, fremmøde og innovation”.

Der er dog næppe tvivl om, at computere også fremadrettet kommer til at være med til at sortere i ansøgerpuljen.

Anbefalingen i rapporten er derfor blandt andet, at arbejdsgiverne stiller færre diskvalificerende krav, og bliver langt mere fokuserede på en positiv tilvælgelse, hvis de vil have adgang til de største talenter.