1. Farvel til Googles internetballoner

Et af det seneste årtis mest unikke og højtflyvende tech-eksperimenter er slut.

Loon — Googles luftballoner der skulle sprede internet til selv de fjerneste egne på kloden — lukker nu ned, små syv år efter projektet først blev introduceret.

Det oplyser Astro Teller, chef for Googles eksperimenterende division X, på firmaets blog:

- Vejen til kommerciel levedygtighed har vist sig at være meget længere og mere risikofyldt end håbet. I de kommende måneder begynder vi at afvikle driften.

Internetballonerne var et af Googles såkaldte moonshots — de eksperimenterede satsninger, som har til formål at udforske nye og ofte radikalt anderledes teknologiers kommercielle muligheder.

Loon nåede blandt andet at levere internet af flere omgange til Puerto Rico, da ø-staten blev ramt af voldsomme orkaner som i perioder eliminerede de traditionelle internetforbindelser for mange indbyggere.

I Kenya nåede Loon endda at blive introduceret som en kommerciel service, men den forsvinder altså nu.

En mulig aftager kunne være SpaceX’s Starlink, som leverer internet over hele kloden via satellitter.

En af de første britiske brugere, Philip Hall, har netop fortalt, hvordan han i sit hjem langt ude på landet i Sydengland er gået fra en internethastighed på omkring 0,5 Mbps til et gennemsnit på mellem 85 og 90 Mbps med den nye Starlink-forbindelse — dog oplever han jævnlige udfald.

Der var i øvrigt 10 nye Starlink-satellitter ombord på SpaceX’s Falcon-raket, der i weekenden satte ny verdensrekord ved at sende 143 satellitter i kredsløb på en enkelt mission.

2. Mark beder Helle vurdere Donald: Facebook sender beslutningen om lukning af Trumps konto videre til tilsynsråd

Mens Twitter konsekvent besluttede at lukke Donald Trumps konto permanent, så har Mark Zuckerberg valgt at sende aben videre.

Facebooks nye Tilsynsråd — også kendt som Oversight Board — har fået til opgave at træffe en endelig beslutning om Trumps konto, som Facebook vil rette sig efter uanset udfaldet.

Dermed er den betændte sag ganske belejligt fjernet fra Mark Zuckerbergs bord.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt — der en af de fire sidestillede formandskræfter i Tilsynsrådet — vil rådet indhente oplysninger fra Facebook og Donald Trump, ligesom de vil indhente råd fra udvalgte eksperter, inden de træffer en beslutning.

- Vi vil vurdere, om det indhold, der har forårsaget den konkrete suspendering, var i modstrid med Facebooks fællesskabsregler, og om hvorvidt indholdet respekterer menneskerettighederne, siger Helle Thorning-Schmidt til DR

Sagen skal afgøres inden for 90 dage, men den tidligere danske statsminister håber, de kan gøre det på kortere tid.

3. Google truer med at lukke søgemaskinen i Australien — og indgår samtidig aftale med franske medier

Australien er i disse dage ved at få de allersidste detaljer på plads, inden en ny medielov træder i kraft. Loven kræver at Google og Facebook skal betale nyhedsmedier for at måtte linke til deres indhold.

Selvom loven mere eller mindre er en done deal, så har Google nu trukket det sidste kort, firmaet har på hånden.

Google truer simpelthen med at trække søgemaskinen ud af Australien, hvis ordlyden i loven ikke ændres.

- Hvis denne version af reglerne skulle blive lov, ville den ikke give os noget andet valg end at stoppe med at udbyde Google-søgninger i Australien.

- Det ville ikke kun være et dårligt resultat for os, men også for det australske folk, mediediversiteten og de små virksomheder, der bruger vores produkter hver dag, siger Mel Silva, der er direktør for Google i Australien og New Zealand

Men advarslen lader tilsyneladende til at prelle fuldstændig af på de australske lovgivere.

“Vi responderer ikke på trusler” lyder den kontante afvisning fra Australiens premierminister, Scott Morrison, som uddyber:

”Australien laver selv reglerne for ting, du kan gøre i Australien. Det er gjort i vores parlament. Det er gjort af vores regering. Og sådan fungerer tingene her i Australien.”

Kontroversen i Australien sker netop som Google har indgået en aftale med nyhedsmedier i Frankrig. Her vil firmaet fremover betale for at kunne bruge et mere “rigt” uddrag af de etablerede mediers nyheder.

Den helt afgørende forskel er, at Google i Frankrig frit kan forhandle aftaler individuelt med medlemmer af sammenslutningen Alliance de la Presse d'Information Générale. Dog skal prisen afspejle mediets størrelse og brugerantal, samt hvor meget det enkelte medie dækker politik og generelle nyheder.

I Australien er loven omvendt (foreløbigt) formuleret så Google og Facebook er tvunget til at betale for at linke til indhold til alle medier. Kan de ikke blive enige om en pris med et medie, vil en uafhængig instans bestemme prisen.

Det er dette — kombineret med konceptet om at skulle betale for blot at linke til indhold — som Google opponerer imod.

Som vi skrev i sidste uge, ønsker de danske medier ligeledes at Google og Facebook skal betale for at kunne linke til dansk nyhedsindhold. Dette krav afviser Facebook i et retursvar på de danske mediers debatindlæg, som ligeledes er publiceret hos MediaWatch.

Facebook siger til sit forsvar blandt andet, at medieindholdet kun udgør “mindre end en håndfuld procent” af det indhold, brugerne ser på deres platform.

4. Amazon tager første stik mod Parler

Da Amazon lukkede for det kontroversielle sociale medie Parlers servere, blev internetgiganten kort tid efter mødt med et sagsanlæg.

Parler krævede ganske enkelt at domstolene skulle tvinge Amazon til at tænde for Parlers servere igen, så platformen kunne returnere til internettet, mens disputten bliver afgjort.

Dommeren i sagen, Barbara Rothstein, har dog i første gang blankt afvist Parlers krav. Hun mener først og fremmest, at Parlers beviser for, at Amazon i denne sag skulle have overtrådt reglerne om antitrust (monopol og konkurrenceforvridning) er forsvindende små.

Desuden siger Barbara Rothstein, at det ikke ville være i offentlighedens interesse at tvinge Amazon til at stille serverplads til rådighed “for den slags groft, voldeligt indhold, der er tale om i denne sag, især i lyset af de nylige optøjer ved US Capitol.”

I det hele taget ser fremtiden ganske sort ud for Parler i disse dage. Samtidig med afvisningen i retten, har de amerikanske lovgivere bedt FBI undersøge Parlers rolle i stormen på Kongressen “som en mulig facilitator for planlægning af og tilskyndelse til vold”.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Sådan forstærker Facebooks algoritme Men In Black i Danmark

Nissan koncept-varevogn er en drøm for folk, der vil hjemmearbejde på farten.

Microsoft får patent på chatbot, der kan få døde til at kommunikere — men de har ikke tænkt sig at udvikle den.

En lignende bot er dog allerede udviklet for et par år siden (ekstremt læseværdig artikel).

10-årig pige døde efter farlig leg, hun havde set på TikTok: Nu tvinger Italien TikTok til at blokere brugere, der ikke kan verificere deres alder.