God onsdag,

I dag skal vi have mindre skærmtid, flere gennemsigtige solceller og mere regulering af techgiganterne.

En af dem der arbejder på det sidste er som bekendt Margrethe Vestager, der senere i dag er klar med den første store forkromede plan for en egentlig datapolitik i Europa.

Vi varmer op med at kigge på om Vestager og EU faktisk også sætter dagordenen uden for Europa — og du får også forklaringen på, hvorfor hun med amerikansk kærlighed i stemmen er blevet udråbt til at være en gangster.

Lad os komme i gang.

God læsning,
Nicolai

1. Gennembrud for gennemsigtige solceller

Tænk hvis vi havde gennemsigtige solceller lavet af et fleksibelt materiale, der gjorde det muligt at integrere solcelle-teknologi i vinduer, eller ligefrem at pakke vores biler, fly og huse ind i et usynligt materiale der producerer energi.

Måske er den tanke nu lidt tættere på at blive til virkelighed. I hvert fald har forskere på Queensland University opnået et mindre gennembrud indenfor såkaldt quantum dot solcelleteknologi, som gør det muligt at producere gennemsigtig solcelle-film, der er 25 procent mere effektivt end tidligere modeller.

Ifølge manden i spidsen for projektet, Professor Lianzhou Wang, gør de 25 procent en kæmpe forskel:

“Det er reelt set forskellen på om quantum dot solcelleteknologi kun er en spændende mulighed, eller om det kan blive kommercielt bæredygtigt”, siger han.

Men… man er der ikke helt endnu, og forskerne vil derfor — som man jo gør — arbejde videre på at øge solcellerens effektivitet.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature Energy, og universitetet har desuden lavet en ganske velproduceret video, der forklarer mere om gennembruddet — en video som i øvrigt bliver indledt af den danske professor og præsident for det australske universitet, Peter Høj.

Vi giver en 👊 for en video der forklarer kompleks teknologi på en let forståelig måde — og en 🙌 for at der er nogle, der rent faktisk arbejder med teknologi, som kan andet end at give os vort daglige digitale fix.

2. Oplysning til borgerne om skærmtid

Hvor tidligt starter vi egentlig med at gøre vores børn digitalt afhængige?

Svaret er for manges vedkommenende meget tidligt, og derfor vil Københavns Kommune nu sætte sunde digitale vaner på dagsordenen hos københavnske småbørnsfamilier — vi snakker om børn helt ned til 0 år.

Til formålet har kommunen lavet en kampagne, der både kan mødes i gadebilledet og på en lille hjemmeside med fem gode råd, som Techliv hurtigt har kigget efter i sømmene.

Faktisk er flere af rådene så gode (og simple) at de uden problemer kan fungere som en lille huskekage for os alle — uanset om vi har små børn eller i det hele taget børn i husstanden. Ingen bliver for gamle til fælles skærmtidsregler eller til at huske at komme mere udenfor.

Føler du dig stadig uden for målgruppen, så lavede undertegnede faktisk en guide til voksne for et par måneder siden med overskriften “Indtil telefonen skiller jer ad”

For kan du sige dig helt fri fra at være mobilafhængig? Hvis ikke, så bringer vi her det eneste citat, der er fremhævet på kommunens nye kampagneside:

"Du er rollemodel og forbillede for dit barn. Din måde at bruge skærm på er grundlaget for dit barns skærmvaner."

3. Første fagforening for højtuddannede techmedarbejdere i USA

Om crowdfunding-platformen Kickstarter bliver en rollemodel for andre techfirmaer i USA er for tidligt at sige. Men ikke desto mindre har firmaets veluddannede ansatte som de første i den amerikansk techindustri dannet en fagforening, som har fået navnet Kickstarter United.

Det sker efter en 18 måneder lang kamp med firmaets ledelse, som til sidst har måtte overgive sig. Og når først man har gjort det, kan man jo altid få det til at lyde som om man hele tiden har synes det var en skidegod idé, hvilket Kickstarters CEO Aziz Hasan mestrer her:

“Vi støtter og respekterer beslutningen, og vi er stolte af den fair og demokratiske process, som har ført os hertil," siger han.

Stiftelsen af den nye fagforening sker i kølvandet på en række sager, hvor blandt andet flere af techgiganternes ansatte offentligt har protesteret mod deres ledelsers beslutninger og gøren og laden.

Hos Google har tusindvis af ansatte demonstreret mod firmaets involvering i udvikling af kunstig intelligens til det amerikanske militær og ikke mindst mod ledelsens håndtering af sager om sexchikane, kønsdiskrimination og racisme.

Hos Amazon har medarbejderne blandet andet protesteret mod umenneskelige arbejdsvilkår og senest mod firmaets manglende respons på klimaforandringerne, (som måske er forklaringen på hvorfor Jeff Bezos i går lancerede sin nye klimafond).

4. SpaceX sætter (næsten) dato på ny rumturist-attraktion

Hvor meget klimasvineri raketbenzin udgør, modtager vi gerne input om fra jer kloge læsere. Men i hvert fald er rumturisme (igen) ved at blive en ting.

Elon Musks raketfirma SpaceX har nemlig nu sat en foreløbig cirka-dato på, hvornår firmaets første fire rumturister skal afsted — nemlig i slutningen af 2021 eller starten af 2022.

De rige og modige turister skal oven i købet sendes længere ud i rummet end nogle turister har været før. De får en tur på to-tre omgange rundt om jorden, i en højde der er en anelse længere ude i rummet end der hvor den internationale rumstation befinder sig (lidt over 400 kilometers højde).

Projektet sker i samarbejde med rumturistfirmaet Space Adventures, som dog ikke vil ud med prisen på sådan en tur...

Uden at være alt for pessimistiske kan vi dog godt have vores tvivl om, hvorvidt tidsplanen holder. Elon Musk er i hvert fald tæt på verdensmester i at misse deadlines, og det gælder ikke bare Tesla. De første to SpaceX-turister skulle allerede i slutningen af 2018 have været sendt en tur rundt om månen, men det er altså ikke sket endnu, og den næste rundt-om-månen-tur blev senere skudt til 2023 - foreløbigt.

Mens vi venter på gangster-Margrethe

Så er der straks mere handling bag ordene i EU.

Senere i dag vil Margrethe Vestager præsentere et udkast til kommende EU-regler angående brugen af kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse og i det hele taget en regulering af (amerikanske) techvirksomheders gøren og laden.

Det sidste er grunden til, at Mark Zuckerberg i disse dage besøger EU, og til at Facebook-stifteren — som vi skrev den anden dag — pludselig havde travlt med at bede om mere regulering.

I det såkaldte white paper, som Facebook lancerede i mandags, forsøgte Zuckerberg & Co at komme lovgiverne i møde med en række forslag, som måske nok ville betyde mere regulering, men som i høj grad også ville være til at leve med og måske ligefrem gøre livet lidt lettere for Facebook.

Men den går altså ikke i Europa, hvor Zuckerberg har fået den kolde skulder af EU-kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, som sammen med Vestager er ansvarlig for EUs datastrategi, A Europe Fit for the Digital Age.

I forhold til Facebooks egne tanker om hvordan firmaer skal stå til ansvar for moderering af indhold sagde Breton:

“Det er ikke nok. Det er for langsomt, for svagt, i forhold til ansvar og regulering”.

Breton lod også Facebook forstå, hvem der bestemmer i Europa.

“Det er ikke os der skal tilpasse os dette firma, det er dette firma der skal tilpasse os”, lød Bretons kontante besked efter sit møde med Zuckerberg.

Tillader man sig at flyve lidt længere op i helikopteren så melder spørgsmålet sig, om det kun er i Europa at EU sætter dagsordenen i den digitale tidsalder.

Tidens måske mest feterede amerikanske techjournalist, Kara Swisher, ser det i hvert fald anderledes. I ugens udgave af podcasten Pivot — som hun producerer sammen med den gale professor Scott Galloway — siger Swisher, at hun mener EU i stigende grad sætter rammerne for, hvordan techgiganterne opererer — også i USA. Simpelthen fordi man på de amerikanske techgiganters hjemmebane forsømmer at regulere den digitale virkelighed og derfor bliver hensat til at følge i Europas fodspor, eller fordi techgiganterne retter ind efter europæisk lovgivning.

“Europa er endnu engang foran. EU kommer til at bestemme en masse ting ligesom med GDPR, på grund af vores regerings totale mangel på handling”, lyder det fra Swisher.

Nu skal det siges at både Swisher og Galloway er store fans af Margrethe Vestager — nærmest til et niveau, hvor det bliver lidt pinligt når Scott Galloway udbryder: “Hun er min helt (…) hun er en total gangster, jeg ville stemme på hende som konge af verden.“

Så langt vil vi måske ikke gå på Techliv-redaktionen, men vi er i hvert fald stærkt tilfredse med, at EU tager action, så vi måske bare i nogen grad kan begynde at få styr på det digitale monster, vi — på godt og ondt — har skabt.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Historien bag det mest centrale ansigtsgenkendelsesfirma — som du måske endda kender navnet på, men ikke vidste var en kæmpe spiller indenfor ansigtsgenkendelse.