Hvorfor betaler Facebook ikke Apple Tax?
Er det en fejl eller en undtagelse, når Facebook ikke skal betale 30 procent til Apple, hvis brugerne betaler for at booste opslag?
Er der råd i æblebutikken?
Vi har de seneste uger zoomet kraftigt ind på Epic Games kamp mod Apple og den såkaldte 30 procents Apple Tax.
Epics angreb skete som bekendt i kølvandet på længere tids utilfredshed hos flere app-udviklere, blandt andre Spotify og email-appen Hey.
Nu melder en ny appudvikler sig på banen med kritik af Apples App Store regler.
Det japansk/schweiziske firma iA, som står bag skrive-appen iA Writer (som i øvrigt er glimrende), udlægger i en meget lang og super velargumenteret blogpost nogle af de centrale problemer, der er ved Apples App Store regler.
Først og fremmest, så lyder kritikken på, at så godt som ingen af de mest populære apps fra verdens største techfirmaer betaler så meget som en dollar for at være i Apples butik.
Det gælder særligt Facebook (Facebook, Instagram og Messenger) og Google (Maps, YouTube, Gmail) som altså alene sidder på seks af de mest populære “gratis” apps.
Disse firmaer er undtaget, netop fordi deres apps kan downloades uden betaling, uagtet at de efterfølgende skovler penge ind på reklamer.
Men der er særligt to krøller på historien, som falder iA for brystet.
Den ene er, at man kan betale for at promovere sine opslag i fx Instagram og Facebook-appen, uden at Apple tager 30 procent. Det på trods af, at de sælger en digital good — altså en digital vare — som er definitionen på, hvornår der skal betales 30 procent til Apple.
Marco Arment, der udvikler podcast-appen Overcast, har rejst den samme pointe i sidste uges udgave af podcasten ATP.
Det er ganske enkelt uklart, hvorfor Apple har undtaget Facebook fra at skulle betale, når de helt åbenlyst sælger en digital vare inde i deres apps udenom Apples betalingssystem — særligt når Apple gentagne gange har sagt, at de behandler alle app-udviklere ens.
Om der — som iA argumenterer — ligefrem er tale om en smoking gun, skal vi ikke gøre os til dommere over. Men der ligger potentielt et gigantisk opgør og ulmer, hvis Apple følger sine egne regler og begynder at tage 30 procent af Facebooks indtægter, når brugere booster deres opslag på det sociale medies platforme.
Derfor klinger det også noget hult, når Facebook — som vi skrev i sidste uge — klager sin nød over, at Apple vil tage 30 procent af de indtægter, som genereres ved salg af billetter til de nye live-events, som kan udbydes gennem Facebook-appen i udvalgte lande.
Er der nogen, der virkelig skummer fløden — eller som i hvert fald kører på frihjul — så er det Facebook.
En anden særlig ting ved Apples regler, som iA også fremhæver, er, at de fritager de firmaer fra betaling, som udbyder gratis apps, men som lever af at indsamle oplysninger om vores allesammens privatliv, hvilket ellers strider mod Apples holdning om at “privatliv er en fundamental menneskeret”.
Dermed stimulerer Apple indirekte den privatlivsinvaderende reklameøkonomi, som firmaets direktør Tim Cook i årevis har taget kraftig afstand fra.
Men nu når det altså ikke er de største firmaer, der betaler til Apple gennem app-butikken, hvem er det så?
Det er i særdeleshed spil-apps, der ligesom Epic, sælger digitale varer inde i deres gratis apps (at Epic så tjener styrtende med penge på at sælge en selvopfunden digital valuta, som børn og voksne betaler for med rigtige penge, er en snak i sig selv).
Men derudover, så er det jo ofte mindre udviklere, som fx iA Writer, der ender med at betale, mens Facebook og Google går fri.
Det samme gælder i øvrigt andre store firmaer som Airbnb og Uber, der heller ikke skal betale fordi de (rent teknisk) ikke sælger digitale varer men derimod en service, som ifølge reglerne er undtaget fra de 30 procent.
Der er ingen tvivl om, at det er super komplekst at finde et regelsæt, som er ret og rimeligt. Men virkeligheden er i hvert fald, at Apple er under tiltagendes pres for at reformere den 10 år gamle model, som på mange måder virker utidssvarende.
iA slutter sit stringente og lødige indlæg, med det der egenlig ligger dem på sinde; nemlig et ønske om større lighed, således at alle — uanset forretningsmodel — er med til at betale.
De skriver:
“Vi behøver ikke blindt at acceptere, at Apple har ret til en del af indtjeningen fra sine enheder. Men hvis vi accepterer det, blot for argumentets skyld, så skal alle, der tjener penge gennem iPhone, beskattes, især de større apps.”
Om Apple selv kan finde en løsning, som både lovgivere, udviklere og brugere kan stille sig tilfredse med, er nok tvivlsomt.
Firmaet forsøger at bløde en smule op med nye tiltag, hvor fx app-udviklere kan appellere afgørelser de er utilfredse med — men det er for lidt og for sent.
Derfor er det, som jeg ser det, langt mere sandsynligt, at det ender med at være lovgiverne eller domstolene, som (enten direkte eller indirekte) kommer til at sætte rammerne for, hvordan fremtidens App Store regler kommer til at se ud.
Første skridt på vejen kan — måske lidt overraskende — blive taget i Rusland, hvor et nyt lovforslag vil sætte en øvre grænse for Apple og Googles kommission på app-salg på 20 procent.
I mellemtiden må vi vente at se, om sagen om Facebooks fritagelse for den såkaldte Apple Tax blæser op, eller om der kan findes et smuthul i Apples regler.
1. Oprejsning til Snowden: NSAs masseovervågningsprogram erklæret ulovligt
En amerikansk appelret har vurderet at NSAs massive indsamling og overvågning af telefondata var ulovlig.
Afsløringen var den første af Edward Snowdens afsløringer, som fik hele NSA-sagen til at rulle.
Snowden, der som bekendt stadig opholder sig i Rusland, har kommenteret dommen på Twitter:
“For syv år siden, da jeg blev anklaget for at være kriminel blot for at fortælle sandheden, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg i min livstid ville opleve vores domstole fordømme NSA's aktiviteter som ulovlige og i samme dom give mig anerkendelse for at have afsløret dem.”
Donald Trump har for nyligt sagt, at han overvejer at benåde Snowden.
2. Facebook lukker for politiske reklamer op til amerikansk præsidentvalg
Facebook er blevet voldsomt kritiseret for at tillade politiske reklamer, uden at ville kontrollere sandhedsværdien.
Men nu sætter Mark Zuckerbergs medieimperium trods alt en midlertidig stopper for de politiske annoncer.
I ugen op til det amerikanske præsidentvalg, har Facebook besluttet, at sige ‘nej tak’ til politikernes reklamer, for at forsøge at undgå at betalte løgne spredt på det sociale medie, får afgørende indflydelse på hvem der vinder valget.
Facebook vil samtidig sætte labels på opslag, hvor politikere udråber sig selv som vindere, inden resultaterne er officielle.
På trods af at flere andre sociale medier enten helt har droppet eller sat klare grænser for brugen af politiske annoncer, så planlægger Facebook igen at tillade dem, når valget er overstået.
LINKS TIL LÆSEHESTE
Amazon spionerer på medarbejdernes lukkede Facebook-grupper
Enden på gadget-messer som vi kender dem?
Techfirmaer går på børsen som aldrig før — bare ikke i Europa
Ny kinesisk lov komplicerer TikTok-salg