Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator website

Ja tak til labels på sociale medier

Twitter har fat i den lange ende, når de sætter labels på opslag. Facebook bør følge efter.

Ja tak til labels på sociale medier

1. Dropbox på vej med password manager

Hvis du ikke allerede har en password manager, så skal du anskaffe dig en. Snart kan du endda vælge en fra Dropbox.

Firmaet, der mere eller mindre gjorde opbevaring og deling af dokumenter i skyen til allemandseje, er nemlig ved at teste sin egen udgave af en app, der kan sikre, at du har unikke og stærke kodeord til alle dine online-konti.

Foreløbig kan man kun bruge Dropbox Password, som appen er døbt, hvis man er særligt inviteret. Vi ved derfor ikke, hvor god den er sammenlignet med fx 1Password, Dashlane eller LastPass.

Til gengæld giver det rigtig god mening for Dropbox at lave en kodeords-app som et bonus-produkt til de betalende brugere.

Konkurrencen i skyen er nemlig benhård, og Dropbox er ikke billig sammenlignet med Google, Microsoft og Apples tilbud.


2. Privatlivs-browseren Brave er kommet i modvind

Vi har her på Techliv en forkærlighed for at lege med forskellige browsere. Og i særdeleshed dem der tager privatlivet seriøst.

Brave-browseren har længe været et varmt navn i den kategori, men nu er firmaet blevet taget i en praksis, der har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om privatliv i virkeligheden er det, der står mest centralt for Brave.

En årvågen bruger spottede, at når man indtastede web-adressen på forskellige hjemmesider, der handler med kryptovaluta, så blev man videresendt via et såkaldt affiliate-link — altså et link, der giver Brave penge, hvis brugeren ender med at handle hos den pågældende hjemmeside.

Brave skriver som en del af sit salgsmateriale, at “The Brave browser is designed to not know who you are, or what sites you visit”, men det kan man nu med rette sætte spørgsmålstegn ved.

Braves medstifter og CEO, Brendan Eich, fastholder midlertid, at afilliate-programmet ikke giver Brave oplysninger om den enkelte bruger.

Eich kom dog hurtigt med en opfølger på Twitter, hvor han skrev, at det er en fejl at koden er blevet indsat automatisk, og at Brave nu ikke længere vil lave såkaldte auto-completes med den ovennævnte tilføjelse til webadressen, som firmaet de seneste måneder har tjent penge på.


3. Corona-krise på retur: Techaktierne tilbage på topnivaeu

Corona-virus har fyldt stort set alt de seneste måneder — også i tech-verdenen.

Men selvom der har været temmelig stille, så tyder noget på at troen på fremtiden er vendt tilbage.

Både Apples og Microsofts aktier har netop igen ramt de rekorder, begge firmaer satte tilbage i februar. Og Amazon og Facebook har de seneste dage sågar nået nye højder.

Af de fem store er det kun Google, der ligger en lille smule under toppen fra februar måned.

Med øknomiske briller ligner Covid-19 altså kun et lille bump på vejen for de fem techgiganter.


4. Reddit-medstifter vil overlade sin bestyrelsespost til sort efterfølger

Alexis Ohanian, der er medstifter af det sociale medie Reddit, valgte fredag at forlade sin post i firmaets bestyrelse.

Han ønsker i stedet, at en sort person overtager hans sæde i bestyrelsen, der pt. udgøres af tre hvide mænd og en hvid kvinde.

Det oplyser Alexis Ohanian på Twitter, hvor han tilføjer, at en fratræden faktisk kan være en måde at udvise lederskab på.

Ohanian oplyser desuden, at han vil bruge fortjenesten fra sine Reddit-aktier på at bekæmpe racehad, og har startet med at donere 1 million dollars til formålet.


KOMMENTAR: Twitters forsøg med labels er et skridt i den rigtig retning

Det er ikke mange uger siden, at vi rapporterede, at Twitter ville begynde at sætte labels på tweets, som indeholder oplysninger med tvivlsom sandhedsværdi, eller ligefrem skjule opslag, der er på kant med Twitters politik.

I de seneste uger har vi set begge disse tiltag anvendt på præsident Trumps opslag.

Selvom det har fået præsidenten op i det mørkerøde felt, så er det Facebook, der betaler prisen for Twitters tiltag.

Presset på Mark Zuckerberg har været massivt, siden han besluttede at lade Trumps meget omtalte opslag “when the looting starts, the shooting starts” stå — et Facebook-opslag som var en tro kopi af det Tweet, som Twitter valgte at skjule, fordi det “glorificerede vold”.

Hermed var der fra den ene dag til den anden gravet en dyb kløft mellem tidens to mest væsentlige sociale netværk.

Twitter har nu endegyldigt gjort op med den sort/hvide holdning, der har præget moderationen af indhold på sociale medier, hvor indhold kun er blevet fjernet, hvis det helt klart har overtrådt de gældende retningslinjer eller loven. Ellers har opslag fået lov at stå, uagtet om de er stærkt på kanten til at være løgnagtige, manipulerende, hadefulde eller sågar indtager karakter af propaganda, fordi man ikke ønsker at udøve censur.

Nu er der for første gang en middelvej.

Nærmest fra den ene dag til den anden har Twitters tiltag lagt massivt pres på Mark Zuckerberg, for at ændre Facebooks politik på samme område. For hvis Twitter har markeret indhold som “muligvis vildledende”, hvorfor kan det så få lov til at passere på Facebook?

Mark Zuckerberg har responderet med, at han ikke mener, at Facebook skal “gøre sig til dommer over sandheden”.

Men er det overhovedet det, Twitter gør, når de tilføjer et link, der henviser til artikler og indhold fra eksperter, som viser en anden side af historien?

Det mener Twitter-bossen Jack Dorsey i hvert fald ikke:

“This does not make us an “arbiter of truth.” Our intention is to connect the dots of conflicting statements and show the information in dispute so people can judge for themselves. More transparency from us is critical so folks can clearly see the why behind our actions.”

Ja, i tilfældet Trump kan det bestemt tolkes som, at Twitter mener, at præsidentens tweets indeholder misinformerende oplysninger. Men i virkeligheden fortæller de blot brugerne, at der findes et andet take på den samme historie.

Nå det er sagt, så begynder Twitter samtidig at indtage en rolle, der minder om en gatekeeper. De holder ikke indhold ude ved at tilføje et label eller skjule indhold, som brugeren skal bruge et ekstra klik på at se. Men de sætter spørgsmålstegn ved indholdets sandhedsværdi, og dermed kan de hurtigt blive opfattet som partiske.

Ben Thompson — den måske mest succesfulde technyhedsbrevs-forfatter netop nu — kastede sig i sidste uge ud i et forsvar af Zuckerbergs beslutning om at lade Trumps opslag stå.

Thompson argumenterer for det han kalder “more speech”:

“Mere tale og færre gatekeepere giver mere magt til de marginaliserede på bekostning af magthaverne,” skriver han.

Thompson nævner blandt andet, hvordan videoen af mordet på George Floyd netop via Facebook er kommet ud til hele verden. Og hvordan teknologien og de sociale medier (mobilkamera og muligheden for at publicere en video udenom traditionelle medier), netop i dette tilfælde har været med til at give en stemme til folk, der før i tiden ikke ville have haft mulighed for at dokumentere, hvad der skete med George Floyd.

Thompson uddyber sit forsvar for Zuckerbergs hands-off tilgang:

“Virkeligheden er, at gatekeeping er i direkte modstrid med internettets design, og jo mere Facebook eller Twitter strammer, jo mere information vil styre uden om dem med endnu mindre lys på - og måske endda til mørkere steder - end ellers.”

Med andre ord, så slår Thompson på tromme for, at det er bedre, at vi får alting frem i lyset — uagtet om det kommer fra en præsident eller ukendte grupper, som ser verden gennem radikale briller — så vi kan reagere på det, og argumentere imod det.

Alternativet, mener han, er at ekstreme holdninger bliver gemt væk i mere lukkede grupper på det mørke internet, hvor fanatisme og radikalisering for alvor kan få lov at gro.

Men Thompson glemmer i sit forsvar at forholde sig til, hvordan de sociale mediers algoritmer i stor grad også er med til at sprede misinformation og opslag, der skaber splid mellem folk.

De sociale netværk er altså ingenlunde neutrale, når de udvælger, hvilket indhold der skal nå flest mennesker. Algoritmerne forholder sig ikke til, om indholdet er sandt eller falsk, men kun om det generer trafik og likes, og dermed aktivitet som kan oversættes til flere annoncer og dermed flere penge på bundlinjen til aktionærerne.

Dermed fungerer de sociale netværk allerede i høj grad som en maskine, der sorterer og udvælger udbredelsen af indhold. At det ikke er et menneske der direkte drejer på knappen — men derimod en menneskeoplært algoritme — er ikke en formildende omstændighed.

Sociale medier er privatejede platforme, som på ganske få år har total ændret, hvordan tanker og idéer spreder sig. Og som al anden teknologi skaber de både positiv og negativ værdi.

Men sociale medier har også med al tydelighed vist, at det er meget langt fra rosenrødt at give alle folk mulighed for at skrive lige præcis det, der falder dem ind.

Om den vej som Twitter er slået ind på, er den rette — og om det overhovedet gør en forskel — kan kun tiden vise.

For Twitter kan umuligt tjekke al indhold på platformen, og det er derfor ganske sandsynligt, at det kun er udvalgte brugere, der vil ende med at få deres tweets vurderet og eventuelt udstyret med et label eller skjult.

Men det er i den grad på tide, at der bliver sat nye forsøg i søen, der skal gøre bare en smule op med den polariserende og hadefulde filterboble, som sociale medier også har udviklet sig til at være.

Jeg mener, at Twitters tilgang - hvor de netop ikke fjerner indhold - er rigtig godt set.

De sætter med deres labels indholdet af et problematisk tweet i kontekst, og de forklarer, hvorfor de har gjort det.

Hvis jeg skal spå om fremtiden, så tror jeg faktisk, at det er en klar mulighed, at Mark Zuckerberg ender med at gøre det samme på Facebook — uagtet om han selv erkender, at det er et forsøg værd, eller om det kommende tilsynsråd fortæller ham, at tiden er inde til at gøre noget.


LINKS TIL LÆSEHESTE

Findes der en anden beboelig planet derude?

Astronomers have found a planet like Earth orbiting a star like the sun
The discovery of the exoplanet KOI-456.04 orbiting the star Kepler-160 suggests we should more aggressively look for habitable planets around sun-like stars.

Videnskabsfolk betalt af Zuckerberg i åbent brev: Stop misinfomation på Facebook nu.

Scientists funded by Chan Zuckerberg Initiative urge Facebook CEO to curb misinformation
More than 140 scientists who receive funding from the Chan Zuckerberg Initiative sent a letter to Facebook CEO Mark Zuckerberg urging him to “consider stricter policies on misinformation and incendiary language,” including recent “incendiary” statements by President Trump.

Opfører din iPhone Pro-skærm sig underligt?

Some iPhone 11 Users Complain of Display With Odd Green Tint
Some iPhone 11, 11 Pro, and 11 Pro Max owners have been noticing an unusual green tint to their iPhone displays when first unlocking the device,...
You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold på Techliv, skal du vælge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind på din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.