Microsoft Teams i metaverset — og Facebook-farvel til ansigtsgenkendelse

Microsoft Teams er på vej i metaverset. Samtidig præsenterer firmaet en ny dokumentplatform, som i stor stil er en ren kopi. Og så dropper Facebook frivilligt ansigtsgenkendelse.

Microsoft Teams i metaverset — og Facebook-farvel til ansigtsgenkendelse

1. Microsoft grovkopierer Notion — og er klar med Teams i en metaverse-version

Microsoft er ligesom alle de andre store techfirmaer ikke for fin til at kopiere andres succeser.

Da Microsoft introducerede Teams, var der tale om en regulær kopi af Slack.

Nu gør Microsoft det så igen med en ny tilføjelse til Office-pakken, de kalder Loop, som minder uhyggelig meget om platformen Notion.

Loop er — ligesom Notion — en slags moderne dokument, som flere personer kan arbejde i samtidig.

Udover tekst, billeder, videoer og links, kan man indsætte tabeller, afstemninger, to-do lister og du kan linke til indhold på andre sider og mapper, så det lidt firkantet sagt fungerer som små bøger. I Microsofts tilfælde kan man også linke til traditionelle filer som Word, Excel og PowerPoint.

Notion er dog ikke de eneste, der arbejder i dette space. Coda er en anden lignende platform, og mere etablerede spillere som Google Docs og Box er også på vej med lignende koncepter.

Vi har her på Techliv tidligere brugt Notion, og det er nemt at se, hvorfor det kan give god mening at samarbejde i mere avancerede dokumenter, hvor indhold af forskellig karakter, kan leve siden om side med hinanden.


-

Men Microsoft stopper ikke der.

Firmaet har også netop løftet sløret for “Mesh for Teams”, som i virkeligheden er et første forsøg på at bringe Teams ind i metaverset.

You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold på Techliv, skal du vælge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind på din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.