Musik og NFT: Snart kan det blive normalt at købe en ejerandel af din favoritkunstners musik

Sammenblandingen af musik og NFT'er tager til. Vi kigger i dag på, hvad det potentielt kan betyde for fremtidens musik- og creator-økonomi.

Musik og NFT: Snart kan det blive normalt at købe en ejerandel af din favoritkunstners musik

Musik og NFT: Snart kan det blive normalt at købe en ejerandel af din favoritkunstners musik

Musikbranchen var den første branche, der måtte omstille sig kraftigt, da det seneste markante teknologiske skift skyllede ind over os.

I slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne var det internettets stigende båndbredde, der var med gøre det supersimpelt at dele og downloade digitale filer — altså perfekte kopier af musikken.

En god portion af det skete ulovligt via Napster, og musikbranchen havde ikke noget bedre svar end at lade Steve Jobs forsøge at gøre mp3’er til en handelsvare i iTunes, hvor Apple nu skulle have et pænt cut.

Få år senere startede Spotify omstillingen til streaming, og det er sådan langt de fleste mennesker i dag betaler for musik.

Spotify og de andre streamingtjenester har dog langt fra løst alle problemer og udfordringer.

Indtjeningen, når musikernes sange bliver streamet, er for langt de fleste musikere forsvindende lille. Pengene er ikke blot små, der er også stadigvæk et pladeselskab  som mellemmand, der skal have sin (fair?) del af indtægterne.

Men måske er der et nyt skifte på vej i musikkens verden, som på sigt igen kan få pladeselskaberne til at ryste.

I hvert fald eksperimenteres der nu voldsomt med at bruges tidens varmeste teknologier til at ændre, hvordan musik handles og ejes.

I centrum står NFT’er (Non Fungible Tokens), som jo er et bevis for ejerskab af en digital fil.

For hvis man nu kan sælge dele af sin musik — altså ejerskabet til ens indspilninger — som NFT’er til sine fans, så kan man i princippet undgå at sælge rettighederne til pladeselskabet.

I stedet kan man sameje sin musik med sine fans, og når der kommer indtægter fra fx streaming-tjenester eller brug af musikken i reklamer eller TV-serier, så splitter kunstneren altså overskuddet med sine egne fans og personlige investorer.

Sådan er konceptet i en en ny tjeneste, der går under navnet Royal, som musikeren og forretningsmanden Justin Blau står bag.

Og han ved præcis, hvad han snakker om. Tidligere i år solgte han under sit kunsternavn 3LAU albummet Ultraviolet for 11,7 millioner dollars som NFT’er.

You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold på Techliv, skal du vælge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind på din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.