1. Bitcoin City

En fremsynet statsmand eller en kandidat til at vinde 2021’s bullshit-bingo pris? Døm selv.

Men man kan i hvert fald ikke komme uden om, at El Salvadors præsident Nayib Bukele skiller sig ud fra præsidentmængden.

Først introducerede han bitcoin som officiel valuta i El Salvador side om side med den amerikanske dollar. Men hans seneste idé om at ville opføre Bitcoin City tager nu alligevel prisen for et af årets mest absurde projekter.

Bitcoin City kan måske bedst beskrives som et skattely for folk, der er blevet rige på kryptovaluta, og andre der ikke har lyst til at betale skat af deres indtægter.

Den fremtidiges bys borgere — hvis byen altså nogen sinde bliver bygget — skal nemlig ikke betale skat.

Byen skal naturligvis være kugle rund som en mønt, og så skal den centrale plads være udformet som bitcoin-ikonet. Desuden skal der også bygges en tilhørende lufthavn, så man hurtigt og let kan komme inde og ud af sit skattely.

Mere konkret skal Bitcoin City bygges for penge, der ifølge præsidentens plan skal rejses via en ny bitcoin-obligation.

Nayib Bukele vil desuden rejse 1 milliard dollars, som delvist skal bruges til at købe bitcoin for, og delvist til at bygge en bitcoin-mining infrastruktur, der skal køres via jordvarme fra en nærliggende vulkan.

Investorerne vil udover renter også få del i overskuddet, når de bitcoin, der købes og tjenes på miningen, sælges igen efter fem år. Her er Nayib Bukeles forventning, at bitcoinkursen vil være over 1 million dollar.

Her på redaktionen tillader vi os at være særdeles skeptiske overfor, om Bitcoin City nogensinde bliver til noget — og i virkeligheden ville det nok også være bedst sådan.


2. ;l;;gmlxzssaw: Global atomkrig afværget

Tilbage i marts skrev Anders historien om, hvordan et mystisk tweet med teksten “;l;;gmlxzssaw” fik det til at løbe koldt ned ad ryggen hos en del Twitter-brugere.

Beskeden blev nemlig sendt fra US Strategic Command, der har ansvaret for USAs atomvåben, og der var derfor ikke langt til spekulationer om hackere og dommedags-scenarier.

Det var dog hverken it-kriminelle, fremmede magter eller supercomputeren WOPR fra filmen WarGames, der stod bag.

Journalisten Mikael Thalen fandt hurtigt ud af, at den kryptiske besked fra US Strategic Command snarere var en uheldig (men meget hverdagslig) konsekvens af, at man også arbejder hjemme, selvom man har ansvaret for USAs atomvåben.

Det viste sig nemlig, at USSCs Twitter-ansvarlige lod sin computer være i hænderne på familiens spædbarn, der benyttede lejligheden til lige at sende et hurtigt tweet.

Som Anders tilføjede dengang: Lad os ikke håbe, at dem, der har adgang til den store røde knap, også har små børn.


3. Volkswagen bliver til Voltswagen? Virkelig? Nej…

Årets største selvmål må ubetinget gå til Volkswagen.

Det tyske bilfirmas amerikanske afdeling annoncerede i slutningen af marts helt officielt, at de ville ændre navn fra Volkswagen til Voltswagen.

Du ved, fordi deres fokus skifter til elbiler, ik? 🤦‍♂️

Først troede alle, at det var en tidlig aprilsnar. Men firmaets PR-chef insisterede på, at det var alvorlig ment, og derfor begyndte flere medier at køre historien.

Men det viste sig jo så, at det var en overdrevet kikset — og al for tidlig — aprilsnar. For der er intet sjovt ved at insistere på, at en aprilsnar er sand, når den ikke er det, og så alligevel at måtte erkende at det er en løgn, inden det overhovedet er blevet den 1. april.

Det fik blandt andet The Verge til at skrive følgende overskrift den 30 marts:

Volkswagen of America lied about rebranding to ‘Voltswagen’ From the company that brought you Dieselgate...

Arbejder du i en marketingafdeling derude, så husk lige at trække håndbremsen, inden du roder dig selv eller dit firma ud i noget tilsvarende.


4. FBI hacker computere og fikser usikkerhed

I april måned var det så det amerikanske forbundspoliti, der stod for en nyhed lidt ud over det sædvanlige.

FBI valgte nemlig at tage en lettere kontroversiel metode i brug for at fikse nogle af de usikkerheder, som firmaer og offentlige institutioner ikke selv havde udbedret i kølvandet på det store Microsoft Exchange-hack, der havde ramt et utal af servere tidligere på året.

Forbundspolitiet hackede simpelthen hundredvis af usikre computere og eliminerede den malware, som hackere (fra Kina) havde installeret på dem.

Det amerikanske justitsministerium oplyste efterfølgende, at FBI havde fået en dommerkendelse, inden de gik i gang med operationen.

Der var dog ingen informationer om, hvilke firmaer eller offentlige institutioners computer-systemer eller servere, der fik ufrivillig hjælp af politiet.

Det amerikanske justitsministerium skrev blot, at FBI ville forsøge at informere ejerne ved at sende en email — enten direkte eller til deres internetudbyder 💌😳.


5. Venligsindet hacker afleverer 600 millioner dollars tilbage

Vi snupper endnu et hack af den mere spektakulære slags.

Platformen Poly Network meddelte i august, at de havde fået stjålet kryptovaluta for et beløb svarende til omtrent 610 millioner dollars (godt 4 milliarder danske kroner).

Heldigvis for den decentraliserede finans-platform viste det sig, at det var en såkaldt White Hat — altså en venligsindet hacker — der stod bag tyveriet.

Mr. White Hat, som hackeren blot blev kaldt, valgte nemlig at returnere det fulde beløb, hvilket afstedkom en stor tak i en blogpost fra Poly Network.

Hackeren blev sågar tilbudt et job som Poly Networks nye chief security adviser og en dusør på 500.000 dollars.

Så vidt vides har Mr. White Hat takket nej til begge dele, selvom personen (eller gruppen) angiveligt overvejede at tage imod dusøren og kanalisere pengene videre til det community, der arbejder på blockchain-sikkerhed.


6. Bitcoin-svipser: Den svenske stat skal returnere millioner af kroner til narkodømte

Vi slutter denne lille kavalkade med en historie fra vores svenske naboer, der med al tydelighed viser, at kryptovaluta kan være en ganske svær størrelse at forstå.

De svenske myndigheder led nemlig i august den tort, at måtte betale i omegnen af 13 millioner svenske kroner tilbage til tre dømte narkokriminelle.

I 2019 blev de tre personer dømt fængsel på mellem 4 og 6 år og fik konfiskeret 36 bitcoin, som de angiveligt havde tjent på at sælge stoffer online.

Anklagemyndigheden konverterede derfor de 36 bitcoin til svenske kroner, som på det pågældende tidspunkt havde en værdi på 1,3 millioner svenske kroner. Det var altså det beløb, den svenske stat skulle have.

Men det tog efterfølgende to år for myndighederne at nå til at sælge de 36 bitcoin, og i mellemtiden steg værdien som bekendt ganske voldsomt.

Den svenske stat måtte derfor udbetale godt 13 millioner svenske kroner til de tre dømte kriminelle — altså den værdi, som de 36 bitcoin havde ved salget i 2021, minus de 1,3 millioner svenske kroner som staten ifølge dommen var berettiget til.

Anklager i sagen, Tove Kullberg, kaldte det overfor Sveriges Radio “en konsekvens af en manglende forståelse af kryptovaluta”.

  • Det er ærgerligt, at det er sådan her. Læren af dette er, at man skal beholde værdien i bitcoin (...), uanset hvilken værdi bitcoin har på det pågældende tidspunkt, sagde hun.

Tove Kullberg sagde desuden, at hun håbede på, at der kunne oprettes en intern videreuddannelse i kryptovaluta, fordi de digitale penge efter alt at dømme vil få en langt mere fremtrædende rolle fremover.


FLERE AF ÅRETS MÆRKELIGSTE HISTORIER TIL LÆSEHESTE

HTC præsenterede VR-brillen Vive Flow: Men brillerne i marketing-materialet var photoshoppet på et stock-photo

Læs historien her


Argentiner køber Googles domæne for 20 kroner

Læs historien her


Forbrydere fanget med besked-app fra FBI

Læs historien her


Ford lancerer parfumen Mach-Eau, der lugter af benzin

Læs historien her


BitMojn: Den sønderjysk kryptovaluta måtte jo bare komme

Klik dig videre til historien her