Techfirmaernes kamp om uafhængige nyheder — og en afsløring af, hvilken platform Techliv bruger

Teknologi, sociale medier, digitalisering og vores adgang til nyheder er efterhånden fuldstændig flettet ind i hinanden.

Kvalitetsjournalistik, som rammer de brede masser, er en nødvendighed for at bevare sammenhængskraften i samfundet.

Men journalistik betaler jo ikke for sig selv, og det er blevet tiltagende tydeligt, at der er behov for direkte betaling. Annoncer i sig selv er ikke en forretningsmodel, medmindre man er en kæmpestor platform.

Netop de store platforme har nu kastet sig over at erobre et nyt område — markedet for betalingsnyhedsbreve.

I denne uge meldte Facebook sig ind i kampen med lanceringen af en ny publiceringsplatform, som i særdeleshed er designet til at individuelle journalister og bloggere kan sælge skriftligt (nyheds)indhold til deres Facebook-følgere.

Samtidig bliver løsningen integreret i resten af Facebook-universet, så skribenten fx kan oprette en Facebook-gruppe, de betalende medlemmer kan diskutere i.

I klassisk selvfed og ureflekteret Facebook-stil er produktet lanceret med overskriften Supporting Independent Voices, og i blogindlægget skriver Facebook, at de vil “starte med at indgå partnerskaber med en lille gruppe af uafhængige skribenter”.

I første omgang vil løsningen blive lanceret i USA.

Facebooks tiltag minder altså i høj grad om det koncept, Twitter præsenterede for et par uger siden.

Mens Facebook vil bygge sin nyhedsbrevs-service fra bunden, er Twitters tiltag i høj grad baseret på opkøbet af platformen Revue — en service som gør det helt enkelt at starte sit eget betalings-nyhedsbrev.

Revue er dog ikke blot tænkt til at være stand alone, men vil blive integreret med lukkede Twitter-grupper og andre muligheder for at sælge indhold direkte til sine følgere.

Facebook har endnu ikke meldt ud, hvad de vil tage sig betalt for at benytte deres tjeneste. Twitter vil tage (relativt beskedne) fem procent af indtægterne, hvis man bruger Revue.

Højtråbende folk betales store summer

Netop Revue er det ene af blot to firmaer (jeg kender til), der har udviklet en platform, som er 100 procent dedikeret til betalingsnyhedsbreve.

Den anden — og mere populære — er Substack, og de har det seneste stykke tid udviklet produktet ret markant.

Fra “blot” at være en service, man kan bruge til at lancere sit nyhedsbrev, er firmaet nu meget aktivt begyndt at identificere folk med potentiale til at tjene gode penge på at sælge deres indhold.

I et stykke tid har Substack givet forskud på udbetalinger, eller betalt for sundhedsforsikringer og juridisk hjælp til de mest populære skribenter på platformen. Men nu går Silicon Valley-firmaet skridtet videre og lancerer det, de kalder Substack Pro.

Her identificerer Substack skribenter — typisk folk med en meget stor følgerskare på sociale medier — som de betaler et (stort) beløb for at lancere et Substack-nyhedsbrev.

Tanken er at Substack (som minimum) betaler skribentens løn det første år. Herefter overgår de til Substacks normale terms, hvor platformen tager 10 procent og skribenten 90 procent af indtægterne.

Substack siger, de på ingen måde blander sig i, hvor meget eller hvad deres Pro-writers skriver.

- Vi ser disse aftaler som forretningsbeslutninger, ikke redaktionelle. Vi bestiller eller redigerer ikke historier. Vi ansætter ikke skribenter eller administrerer dem. Skribenterne er ejerne, ikke Substack. Ingen skriver for Substack - de skriver for deres egne publikationer, er den officielle udmelding fra Substack.

Den nye ordning er dog ikke faldet i god jord hos alle. En del af de folk, som Substack har udset sig til deres Pro-program, er nemlig højtråbende folk med ofte stærkt kontroversielle holdninger og meninger.

Det har fået andre skribenter/journalister, der benytter Substack, til at overveje, om det er det rette hjem for dem.

En af dem er Jude Ellison Sady Doyle, som i sidste uge skrev følgende:

- Substack er ikke en platform for folk, der udgiver deres eget indhold. De kuraterer deres skribenter. De betaler dem, nogle gange massivt, og de træffer valg med hensyn til, hvem der bliver betalt godt, og hvem der ikke gør.

Doyle nævner herefter, hvordan Substacks tilgang adskiller sig fra de store sociale medieplatforme, der mere uforsætligt har lagt platform til vanvittige tanker og idéer.

- Substack henter aktivt de mest snævertsynede personer ind. Så giver de dem løn, skriver Doyle.

Her begynder linjerne mellem at være en platform og et medie altså at blive ret udviskede.

Det samme kunne man frygte for Facebook, når de siger, at de i første omgang vil “indgå partnerskaber med en lille gruppe af uafhængige skribenter”.

For er man uafhængig, hvis man har indgået den slags aftale med Facebook? Ønsker vi overhovedet, at Facebook skal kuratere, hvem der kan bruge deres nye publicerings-platform? Og er Facebook pludselig ansvarlige for indholdet?

Spørgsmålene begynder i hvert fald at hobe sig op.

Bedre journalistik eller flere influencer-holdninger?

Tanken med at lancere et betalingsnyhedsbrev varierer helt sikkert en del.

“Grundtanken” har dog indtil videre typisk været et ønske om (eller en mulighed for) at kunne skrive mere frit og uafhængigt — nogle ville endda sige mere moderne.

Men det vi ser nu, både fra Facebook, Twitter og Substack, ligner mere en understøttelse af en influencer-kultur, end det ligner et ønske om at udbrede uafhængig journalistik.

Med andre ord tyder meget på, at den bevægelse vi ser nu, vil give folk med mange følgere mulighed for at tjene penge på deres tanker, meninger og holdninger, (og måske endda engang imellem deres viden eller indsigt).

Spørgsmålet er bare om det — som håbet bag den oprindelige tanke var — er med til at give mere uafhængig og anderledes journalistik, mere nuanceret oplysning, og en bedre forståelse af, hvordan verden hænger sammen?

Det er i hvert fald de principper Techliv, som et lille tech-niche-medie, er skabt på.

Af samme grund ville det være stærkt kompliceret for os — for ikke at sige tæt på umuligt — hvis vi skulle udgive vores indhold igennem et “partnerskab” med en platform som Facebook eller Twitter.

I åbenhedens hellige navn, vil vi derfor gerne fortælle, hvilken platform vi bruger til at publicere det indhold, du sidder og læser lige nu.

Vi bruger en open source platform, der hedder Ghost, som er skabt af en nonprofit-organisation af samme navn.

Her har vi fuldt ejerskab over alt vores indhold, og vi betaler ikke nogen procentdel af dit abonnement til Ghost. (En lille del ryger dog til den bagvedliggende betalingsudbyder, Stripe, som Ghost ikke har nogen andel i.)

Bliver vi trætte af Ghost, kan vi altså rykke det hele i morgen.

Valget af Ghost er ikke kun principielt funderet. Det er nemlig en superfed og smidig publiceringsplatform (tro mig, jeg har set de mest crazy systemer hos andre medier).

Ghost kan lige så vel bruges til at lancere en blog eller en hjemmeside, som den kan bruges som nyhedsbrevsplatform, men platformen er i stigende grad ved at udvikle sig til at understøtte muligheden for, at uafhængige journalister og små medier kan tjene penge på deres indhold.

Giver det mening i et så lille land som Danmark?

Endnu en gang i ærlighedens åbne navn er det en crazy rejse, vi har begivet os ud på med Techliv.

Det er nemt at forstå, at det som privatperson kan være svært at finde penge til at understøtte tre-fire projekter som Techliv, hvis man også gerne vil abonnere på et af de mere klassiske medier.

Vi er i hvert fald endnu ikke et sted i Danmark, hvor folk på nogen måde er vant til at betale (af egen lomme) for niche indhold, som det vi producerer — og vi er virkelig taknemmelige for, at du har valgt at betale for Techliv 🙌.

Spørgsmålet er så, om vi er first movers inden for en ny form for journalistik?

Mit bedste bud er, at vi — ligesom man fx nu ser det med indholdet på podcast-tjenesten Podimo — i højere grad vil se den form for betalingsmodel, som vi repræsenterer, overgå til A-kendis-holdet.

Særligt i et så lille land som Danmark, hvor vi er så få, er det svært at få nok mennesker til at betale til at det kan løbe rundt — derfor bliver kendis-faktoren formentlig afgørende.

Så i stedet for at det bliver flere dygtige journalister, der enten på egen hånd eller i mindre fællesskaber (som fx også på Føljeton), satser på at skabe et alternativ til de store omnibus-medier, så kan du nok nærmere forvente, at du snart kan abonnere på indhold fra folk med store følgerskarer, som i nogle tilfælde mest er kendte for at være kendte.

Jeg er helt sikker på, at flere af disse influencere kan levere indhold, der giver rigtig god mening for deres følgere.

Men kvalitetsjournalistik og en bedre forståelse af samfundets svingninger er næppe det, de fleste af dem vil bidrage til.

LINKS TIL LÆSEHESTE

Ligesom Apple: Google sænker “App-skatten” fra 30 til 15 procent. Den lavere sats gælder på den første million dollars en appudvikler sælger for. Herefter skal der stadigvæk betales 30 procent.

Teenager får tre års fængsel for sidste års vildeste Twitterhack: Kørte bitcoin-scam på Elon Musk, Jeff Bezos og Barack Obamas officielle profiler.