God tirsdag,

Uanset om man blot skal passe sit arbejde, holde forretningen kørende eller finde den rigtige løsning til smittesporing, så er der ikke så meget i øjeblikket, der er let. Ja, ikke engang et tastatur til iPad Pro er det.

Vi har dog gjort vores ypperste for at levere en læsevenlig pakke, der uden for meget slinger i valsen kommer godt rundt om de seneste dages centrale tech-nyheder.

God læselyst,

Nicolai

1. Facebook og Google tvinges til at dele reklameindtægter med australske medier

Det er ikke let for annoncebårne skriftlige medier at holde skruen i vandet, eftersom Google og Facebook har sat sig solidt på den største del af verdens annonceindtægter.

Men nu ser det ud til at techgiganterne ikke længere suverænt får lov til at beholde annoncepenge og data om brugerne for sig selv.

I Australien bliver Google og Facebook pålagt at give medierne en andel i de to firmaers enorme annonceindtægter.

Det har den australske finansminister Josh Frydenberg dikteret, efter samtaler om en frivillig aftale mellem parterne ikke har givet resultat.

“Det kun er fair, at dem der producerer indholdet bliver betalt for det”, siger Frydenberg.

Konkurrencemyndighederne er derfor inden udgangen af juli blevet pålagt at udvikle de nærmere retningslinjer.

De skal blandt andet indeholde en ramme for deling af data, information om hvordan nyhedsindhold bliver rangeret, og ikke mindst en fordelingsnøgle for de indtægter Facebook og Google tjener på de annoncer, der relaterer sig til nyhedshistorier.

Reglerne vil også gælde for andre digitale platforme som Twitter og Instagram.

Afgørelsen er naturligvis særligt vigtig i denne tid, fordi mediebranchen — ligesom mange andre brancher — er hårdt påvirket af Coronavirussens konsekvenser på grund af et markant fald i annonceindtægter.

Flere lokale australske medier har af økonomiske årsager måtte droppe at printe aviser, og medarbejdere er gået ned i løn.

2. Amazon bruger termiske kameraer til at tjekke ansattes temperatur

Det er bestemt heller ikke let at gå på arbejde i øjeblikket.

Men at få taget sin temperatur, når man møder på jobbet, virker nu alligevel lige tanden voldsommere end blot at skulle holde afstand til kollegerne. Men sådan er det ikke desto mindre flere steder, blandt andet hvis man arbejder for Amazon.

Techfirmaet har i udvalgte amerikanske distributionscentre, og flere af de Amazon-ejede Whole Foods-supermarkeder, taget varmesøgende kameraer i brug for at spotte medarbejdere med feber.

De termiske kameraer kan vise, hvor meget varme et menneske afgiver til omgivelserne. Hvis medarbejdere udviser tegn på feber, vil de efterfølgende blive dobbelttjekket med et pandetermometer.

Manglende sikkerhedsforanstaltninger i forhold til potentiel Corona-smitte på arbejdspladsen, var netop grunden til at Amazon midlertidigt har måtte lukke ned for leveringer i Frankrig.

3. iPad med tastatur vejer mere end en MacBook Air

Jeg har Nada Surfs album 'The Weight Is a Gift' i ørerne, mens jeg skriver dette nyhedsbrev — et halvgammelt album, der stadig lyder forfriskende let.

Det gør Apples nye famøse Magic Keyboard til iPad til gengæld ikke.

Tastaturet, der passer til 12.9 tommer-padden, er endelig landet i hænderne på almindelige mennesker. De har naturligvis som det første smidt tastaturet på køkkenvægten, som afslører en kampvægt på 710 gram.

Selve iPad’en vejer faktisk mindre(!) end tastaturet og dets integrerede cover. Og lægger man iPad’en ind i som en bærbars-lignende klapsammen-mad, så viser vægtens display 1.351 gram.

Det er tungere end en 13-tommer MacBook Air og næsten lige så tungt som en 13-tommer MacBook Pro. Heller ikke i tykkelse kan iPad-comboen konkurrere med de ældre søskende.

Så har dit håb været at få en letvægter, så er iPad + Magic Keyboard altså ikke den rigtige pakke-løsning.

Men inden vi skifter til den næste nyhed, kan du jo overveje at se den pt. eneste kompetente, afbalancerede video-anmeldelse fra den måske allerbedste der er derude lige nu; Dieter Bohn fra The Verge.

4. Norsk Corona-app indsamler borgernes lokation

Vi slutter med en tretrinsraket om den tunge opgave det er at udvikle apps til smittesporing.

For mens vi i spænding venter på, om Danmark får en officiel Corona-app sendt på gaden, inden Apple/Googles Bluetooth-løsning ser dagens lys i midten af maj, så har Norge rullet sin første officielle sporings-app ud.

Over 25 procent af den norske befolkning har siden i torsdags angiveligt allerede downloadet Smittestopp, som appen hedder. Og de vil opleve, at appen spørger, om den må bruge deres lokation.

Smittestopp indsamler nemlig brugernes bevægelser og lagrer dem i en central database.

Men det er en rigtig dårlig idé. Det mener 300 videnskabsfolk og forskere på området, der har lavet et fælles opråb om udvikling af smittesporings-apps.

The following statement signed by more than 300 scientists, sets out principles for the design of Covid-19 tracking apps and places an emphasis on systems that adopt a “privacy by design” approach.
Read the Joint Statement on Contact Tracing here: https://t.co/nLVYU7ua9u
— ETH Zurich (@ETH_en) April 20, 2020

De skriver blandt andet:

“Forskning har vist, at løsninger, der er baseret på deling af geolokation (dvs. GPS) for at spore kontakter, mangler tilstrækkelig nøjagtighed og samtidig bærer privatlivsrisici, fordi GPS-data sendes til et centraliseret sted. Af denne grund er Bluetooth-baserede løsninger til automatiseret sporing af kontaktpersoner klart at foretrække, når de er tilgængelige.”

Og det er de jo snart, hvis altså Apple og Googles estimerede lancering i midten af maj holder.

Hos norske Folkehelseinstituttet ser man dog ikke problematikken.

– Smittestopp er udviklet efter norske forhold, og baserer sig på tilliden mellem borgere og stat i Norge, siger områdedirektør Gun Peggy Knudsen til NRK.

Hun afviser også, at det er et problem, at kildekoden er lukket - noget som forskerne også advarer imod.

Men appen er efter sin lancering allerede blevet udsat for en grundig inspektion af forskellige norske sikkerhedseksperter (læs: velmenende hackertyper), som viser, at den relativt let kan misbruges til at tracke andre brugere.

Lad os håbe, at Danmark holder sig fra at forsøge sig med en norsk kopi, og afventer den anbefalede Bluetoothløsning. Og ikke mindst at vi afholder os fra at lade sundhedsmyndighederne være dem der skal oplyse befolkningen om god datasikkerhed.

Alternativt bliver det i hvert fald et ‘nej tak’ herfra.

5. Europa vil have Apple til at låse Bluetooth op

Der er en hel særlig grund til, at myndighederne ikke kan lave en Bluetoothbaseret løsning, førend Apple/Googles løsning bliver klar.

Grunden er, at iPhone af privatlivsårsager ikke tillader, at Bluetooth kører i baggrunden, hvis data bliver overført fra enheden.

Den begrænsning vil europæiske ministre have Apple til at ophæve, så landene selv kan udvikle sporingsapps baseret på Bluetooth.

”Vi beder Apple om at løfte den tekniske hindring, som vil give os mulighed for at udvikle en uafhængig europæisk sundhedsløsning, som er forbundet til vores sundhedssystem,” siger den franske minister for digitalisering, Cedric O, i et interview med Bloomberg.

Også herhjemme står man over for den samme udfordring med iPhone. Det forklarede Direktør for Digitaliseringsstyrelsen Rikke Zeberg til Altinget i fredags.

Her sagde hun at “det vigtige for os er at have styr på data, så vi vil gerne bruge vores egen danske infrastruktur, hvor vi ved, der er styr på sikkerheden”.

Men selvom man altså fra politisk side opfatter det som “at have styr på sikkerheden” at Apple skal lukke op for en funktion, der netop er implementeret af privatlivs- og sikkerhedsmæssige årsager, så har firmaet ikke planer om at imødekomme ønsket.

Apple henviser til partnerskabet med Google, som vil muliggøre Bluetooth-baserede app-sporingsapps, uden privatlivs-kompromiser.

6. Telia giver anonymiserede data til danske myndigheder

En fornuftig måde at bruge lokationsdata på er til gengæld at benytte anonymiserede og aggregerede data — altså data der ikke indeholder nogen former for informationer om det enkelte individ.

Netop den type data har Telia nu stillet til rådighed for Statens Serum Institut.

Dataene kan ikke sige noget om, hvem der har været i kontakt med hvem, og er derfor ikke brugbar til smittesporing. Til gengæld kan de give myndighederne et solidt indblik i vores allesammens adfærd. Det drejer sin om rejseanalyse, lokationsanalyse, og bevægelsesanalyse.

Løsningen, som teleselskabet kalder for Crowd Insights er den samme som myndighederne oppe i Norge — som vi tidligere har beskrevet — har brugt til at se om statens tiltag virker efter hensigten og får folk til at blive hjemme.

Også Apple og Google har stillet værktøjer til rådighed, som giver et indblik i, hvordan vores bevægelsesmønstre har ændret sig.

Det er til gengæld ret let at få øje på.