1. Nu kan du købe en Tesla i bitcoin — og skifte gear på skærmen

1.1

Elon Musk har nu eksekveret på sit løfte fra tidligere i år: Du kan nu officielt købe en Tesla og betale i bitcoin. Foreløbigt gælder det dog kun i USA.

Inden man betaler med den digitale valuta, gælder det dog om at holde tungen lige i munden. Ifølge bilfirmaet Terms & Conditions refunderer Tesla nemlig ikke indbetalinger foretaget i kryptovalutaen.

Betaler du for meget, er det bare ærgerligt. Betaler du for lidt, får du heller ikke dine bitcoin retur, men skal i stedet betale differencen, inden du får din bil udleveret.

Hvis man vælger “køb med bitcoin” låses prisen fast, men man har kun et kort tidsinterval til at afslutte ordren.

Når man det ikke, må man starte forfra med en ny ordre, hvor man så får en ny pris, ganske enkelt fordi prisen på bitcoin falder og stiger så hurtigt, som den gør.

Elon Musk oplyser i øvrigt (på Twitter naturligvis), at de bitcoin firmaet modtager, ikke vil blive konverteret til dollars, euro eller andre former for klassiske valutaer.

1.2

Vi bliver lidt i Tesla-land. For det er virkelig et sted, hvor de teknologiske grænser i øjeblikket bliver skubbet.

For nylig lancerede firmaet en opdateret udgave af Model S og X, hvor gearvælgeren, der før sad på rattet, er fjernet. I stedet er ambitionen at bilen selv skal vælge gear, så hvis du fx holder med fronten op mod en væg, så ved den, at den skal bakke.

Men det er jo ikke altid, at en bil ved hvilken vej, du vil køre. Derfor har Tesla simpelthen lagt gearknapper ind på midterkonsollen. Men det stopper ikke der.

I en video af den næste udgave af styresystemet til bilen, er der lagt en gearskifter ind på skærmen, så man via software swiper mellem gearene.

(Se video i nedenstående tweet).

Ok, so this is how u change gears on the new S/X 🤔😎@elonmusk @tesla pic.twitter.com/dXtsSzQBAS
— Michael Hsu (@hsumacher) March 24, 2021

Om det giver mening, skal man jo nok prøve bilen for at vide.

Det er dog helt sikkert en radikal løsning — og det er i øvrigt sjældent at folk (særligt bilanmeldere) foretrækker software-løsninger til at styre de mest basale ting i en bil.

1.3

Men al den teknologi kommer som altid også med en bagside.

Senest har Consumer Report (den amerikansk pendant til Tænk) påpeget, at der er klare privatlivsproblemer med det kamera, Tesla har monteret inde i bilen, og som er peget mod føreren i kabinen.

Optagelser fra kameraet er senest blevet brugt til at fjerne udvalgte beta-testere fra det særlige testprogram af næste version af Teslas (mere) selvkørende software.

Grunden er, at de ikke har været opmærksomme nok under kørslen, hvilket billeder fra kameraet, der er sendt tilbage til Tesla, altså har afsløret.

Kameraet er dog ikke slået til som standard, men kan aktiveres, hvis ejeren ønsker at hjælpe Tesla med at "udvikle fremtidige sikkerhedsfunktioner og softwareforbedringer”.

Nærmere bestemt gives der tilladelse til, at Tesla må få adgang til at kunne hente billeder optaget umiddelbart før en ulykke, eller hvis bilen aktiver nødbremsen.

Consumer Report er blandt andet bekymrede for, at Tesla vil udnytte disse billeder til at fralægge sig ansvaret for ulykker og i stedet lægge skylden over på uopmærksomme chauffører. Desuden mener de, at det er helt uklart for Tesla-ejere, der siger ja tak til at hjælpe firmaet, hvad det egentlig er, de siger ja til.

Organisationen fremhæver også, at andre bilproducenter typisk bruger infrarøde kameraer til at tjekke bilistens opmærksomhed, altså ikke "rigtige billeder", og at opmærksomheds-data hos flere af Teslas konkurrenter bliver i bilen og ikke sendes tilbage til producenten.

2. Optakt til høring: Zuckerberg foreslår stramning af omdiskuteret lovgivning

Senere i dag skal direktørerne fra Facebook, Google og Twitter (igen) stå skoleret i den amerikanske kongres.

Høringen fået navnet Disinformation Nation: Social media’s role in promoting extremism and misinformation, hvilket ikke mindst er en klar reference til stormen på Kongressen i januar.

Fokus er især på den meget omdiskuterede lov ‘Section 230’, som friholder sociale medier (og andre internetfora) for ansvar for, hvad brugerne publicerer på deres platforme.

Men allerede inden høringen er startet, har de tre SoMe-chefer publiceret de erklæringer, de vil læse op for politikerne.

Her foreslår Mark Zuckerberg — som ellers tidligere har været stærkt imod regulering — en opstramning til Section 230, som blandt andet vil pålægge hans eget sociale medie at have et stærkt beredskab til at tackle det problematiske indhold.

- I stedet for at blive ydet immunitet, skal det være et krav, at platforme kan demonstrere, at de har systemer til at identificere ulovligt indhold, og som fjerner det, skriver han.

Nogen kunne dog mene, det er elastik i metermål, da forslaget fortsætter således:

- Platforme skal ikke holdes ansvarlige, hvis et bestemt stykke indhold undgår detektering — det ville være upraktisk for platforme med milliarder af indlæg pr. dag — men de skal have passende systemer til at håndtere det ulovlige indhold, skriver Facebook-stifteren.

Mark Zuckerberg foreslår desuden, at en tredjepart kan beslutte præcis, hvor barren skal sættes. Men det er ret tydeligt, at Facebooks nuværende systemer falder indenfor den ramme, Zuckerberg forestiller sig.

Googles CEO, Sundar Picahi adresserer også Section 230, som han kalder “fundamentet for det åbne internet”.

Han mener, at lovgivningen er det, der gør, at der ikke bliver filtreret for meget indhold fra, eller omvendt at man slet ikke fjerner det problematiske indhold.

Han anerkender dog, at regulering spiller en væsentlig rolle, inden han advarer mod at ændre — eller som nogen har foreslået; helt at ophæve — Section 230:

- Faktisk ville det have utilsigtede konsekvenser og skade både ytringsfriheden og platformenes evne til at træffe ansvarlige beslutninger, som skal beskytte brugerne i lyset af de udfordringer, der konstant ændrer sig, skriver Sundar Pichai.

Twitter-boss Jack Dorseys erklæring er en hel del kortere end hans kollegaers, og han nævner ikke Section 230 med et eneste ord.

I stedet fokuserer Dorsey på nogle af Twitters seneste tiltag, som er sat i verden for at mindske misinformation og hadtale på deres platform.

Blandt andet nævner Twitter-chefen initiativet Birdwatch — et forsøg vi tidligere har beskrevet på Techliv — hvor Twitter tester, hvad der sker, hvis man lader et helt community vurdere, hvilket indhold der går an, og hvad der er over stregen.

Du kan se høringen live på… YouTube. Den starter kl. 17 dansk tid.

3. "Dagens citat"

Det leder os direkte over til et lille format, vi ikke har afprøvet før, nemlig dagens citat.

Citatet stammer fra Fernand de Varennes, som er FN-specialrapportør for minoritets-spørgsmål.

Han er stærkt bekymret for den “tsunami” af forfølgelse af minoriteter, som sker på sociale medier, og mener at problemet bliver nødt til at blive identificeret som en særlig prioritet.

Og nu til citatet som stammer fra en opfordring til FNs menneskerettighedsråd:

”Det er en advarsel, som jeg aldrig troede, jeg skulle komme med, men Holocaust startede ikke med gaskamrene, det startede med hadefuld tale mod et mindretal.”

“Dehumaniserende sprog — som endda reducerer minoriteter til skadedyr — normaliserer vold mod dem og gør forfølgelsen af dem og en eventuel udryddelse acceptabel.”

”Det er på tide med en menneskerettigheds-fokuseret lovgivningsmæssig ramme, der giver klarhed over staters, sociale medievirksomheders og andre berørte parters forpligtelser til at regulere hadefuld tale, med fokus på de mest udbredte og skadelige former for had - og det er had mod minoriteter”.

4. Først blev deres egne chips smidt på porten: Nu vil Intel producere for Apple

Mens hele verden er i akut computerchip-mangel, så er der ikke (lige) så mange, der længere har lyst til at købe Intel-chips.

Senest er Apple påbegyndt sit endelige farvel til processorer produceret af Intel, som de erstatter med deres egen M-serie.

Intel er derfor ved at finde nye ben at stå på, og vil nu blandt andet begynde at producere chips for andre.

Den amerikanske chipproducent satser på, at den stigende efterspørgsel på chips vil fortsætte længe endnu, og at der derfor er plads til endnu en producent i markedet.

Firmaet vil etablere fabrikker i både Europa og USA, som skal tage kampen op mod blandt andre mastodonterne TMSC og Samsung.

Et af de firmaer Intel — helt ud af det blå — nævnte, at de håber at kunne producere chips for i fremtiden, er… Apple.

Flere eksperter, Business Insider har talt med, er i dog skeptiske overfor, om Intel vil få succes med at blive chip-fremstiller for andre firmaer — et skridt de forventer vil tage lang tid at eksekvere.

Omvendt så har EU for nyligt meldt ud, at man satser på, at 20 procent af verdens chips skal produceres i Europa i 2030.

Så måske er der alligevel håb forude for Intel.