Tesla, Trump og Ed Sheeran: En sandhed med modifikationer

Tesla, Trump og Ed Sheeran: En sandhed med modifikationer

God mandag,

Selvom blæsten er over os, og der netop er blevet målt 18,3 grader på Antarktis, så skal technyhederne ud.

Jeg har kørt Ed Sheeran og hans lookalike igennem en ansigtsgenkendelses-algoritme, for at se hvor meget de egentlig ligner hinanden.

Vi skal også på tur med Donald Trump, der har vist sig som en regulær first mover, når det kommer til at fordreje sandheden på sociale medier uden at komme på kant med reglerne.

Og så kigger vi på det fænomen, hvor man køber en vare, som producenten efterfølgende ændrer uden at spørge om lov først — i det her tilfælde Tesla og Apple.

God læsning,
Nicolai


1. Ansigtsgenkendelse kan bruges af alle — også dig

Vi skrev i sidste uge om firmaet Clearview AI, der leverer ansigtsgenkendelse til amerikanske politimyndigheder, og som er kommet i modvind efter at have skrabet millioner af billeder til sig fra sociale medier.

Men spørgsmålet er, om myndighederne overhovedet har brug for Clearviews værktøj, eller om de blot kan bygge deres eget? I hvert fald har det schweiziske medie SRF brugt et par uger på et eksperiment, der viser, hvor simpelt det er at benytte teknologien.

SRF har scrapet 230.000 billeder fra Instagram, som har det til fælles, at de har hashtags, der relaterer sig til begivenheder der har fundet sted i Schweiz. Efterfølgende har mediet — ved hjælp af et værktøj, der ligger frit tilgængeligt til download — sammenkørt Instagrambillederne med fotos af de 2.500 politiske kandidater, der stillede op ved det seneste schweiziske valg.

Flere hundrede gange blev politikerne identificeret på billeder, hvor de ofte blot optræder i baggrunden på et Instagram-foto en anden person har lagt op.

Men måske mere problematisk var der et match mellem politikeren Christine Grogg  og en kvinde på et billede taget til et motionsløb, som politikeren siger, hun aldrig har været til. Det bekymrer Grogg:

"Især idéen om at kunne blive uretfærdigt mistænkt i forbindelse med en menneskejagt. Det kunne få vidtrækkende konsekvenser for mig", siger den venligt udseende schweiziske politiker.

Hvis du selv vil prøve at lege med, hvor vild ansigtsgenkendelses-teknologi er — både når den rammer plet og tager fejl — så tager det to minutter at komme i gang med Amazons Rekognition. Jeg har lavet en lyntest med Rekognition, der blandt andet viser et 90,8 procent match mellem Ed Sheeran og hans lookalike.

Til gengæld kan Amazons software ikke matche to billeder af  justitsminister Nick Hækkerup, hvis han smører lidt krigsmaling i ansigtet på det ene.


2. Ejer du et produkt, du har købt?

Tesla er i den netop overståede weekend kommet i overskrifterne, efter firmaet har deaktiveret autopiloten på en brugt Tesla via en trådløs opdatering — og uden at gøre opmærksom på det. Det er den nye ejer ikke glad for.

Ifølge Tesla har bilen oprindeligt fået autopiloten aktiveret ved en fejl, uden at der er blevet betalt for funktionen. Derfor har Tesla nu fjernet autopiloten. Problemet er bare, at det er sket efter at køberen af den brugte bil har betalt penge for den nu forsvundne autopilot.

Historien minder i nogen grad om den, som kørte for et par uger siden, hvor flere vrede AirPods Pro-ejere mente, at støjreduktionen efter en firmware-opdatering ikke længere virkede så godt, som da de købte dem. Uagtet om det er sandt eller om der mere er tale om en slags mental placebo-effekt, så opdaterer Apple løbende firmwaren på blandt andet AirPods og HomePod, som justerer hvordan produkterne virker, uden at brugeren har mulighed for at vælge det til eller fra.

Så selvom du har købt et produkt, har du altså ikke købt retten til at undgå, at producenten efterfølgende ændrer dets funktioner. Det skal blive spændende at se, hvornår EU kaster sig over den problemstilling.


3. Sandheden om sandheden på sociale medier

De fleste børn bliver opdraget til, at de ikke må lyve og snyde. Der er ikke rigtig nogen gradbøjning.

Men sådan er det ikke på Facebook, YouTube og Twitter. Her er netop gradueringen af, hvor ufin man må være og hvilke snydeværktøjer man må bruge, tidens hotteste emne.

I slutningen af 2019 kom alle de store sociale medier på banen med hver deres sæt regler for politiske reklamer, der meget firkantet sagt lyder:

For nylig har de samme medier så offentliggjort deres politik omkring manipulerede videoer og deepfakes — altså videoer, der ved hjælp af dybe neurale netværk (ofte omtalt som kunstig intelligens) er blevet ændret, så det kan være svært at vurdere om videoen er sand eller falsk.

Men inden printerblækket er tørt, er der allerede stor diskussion om tolkningen af de sociale mediers spilleregler. Og det er næppe overraskende The Donald der spiller en væsentlig hovedrolle.

Trump publicerede i sidste uge en video på både Twitter og Facebook, hvor Demokraternes Nancy Pelosi river præsidentens State of the Union-tale over igen og igen, krydsklippet med at præsidenten hædrer forskellige amerikanere.

Pelosi rev ganske rigtigt talen over, men kun en enkelt gang og ikke i forbindelse med de viste hædersceremonier. Pelosi-lejren har derfor krævet videoen fjernet fra de to sociale medier, med henvisning til at “[Trumps] seneste fake-video af Pelosi bevidst er designet til at mislede og lyve over for den amerikanske befolkning.”

Men det er blevet til to gange nej.

For Twitters vedkommende er reaktionen, at deres nye regler først træder i kraft d. 5. marts, og de derfor ikke vil fjerne videoen. Havde det været efter den skæringsdato, ville de have mærket videoen “manipulated media”, fordi den falder ind under de tre tommelfingerregler, som er:

  • Er videoen eller billedet “markant” ændret?
  • Blev det delt "på en vildledende måde"?
  • Er det en trussel mod den offentlige sikkerhed, eller kan det skade brugeren?

Hos Facebook afviser talspersonen Andy Stone derimod kritikken af at videoen får lov til at blive på det sociale medie med henvising til Facebooks nye regler.

Af disse fremgår det blandt andet, at Facebook vil fjerne indhold “Der er redigeret eller syntetisk sammensat  […] på måder, der ikke er tydelige for en gennemsnitlig person og som sandsynligvis vil vildlede nogen til at tro, at en person i videoen sagde ord, som de ikke faktisk sagde.”

Læg mærke til og’et. For videoen er tydeligt redigeret, så nogle ville tro, at den afspejler virkeligheden. Til gengæld siger Nancy Pelosi ikke noget i videoen — hun river blot papirer over. Og derfor falder videoen teknisk set ikke ind under denne regel.

Desuden har Facebook et forbehold i sine retningslinjer, der tillader parodier og satire, samt videoer der er redigeret på en måde, hvor man udelukker eller ændrer rækkefølgen af ord.

Trump-lejren mener lige præcis, at der tydeligt er tale om en parodi, og har altså i tillæg meget nøje udnyttet samtlig smuthuller i Facebooks retningslinjer.

Og således kan man altså også i 2020 få lov til bevidst at manipulere på Facebook og andre sociale medier, så længe man fordrejer sandheden inden for reglerne.


LINKS TIL LÆSEHESTE

Amazon pulls out of major Barcelona telecoms conference over coronavirus
Amazon.com Inc has pulled out of this month’s Mobile World Congress because of the coronavirus outbreak, in another blow to one of the telecom industry’s biggest gatherings which attracts over 100,000 visitors to Barcelona.
Automatische Gesichtserkennung - So einfach ist es, eine Überwachungsmaschine zu bauen
Unsere Gesichter hinterlassen Spuren im Internet. Ein Test zeigt: Mit wenig Aufwand lassen sie sich finden.
Tesla Remotely Removes Autopilot Features From Customer’s Used Tesla Without Any Notice [Updated]
One of the less-considered side effects of car features moving from hardware to software is that important features and abilities of a car can now be removed without any actual contact with a given car. Where once de-contenting involved at least a screwdriver (or, if you were in a hurry, a hammer), …
Facebook Says It Won’t Change Its Policies On Allowing Lies In Political Ads
“Ultimately, we don’t think decisions about political ads should be made by private companies,” a Facebook executive said.
Pelosi Clashes With Facebook and Twitter Over Video Posted by Trump
The video was edited to appear as if Speaker Nancy Pelosi were ripping a copy of President Trump’s State of the Union address while he honored a Tuskegee airman and military families.
0 Kommentarer
Loading...
You've successfully subscribed to Techliv
Perfekt! Hvis du vil have adgang til alt indhold på Techliv, skal du vælge et abonnement.
Velkommen tilbage! Du er nu logget ind på din konto.
Velkommen! Din konto er nu fuldt aktiveret, og du har adgang til alt indhold.